DPU

Aarhus Universitets segl

Læring, didaktik og pædagogik som forskningsfelter; universitetspædagogik og forskningsformidling for Ph.d.-studerende

Kurset henvender sig til ph.d. studerende, indskrevet ved DPU, som er i starten af deres forskeruddannelse, og idet det har som mål at styrke deres identitet som uddannelsesforskere, har kurset både en social og faglig dimension. Sigtet er at støtte og stimulere deltagernes begyndende udvikling af videnskabelige, pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer, således at de kan varetage formidlings- og uddannelsesfunktioner under ph.d. studiet og kvalificere sig til et videre universitært karriereforløb.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

mandag 9. januar 2012, kl. 10:00 - lørdag 27. oktober 2012, kl. 17:00

Sted

Tuborgvej 164, 2400 København NV

Arrangør

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

Programmet er, som det vil fremgå nedenfor, ikke helt på plads endnu.

Udbyder:
Ph.d.-skolen på Arts, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Tilmeldingsfrist:
14. november 2011

Datoer:
9. – 11. januar 2012 + 8. – 10. februar 2012 + 27. marts 2012

ECTS-point:
4 ECTS. For den pædagogiske del modregnes 100 timer i arbejdsforpligtelsen. Der kan således forventes en arbejdsindsats svarende til 200 timer.

Undervisere:
Prodekan for formidling, Claus Holm, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), clho@dpu.dk
Lektor Michael Søgaard Larsen, Clearing House, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), msl@dpu.dk
Professor Ning de Connick-Smith, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ning@dpu.dk
Prodekan for uddannelse, Lektor Søren Kruse, Institut for Uddannelser og Pædagogik (DPU) kruse@dpu.dk (kursusansvarlig)
Lektor Tina Bering Keiding, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), tbk@dpu.dk

Deltagerantal:
Minimum 10, maksimum 20

Kursussprog:
Dansk

Mål og indhold:
Målet er, at de ph.d.-studerende ved kursusforløbets afslutning har udviklet kompetencer inden for tre felter:

Uddannelsesforskning

  • At de studerende kan identificere og diskutere deres eget forskningsfelt inden for uddannelsesforskningen og via review af litteratur relatere deres egen forskning til ”state of the art” inden for feltet.
    Det indebærer, at de:
    • kan identificere deres forskningsspørgsmål og design samt begrunde relevansen af dette i forhold til den eksisterende viden og teorier inden for feltet og sætte deres forskning i relation til forskning i læring, didaktik og pædagogik som den historisk og samfundsmæssigt har udviklet sig
    • kritisk kan formulere og anvende en relevant, systematisk og metodisk transparent strategi for litteratursøgning og review af forskning.


Universitetspædagogik

  • At de studerende på et pædagogisk og didaktisk reflekteret grundlag kan begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere oplæg/forelæsninger, holdundervisning samt vejledning og eksamination af studerende.
  • Det indebærer at de: 
    • med udgangspunkt i læreplaner kan formulere målene med en undervisningssekvens samt udvælge og strukturere indholdet,
    • kan tilrettelægge og gennemføre formidling af relevant viden, herunder organisere interaktionen med og mellem studerende samt tilrettelægge indholdsmæssigt relevante studieaktiviteter i og uden for undervisningen,
    • forstår vejledningens funktioner og bliver i stand til at beskrive deres egne krav og rammer for vejledning, samt kan foretage transparent vurdering og bedømmelse af de studerendes arbejde.


Forskningsformidling

  • Målet er, at de studerende gennem en forståelse for samspillet mellem forskning og massemedier kan formidle deres forskning på troværdig vis. Det kan ske via universitetets egne medier, via massemedier og via anden form for formidling, som gør forskningen tilgængelig for bredere – og relevante - målgrupper.
  • Det indebærer at de:
    • kan samarbejde med journalister og kommunikationsmedarbejdere om at formidle forskningens spørgsmål og resultater samt anlægge et videnskabeligt blik på aktuelle og relevante temaer i offentligheden.
    • kan formidle egen forskning til ikke-akademiske aktører.


Program:

Mandag d. 9. januar
10.00 - 10.45: Præsentation af eget projekt og forventninger til kurset i mindre grupper.  
11.00 - 12.30: At blive uddannelsesforsker – en introduktion til uddannelsesforskning v. Søren Kruse
13.30 - 15.00: Didaktik som forskningsfelter v. Søren Kruse
15.00 – 16.30: Pædagogik som forskningsfelt v. ???   

Tirsdag d. 10. januar
09.00 – 10.45: Læring som forskningsfelter v. ???
11.00 - 12.30: Hvorledes identificere og placere et forskningsfelt i et bredere samfundsmæssig
herunder (uddannelses)historisk perspektiv v. Ning de Connick-Smith    
13.00 – 16.00: Identifikation af forskningsspørgsmål, teoriramme og design i mindre grupper.
1) Hvor ”befinder” mit forskningsfelt sig i et bredere samfundsmæssigt, herunder (uddannelses)historisk perspektiv?
2) Tegn et begrebskort til identifikation og afgrænsning af projektet      

Onsdag d. 11. januar
Kl. 09.00 – 10.00: Introduktion til systematisk litteratursøgning.
Kl. 10.00 – 12.00: Søgeprofil for eget projekt og systematisk søgning
Kl. 13.00 – 15.30: Hvorledes gennemføres et systematisk review? Kriterier, metoder og værktøjer
Underviser: Michael Søgaard Larsen

Aktivitet i mellemperiode I

  • Ph.d. plan: identifikation af eget forskningsfelt, forskningsspørgsmål og design i uddannelsesforskningens horisont
  • Forberedelse af prøveforelæsning på 15 min.
  • Systematisk litteratursøgning og litteratur review


Onsdag d. 8. februar
Kl. 10.00-12.00: Introduktion til universitetspædagogik: principper, teorier og viden
Kl. 13.00-14.45: Didaktisk analyse af egen undervisning: Mål, indhold, metode, evaluering, deltagerne og rammerne    
Kl. 15.15 -16.30: Tilrettelæggelse af undervisnings- og studieaktiviteter Undervisere: Søren Kruse m. fl.

