Onsdag d. 10. februar slog DPU, Aarhus Universitet dørene op for et debatarrangement om karakterer. 325 engagerede og lyttende deltagere fyldte festsalen på DPU i Emdrup. 

Institutleder Claus Holm satte scenen og betonede en tendens til at karaktersnit spiller en mindre rolle i forhold til ansættelser i moderne virksomheder – det er i højere grad personlighed, kreativitet og erfaring, ansøgerne bliver målt på. 

Det sker i en tid, hvor flere og flere elever på ungdomsuddannelserne og studerende på universiteterne sætter alt ind for at opnå de eftertragtede 12-taller. Hvordan hænger det sammen? Hvad gør karakterer ved de unge? Og er der bedre og mere præcise måder at evaluere elever og studerende på? 

De tre DPU-forskere Frans Ørsted Andersen, Helle Rabøl Hansen og Lars Geer Hammershøj kom med hvert deres bud og vinkler på problemstillingen. 

Drengene er marginaliseret

Lektor Frans Ørsted Andersen tog drengenes perspektiv. Han ser, at mange drenge er særligt udfordret i uddannelsessystemet, fordi strukturerne i uddannelsessystemet er tilpasset pigers og ikke drenges måde at lære på. Konsekvensen er, at drenge i grundskolen og i gymnasiet generelt får markant lavere karakterer end pigerne. 

”Der er tale om en marginalisering af et helt køn. Og vi må spørge os selv: Hvorfor er der så mange drenge, der ikke præsterer, som man kunne forvente. Og hvordan kan vi imødekomme dem bedre i uddannelsessystemet?” 

Naturfag under pres

Samtidig italesatte Frans Ørsted Andersen problemet med de naturvidenskabelige fag, som er under pres. Det er traditionelle drengefag, og der ligger for ham at se et potentiale i at få engageret drengene i netop de fag via mere kreative og motiverende undervisnings- og evalueringsforløb. 

Som eksempel nævnte han Drengeakademiet, som han har været følgeforsker på. Her oplevede han, at drenge, der var særligt udfordrede og nærmest opgivet af skolen, rykkede sig 1-3 klassetrin på blot tre uger. En del af successen ligger i de særlige evalueringsformer, de arbejder med, og som gør op med den måde elever traditionelt bliver evalueret i skolen. Det fik Frans Ørsted Andersen til at konstatere: 

”Karakterer er ikke problemet – det er den kultur, vi fedter karaktererne ind i.” 

Piger i krydspres

Helle Rabøl Hansen tog derimod pigernes perspektiv i sit oplæg om piger i pres. 

Hun adresserede det stigende præstationspres i uddannelsessystemet, og det at alt i dag skal ske ”tidligere, hurtigere og højere.” 

Der hviler et pres på de unge for at gå tidligere i gang med deres videregående uddannelse, og den skal de vel at mærke gennemføre hurtigere som følge af fremdriftsreformen, og karaktererne skal så være højere end nogensinde før. Særligt pigerne mærker presset, understregede hun: 

”Vi er vidner til et stigende ungdomspres, men særligt pigerne føler presset. Og derfor er der tale om et kønspres. Karakterkravene i de traditionelle kvindefag, f.eks. jordemoder- og sygeplejerskestudiet, er steget. Samtidig er karakterkravene på de nye kvindefag, f.eks. medicin, steget væsentligt. Derimod er der på et drengefag som ingeniørstudiet fortsat fri optagelse og derfor ikke det samme pres,” understregede Helle Rabøl Hansen. 

Hun pointerede samtidig, at pigerne er fanget i et krydspres – de skal både præstere i skolen og leve op til diverse kvinde- og skønhedsidealer. Derfor bruger hun ikke betegnelsen 12-tals-piger om de højtpræsterende piger. Hun kalder dem piger i pres, fordi presset kommer mange steder fra – ikke kun fra skolen, men i høj grad også fra nogle fasttømrede kønsstrukturer i samfundet. 

Dannelse bliver vigtigst i fremtiden

Lars Geer Hammershøj problematiserede i sit oplæg de unges jagt på 12-taller. Han pointerede vigtigheden af i stedet at fokusere på, hvad der bliver brug for at lære i fremtiden. 

”Det vigtige bliver ikke at kunne få høje karakterer men at kunne lære til fremtiden. Samfundet ændrer sig – robotter og digitalisering vinder i stigende grad frem. Og vi vil se en markant ændring af arbejdsmarkedet på blot et par årtier.” 

Spørgsmålet bliver derfor, hvordan den unge generation bedst ruster sig til det ændrede arbejdsmarked. Her bliver dannelse vigtigere end nogensinde, understregede Lars Geer Hammershøj. 

”Det handler om det, jeg  kalder professionsdannelse. Det er dannelse i forhold til ens arbejde og ens profession. At kunne forholde sig professionelt til sin profession, til sine kolleger, til sine kunder osv. 12-tals-piger er det modsatte af det, der bliver efterspørgsel på. Man skal ikke gøre det, der forventes, men være kreativ og innovativ i sine løsninger på problemer.” 

Erstat adgangskarakterer med optagelsessamtaler

Hvad er så de unges dilemma? Hvis de går efter at få erhvervs- og livserfaring, kan de ikke komme ind på deres drømmeuddannelse, for så kan de ikke koncentrere sig 100 % om skolen og dermed opnå det eftertragtede høje snit. Hvis de udelukkende går efter at få 12-taller, så misser de andre væsentlige og mere personlige kompetencer. 

Løsningen forekommer umiddelbar ret enkel, men er svær at gennemføre i praksis, indrømmede Lars Geer Hammershøj. 

”Karakterer skal ikke være adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det skal derimod motiverede ansøgninger og samtaler.” 

Læs det seneste nummer af Asterisk 

Se de tre forskeres oplæg