DPU

Aarhus Universitets segl

Børn og unges selvværd og trivsel skal på skoleskemaet

Ny forskning fra Aarhus Universitet dokumenterer, at børn og unges læring og udvikling forudsætter, at de har et godt selvværd, gode sociale relationer og får den nødvendige støtte fra de voksne, der er omkring dem. Lærere og skoleledere skal derfor sætte mental sundhed på skoleskemaet og udvikle skolens rolle i forhold til børn og unges trivsel, deres selvbilleder og deres sociale relationer.

I sit forskningsprojekt om mental sundhed i skolen har Karen Wistoft, der forsker i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet, målt de pædagogiske effekter af aktivt at øge elevernes selvværd og trivsel i skolen.

”Der er grundlag for at konkludere, at et godt selvværd og god trivsel er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle sig som mennesker, men også for at de kan lære at lære, dvs. alle de andre ting, de skal i skolen,” siger Karen Wistoft.

Lyst til læring opstår, når eleverne har det godt

Karen Wistoft har særligt fokus på de elever, der har det skidt, f.eks. fordi de oplever, at de bliver målt og vejet, ikke lever op til omverdenens forventninger, har negative selvbilleder, lavt selvværd eller på anden måde kæmper med alvorlige problemer.

”For mange af de børn og unge, der har det skidt, handler det om at støtte dem i at opbygge en større grad af selvaccept. Det kan f.eks. være den dygtige pige, der stiller alt for høje krav til sig selv, og som synes, hun er for tyk, fordi hun ikke ligner modellerne i modebladene. Det er skolens opgave at sikre, at hun føler, der er balance mellem det, hun gerne vil, og det hun rent faktisk kan gøre noget ved, og ikke mindst at hun har et realistisk og positivt billede af sig selv,” siger Karen Wistoft.

Et andet vigtigt omdrejningspunkt i hendes forskning er trivsel.

”Trivsel handler især om at føle sig brugbar overfor sine kammerater, at have nogle at betro sig til – både voksne og jævnaldrende. Det handler også om at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter. Og endelig er det vigtigt at gå på en skole, hvor det er godt at være,” siger Karen Wistoft.

Indarbejd mental sundhed i undervisningen

Hun kommer med en række gode råd til, hvordan lærerne konkret kan arbejde med mentalt sundhedsfremmende aktiviteter.

”Indarbejd mental sundhed i undervisningen på en måde, så eleverne kan forholde sig til hvad, det betyder for dem. Det er ikke kun eleverne, der skal forstå dig, men også dig, der skal forstå dem. Lad dem forholde sig til spørgsmålene: ’Hvad er en god dag for mig? Hvad er en god kammerat?’Og lad dem tale sammen om det. Dan grupper på tværs af klasser og klassetrin med elever, der kæmper med de samme problemstillinger, f.eks. det at være skilsmissebarn, at have mistet en forælder eller at være ordblind,” lyder et par af forskerens anbefalinger.

Anbefalinger til lærere

Der er flere anbefalinger til, hvordan mental sundhed bliver en del af undervisningen i det pædagogiske arbejde med børn og unge i Karen Wistofts nye bog 'Trivsel og selvværd – mental sundhed i skolen'. Bogen er netop udkommet på Hans Reitzels Forlag og henvender sig til lærere og pædagoger, sundhedsprofessionelle, pædagogiske forskere samt alle andre med professionel interessere for børn og unge.

Kontakt

Karen Wistoft er professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og Lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori, ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Mail: kawi@dpu.dk; Tlf.: +45 2613 2653