Ansigtsløs europæisk styring af de videregående uddannelser
Uden den store offentlige debat styrer Bologna-processen og EU udviklingen af de videregående uddannelser i Europa. Det sker gennem en veritabel eksplosion af standardisering og monitorering. Men de nye standarder er ikke bare redskaber for en national eller international ledelse af uddannelserne. Standarderne er selv blevet ledende – en ansigtsløs ledelse af de videregående uddannelser, der skaber problemer, fordi uddannelseshensyn underlægges forvaltningslogik, lyder det i en ny ph.d-afhandling fra DPU.
”Formelt er uddannelsespolitikken slet ikke et EU-område, men reelt er der i dag europæisk styring af uddannelser fra folkeskole til universiteter gennem den fælleseuropæiske Bologna-proces og EU's kvalifikationsramme for Livslang Læring.” Det fortæller Katja Brøgger på baggrund af sin ph.d.-afhandling fra DPU, Aarhus Universitet.
Bologna-processen blev formelt indledt i 1999 som et mellemstatsligt samarbejde mellem de fleste europæiske lande for skabe et fælles europæisk ”uddannelsesmarked” gennem fælles uddannelsesstandarder. Afhandlingen undersøger, hvad der sker, når de europæiske uddannelsesstandarder bliver gennemført lokalt på uddannelser i Danmark.
”Det finurlige er, at den europæiske styring af uddannelserne virker gennem de nye standarder, men at den derved samtidig også bliver usynliggjort. Derfor virker en stor del af styringen af et moderne uddannelsessystem bag om ryggen på os. Vi mærker effekterne af styringen, men vi forstår ikke hvad der sker, for vi kan ikke se, hvorfra styringen kommer,” siger Katja Brøgger.
Camouflage-strategier blandt ledere og undervisere
Katja Brøgger har i forskningsprojektet fulgt den konkrete implementering af standarderne for ”modulisering af curriculum” og ”orientering mod læringsudbytte” lokalt på to videregående uddannelser. De nye uddannelsesstandarder indebærer bl.a., at eksisterende semesterstrukturer på uddannelser skal forandres. I stedet skal man have uddannelserne splittet op i meget kortere moduler, som så skal testes i forhold til specifikke læringsmål.
Projektet peger på, hvordan implementeringen af standarderne bryder voldsomt op i de eksisterende uddannelser og arbejdshverdagslivet for de ansatte. Forstyrrelserne sker fordi standarderne er generiske og dermed som udgangspunkt løsrevet fra det indhold, de skal styre.
”De nye standarder ændrer det professionelle arbejdsliv på de videregående uddannelser, som standarderne skal forvalte i overensstemmelse med en europæisk vision. Men uddannelses-standarderne går heller ikke selv uberørt hen, når de bliver filtret sammen med allerede eksisterende uddannelsespraksisser, som er opbygget omkring fagdiscipliner, og hvor uddannelsesarbejdet er tæt forbundet med indholdet på den enkelte uddannelse”, siger Katja Brøgger.
Katja Brøgger peger på, at gennemførelsen af nye standarder er med til at skabe organisatoriske sammenstød på de undersøgte uddannelser. Undervisere tilskyndes til positionskrige, fordi de skal slås om antallet af ECTS-point for at bevare deres ’akademiske volumen’, mens ledere gennem sammenligninger af nationale performancedata tilskyndes til at melde sig selv ind i en højspændt stræben efter ’det nye’ og efter ’målbare resultater’.
”Jeg kan derfor iagttage, at både ledere og undervisere benytter sig af ”camouflage-strategier” – en ”change of appearance”, når de skal håndtere de nye standarder”, fortæller Katja Brøgger.
I afhandlingen viser Katja Brøgger, hvordan underviserne eksempelvis arbejder med at få de officielle dokumenter til at ’mime’ de nye krav, så de bag dette kan få ro til at lave den slags uddannelse, de vurderer som mest hensigtsmæssig, og hvordan lederne arbejder med at mime deres konkurrenters performance, så de selv kan fremstå som ’de højeste og hurtigste’.
Tæt forbindelse mellem EU og Bolognaprocessen
Afhandlingen kortlægger den tætte forbindelse mellem EU og den fælleseuropæiske Bologna-proces og peger på, hvordan spredningen af nye uddannelsesstandarder i realiteten betyder europæisk styring af uddannelserne, og at det i dag er umuligt at skelne mellem Bologna-processen og EU's strategi for uddannelse og forskning.
”De mål, der blev opsat med Bologna-processen, var i realiteten allerede formuleret i EU i starten af 1990’erne. Uddannelse skulle understøtte en fælleseuropæisk dagsorden om vækst. Bologna-principperne betød, at EU subtilt kunne omgå EU's subsidiaritetsprincip. De muliggjorde en europæisk styring af uddannelse til trods for, at uddannelse formelt falder udenfor EU’s juridiske kompetence. Den styring kommer nu også helt ind i folkeskolen, ved at vi aktuelt er i gang med at implementere niveau 1 i EU's kvalifikationsramme for livslang læring, ”, siger Katja Brøgger.
De nye uddannelsesstandarder, der overskrider nationalstaterne og deres institutioner, forandrer kvaliteten af vores uddannelser og kvaliteten af vores arbejdsliv.
"Det er ikke længere noget ’derude’, der er forskelligt fra os, men er blevet en dimension af det professionelle arbejdsliv. I den sammenhæng er det afgørende at få et større fokus på, hvad der reelt sker i praksis, når de fælles-europæiske uddannelsesstandarder omsættes i lokale uddannelsesreformer, så vi kan forstå deres effekter og aktivt være med til at forme dem”, afslutter Katja Brøgger.
Om afhandlingen
Katja Brøggers ph.d. -afhandling ”The Faceless Masters of Higher Education. Governing Through Standards: the Bologna Process and the New Realities of Higher Education” er forsvaret ved DPU, Aarhus Universitet i maj 2015.