Torsdag d. 9. februar
Kl. 09.00 -10.00: Forelæsninger og holdundervisning
Kl. 10.15 – 10.30: Introduktion til kollegavejledning
Kl. 10.30 – 12.00: Prøveforelæsninger eller oplæg om eget projekt (3 x ½ time)
Kl. 13.00 – 14.30: Prøveforelæsninger eller oplæg om eget projekt (3 x ½ time)
Kl. 15.00 - 16.00: Planlægning af eksperimenter og kollegavejledning Undervisere: Søren Kruse m. fl.

Fredag d. 10. februar
Kl. 09.00 – 10.00: Introduktion til troværdig forskningsformidling via massemedier.
Kl. 10.15 – 12.00: Forskerinterviewet med brug af cases/øvelser
Kl. 13.00 – 15.00: Avisgenrer – nyheden, analysen, kronikken etc.
Undervisere: Claus Holm m. fl.

Aktiviteter i mellemperiode II

  • Kollegavejledning på undervisning
  • Arbejde med forskningsformidling : artikel/folder (2 sider)
  • Forberedelse af begrebsmæssigt landkort over eget forskningsfelt til litteratursøgningsøvelser


Tirsdag d. 27. marts
Kl. 10.00 -12.30: Vejledning af studerende: rammer, vejledningssituationen, vurdering og bedømmelse    
Kl. 13.30 -16.30: Tre aktiviteter i kollegavejledningsgrupperne:
1. Peer-review af kollegas forskningsformidling: artikel/folder
2. Feedback på litteratur review
3. Opsamling på eksperimenter i egen undervisning/kollegavejledning
Kl. 16.30 - 17.00: Opsamling og SLUT
Underviser: Søren Kruse

Form:
Kurset er kompetencestyret, således at undervisnings- og studieaktiviteter sigter mod, at deltagerne udvikler og dokumenterer ovenstående. Dels formidles viden og teorier om uddannelse/pædagogik som forskningsfelt, universitetspædagogik og forskningsformidling, dels indgår aktiviteter, der kan støtte og stimulere kompetenceudvikling inden for rammerne af egen forskning og undervisning. Kursusforløbet veksler således mellem oplæg, øvelser på kurset, træning og vejledning i egen praksis samt mindre opgaver og dokumentation (via portfolio) knyttet til egen praksis. Deltagerne organiseres i grupper som ramme om kollegial vejledning i forhold til undervisning og peer-review af skriftlige produkter. 

Forberedelseskrav:
Gennem forløbet udarbejder den ph.d.-studerende en portfolio, hvor følgende elementer indgår som dokumentation:

  • Identifikation af eget forskningsfelt: forskningsspørgsmål og design samt kobling til uddannelsesforskningens horisont og præcisering af projektets historiske og tematiske teoriramme.
  • En beskreven strategi for litteratursøgning og review af litteratur samt synopsis for forskningsreview.
  • Populær beskrivelse af projektet på dansk og engelsk (½ side) der udmøntes i en pressemeddelelse samt enten en folder eller en kort formidlingsartikel: kronik, artikel af max 2 sider).
  • Peer-review af en anden ph.d.-studerendes formidling.
  • Didaktisk analyse af en udvalgt undervisningsaktivitet og opsamling på et undervisningseksperiment.
  • Resume af kollegavejledning på en anden ph.d.-studerendes undervisning.

Ideen er, at de produkter, der arbejdes med i forløbet, i videst muligt omfang er elementer, der i forvejen indgår i eller kan kvalificere arbejdet med ph.d.-projektet. Tildeling af ECTS og tilskrivning af timer er betinget af en godkendt portfolio.

Litteratur:

  • Petticrew, M. & Roberts H. (2006) Systematic reviews in the social sciences. London: Blackwell Publishing
  • Biggs J. & C. Tang (2007). Teaching for Quality Learning at University (3. ed.) Berkshire England: Open University Press. (Kapitel 1-8)
  • ”Formidling af pædagogisk viden”, kapitel 4 i bogen ”Viden om uddannelse” af Jens Rasmussen, Søren Kruse og Claus Holm, Hans Reitzels Forlag 2007.
  • ”Når køer kommunikerer på kommando”, kapitel 6 i bogen ”Forståelsens rasen – om troværdig forskningsformidling” af Claus Holm, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2006.
  • ”Jagten på det troværdige universitet”, Danmarks Pædagogiske Universitet og Huset Mandag Morgen, 2005: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=9065
  • ”Den sproglige dåseåbner”, Leif Becker Jensen, side 103-136.

Kursusansvarlig:
Søren Kruse (koordinering)

Ansøgninger sendes til:
Laila Parbst, ph.d.-udvalget, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Tuborgvej 164, DK-2400 København NV, Danmark. E-mail: phd@dpu.dk