DPU

Aarhus Universitets segl

Computerspil skal revolutionere uddannelsesystemet

Computerspil kan hjælpe os til at dreje uddannelsessystemet væk fra tests og udenadslære i retning af kreativitet og innovation. En af verdens førende forskere indenfor computerspil og læring holdt for nylig foredrag på DPU. Se foreslæsningen på DPUs hjemmeside.

Den nuværende skoleform er udviklet for 150 år siden som svar på de krav, industrisamfundet stillede. Hele uddannelsessystemet bør derfor ændres, så det tager udgangspunkt i de nye digitale medier, herunder for eksempel spil. Det var hovedbudskabet, da David Williamson Shaffer – en af verdens førende forskere i læringsspil – for nylig forelæste på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Forelæsningen er nu tilgængelig for alle på DPUs hjemmeside. Se forelæsning 

David Williamson Shaffer er ansat på Madison-Wisconsin University. Han har for nylig udgivet bogen How Computer Games Help Children Learn, og har tidligere udviklet læringsspil, blandt andet spillet Urban Science.

Ikke mere paratviden
Den vestlige verdens økonomiske dominans ikke er en selvfølge længere. Det er et faktum, vi kun kan reagere aktivt på, hvis vi forstår hvilke kompetencer, der er de vigtige og hvilke der ikke er. Ifølge David Williamson Shaffer er basal paratviden ikke blandt de områder, vi skal satse på. Det nytter intet i sig selv at kunne kongerækken eller at kende Nakskovs placering. Det, der er afgørende er, at børn kan tilegne sig ny viden, at de forstår komplekse problemstillinger, og kan tænke nye løsninger i forhold til bestemte kontekster. Det kan børnene lære igennem noget der allerede interesserer dem meget i deres fritid – computerspil. Her kan man etablere konkrete situationer, hvor ønskelige kompetencer er sat i en umiddelbart relevant ramme.

Læs pressemeddelelsen om David Williamson Shaffers forelæsning i Danmark. Læs mere om David Williamson Shaffer.

Se David Williamson Shaffers forelæsning

 Læs mere om DPU's forskning i spil og læring under Forskningsenheden Science, Technology and Learning eller Forskningsprogrammet IT og Medier i et Læringsperspektiv.