I 2011 så vi en markant fremgang i danske 4. klasseelevers læsekompetence, men i dag er de tilbage på niveauet for 2006. I 2016 er der 12 lande ud af de 54 deltagerlande, der klarer sig signifikant bedre end Danmark, mens der i 2011 kun var fire, der var bedre. Det er nogle af resultaterne fra den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016. Undersøgelsen gentages hvert femte år. Den måler og sammenligner læsekompetence for mere end 300.000 4. klasseelever i 54 lande.

Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen, der omfatter et repræsentativt udsnit på 7100 danske 3. og 4. klasseelever. Han siger:

”Selvom de danske elever stadig ligger over gennemsnittet for de deltagende lande i EU og OECD, så ser det ud til, at det ryk, de danske elever på mellemtrinnet oplevede i 2011, er fladet ud. Og det kan med tiden få konsekvenser for elever på de ældste klassetrin.”

Færre gode læsere og flere dårlige
Nationalt viser der sig også forskelle i elevernes læsekompetence. Der er en forskel på læseniveauet mellem den bedst og den dårligst præsterende 4. klasse på hele tre klassetrin. På elevniveau er spredningen lige så stor – dvs. de bedste elever i klassen er tre klassetrin foran de dårligste.

Undersøgelsen opererer med fire niveauer af læsekompetence. Her viser det sig, at 11 % af samtlige danske elever har læsekompetence på meget højt niveau, 41% på højt kompetenceniveau og 34 % på middelniveau. Endelig læser 15 % af eleverne på eller under lavt læsekompetenceniveau.

”I forhold til 2011 er der lidt færre på det højeste niveau og lidt flere på det laveste niveau. Det er med andre ord gået den forkerte vej. Lærerne har derfor en udfordring, der består i at tilrettelægge undervisningen, så både svage og stærke elever udfordres,” siger Jan Mejding.

Flere timer har ingen betydning
I dansk perspektiv er det interessant at se, om effekten af det øgede antal undervisningstimer, som fulgte med skolereformen, har haft betydning for elevernes læsekompetence. Men det har det ikke, konstaterer Jan Mejding:

”Vi ser ingen sammenhæng mellem læsekompetence og det tildelte timetal i skolen, når vi sammenligner læsekompetence for de danske elever, der har flest og færrest undervisningstimer i dansk. Sammenligner vi med andre lande, klarer elever i skolesystemer med flere timer sig ikke nødvendigvis bedre. Og sammenligner vi med elever i de øvrige nordiske lande, så går danske elever 1-2 timer mere i skole om dagen. Men de danske elevers læsekompetence ligger lavere end både de norske, svenske og langt under de finske elevers.”

Lav læselyst
Pigerne læser generelt bedre end drengene i samtlige 54 lande, som indgår i undersøgelsen. I Danmark har pigerne en betydeligt højere læsescore end drengene. Samtidig er der forskel på, hvilke typer tekster hhv. drenge og piger læser bedst. Piger er bedst til skønlitterære tekster, mens drenge er bedre til informerende tekster – dvs. fagtekster.

Desværre ligger de danske elever lavt, når det kommer til læseglæde. Blot 20 % af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, i modsætning til 43 % internationalt.

”Der tegner sig desværre det samme kedelige mønster for samtlige nordiske lande: Læselysten er faldet, siden vi sidste gang gennemførte undersøgelsen i 2011. Det er et problem, fordi netop læselysten har stor betydning for elevernes læsekompetence,” forklarer Jan Mejding.

Gode til online læsning
Som noget nyt måler PIRLS 2016 også elevernes kompetencer inden for læsning af informerende online-tekster (ePIRLS). Her klarer de danske elever sig godt.

”Vi kan konstatere, at danske 4. klasseelever præsterer væsentligt bedre, når det gælder læsning af informerende online tekster end i den papirbaserede PIRLS-test. Det er den største fremgang for informerende tekster, når vi sammenligner med de andre lande, der deltog i ePIRLS. Og det er da en god nyhed midt i den ellers noget ærgerlige tilbagegang,” siger Jan Mejding.

Bestil rapporten 'PIRLS 2016'

Hent 'PIRLS 2016 - en sammenfatning'

Kontakt
Jan Mejding
Lektor
DPU, Aarhus Universitet
Mail: jm@edu.au.dk
Mobil: 61 66 90 89

Fakta om PIRLS 2016

• PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en international undersøgelse af læsekompetence.
• I 2016 deltog 3508 danske 4. klasseelever og 3600 3. klasseelever fra 186 skoler samt disses forældre, lærere og skoleledere.
• 2.442 af 4. klasseeleverne deltog i ePIRLS.
• Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2016, cirka halvandet år efter skolereformen trådte i kraft.
• 54 lande har deltaget verden over.
• Undersøgelsen udføres af IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement), som er en uafhængig international sammenslutning af nationale forskningsinstitutioner og statslige institutioner.
• I Danmark foretages undersøgelsen af Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet og finansieres af Aarhus Universitet og Undervisningsministeriet.

Læs mere om PIRLS 2016