• Onsdag d. 23. november, kl. 13.00, lokale D169
• Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
  Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Bedømmelsesudvalg:

• Professor Kristian Andenæs,
  Institutt for Kriminologi og Rettssosiologi, Universitetet i Oslo
• Professor Lene Tanggaard Pedersen,
  Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
• Lektor Line Lerche Mørck,
  Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (formand)

Vejleder:

• Professor, dr.philos. Dorte Marie Søndergaard
• Bivejleder lektor, ph.d. Morten Nissen, Københavns Universitet

Lærerliv og elevmobning

Artikelafhandlingen beskæftiger sig med hvordan læreres forståelser af elevmobning skabes via lærerpraksisser i skolen. Med det fællesskabsteoretiske begreb ”praksisfællesskaber” og via flermetodiske veje, demonstrerer afhandlingens analyser hvordan forståelser af mobning informeres af, hvorledes lærerne på forskellige måder mestrer lærergerningen. Succeser og nederlag i jobbet spiller ind, og på lærerværelset forhandles forståelserne med kollegaerne.

De praksismættede forståelser blandt lærere indeholder fire temaer: 1) Mobning forstået som et individualiseret fænomen, 2) mobning forstået som et fænomen knyttet til skoleklassehistorikker, 3) mobning forstået som et fænomen, der har forbindelser med hvorvidt eleven opfattes som skoletilpasset eller skoleutilpasset og 4) mobning forstået som et fænomen andre fejlagtigt betegner som mobning (mobbebenægtelser). På trods af disse spændvidder viser afhandlingens lærersurvey og kvalitative analyser at når informanterne skal pege på konkrete interventionsstrategier, så dominerer de individregulerende strategier. Lærernes forståelser af mobning får indflydelse på om elever opfattes som offer eller som individer der selv trækker sig fra fællesskabet, hvilket igen influerer på hvorvidt der interveneres eller ej fra skolens side.

Lærerpraksis bliver dermed en tråd i mobbemønstrenes forløb. Afhandlingens sidste artikel diskuterer elevmobning som et kontekst- og betingelsessensitivt fænomen, hvor klassens liv synes at være den afgørende faktor, der har forbindelse med forekomsten af mobning. På baggrund af bl.a. dette fund foreslås det at mobning forstås som et udstødelsesfællesskab motiveret af ”longing for belonging”.