Afslutningskonference Det Tredje Rum: Teknologi forståelse i humaniora
Afslutningskonference om teknologiforståelse i humaniora i forbindelse med projektet Det Tredje Rum. Den 6. december på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Det Tredje Rum
I dag er det vigtigere end nogensinde at også humanister på universiteter lærer teknologiforståelse - både i forhold til deres hverdagsliv som undervisere og forskere og i forhold til de kompetencekrav, som også deres studerende vil blive mødt med, når de er færdige. Det tredje rum er et kompetenceprojekt, som gennemføres på Arts på Aarhus Universitet i efteråret 2011.
I efteråret 2011 gennemføres således fire workshops og en konference for forskere og studerende på Arts, AU. Den afsluttende konference gennemføres på Campus Emdrup. Konferencen er åben for alle interesserede
Deltagelse inkl. frokost er gratis, men da der er et begrænset antal pladser er tilmelding obligatorisk.
Læs mere om Det Tredje Rum på projektets hjemmeside her
Program
Konference
11.00-11.10
Dekan Mette Thunø, Faculty of Arts: Velkommen
11.10-11.20
Professor Cathrine Hasse, Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet : Teknologiforståelse for humanister. En introduktion.
11.20-11.30
Professor Hans Siggaard, Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet: Teknologi og myter – fortællinger fra i dag og i går og måske fra fremtiden om, hvad teknologi er.
11.30-12.30
Don Ihde, Professor i filosofi og teknologiforståelse, SUNY, USA: The Designer Fallacy and Technological Imagination
John R. Dakers, Delft University of Technology, Holland: Technological Literacy Defined
12.30-13.00
Frokost
13.00-13.30
Lektor Finn Olesen, Informations- og Medievidenskab, AU: Dannelse og teknologi - hen mod en opbyggelig teknologiforståelse
13.30-14.00
Professor Helle Mathiasen, Institut for Informations- og Medievidenskab, AU: Undervisning og it, hvorfor?
14.00-14.30
Professor Jacob Wamberg¸ Afdeling for Kunsthistorie, AU: Kunst og teknologi
14.30-16.00
Workshops (begrænset antal pladser)
Workshops
(OBS: Da der kun er 30 pladser til workshoppen er der separat tilmelding til denne)
Workshop 1: Overvågningsteknologi – Overvågningskultur
Oplægsholdere:
- Lektor Peter Lauritsen, Institut for Informations- og Medievidenskab: Big Brother 2.0 - Overvågnings-teknologi og overvågningsforskning
- Ph.d. stipendiat Jørgen Tietze, Institut for Informations- og Medievidenskab: Præstationsmåling som overvågningsteknologi
Miniværksteder:
- Anders Albrechtslund: Lokationsbaseret selv-overvågning
Udbredelsen af smartphones (f.eks. iPhone og androidtelefoner) har afstedkommet en række tjenester, der kombinerer kortlægning af lokationer, sportspræstationer og social interaktion. Eksempler er Foursquare, Facebook Places og Endomondo. Miniværkstedet vil stille skarpt på teknologier, der muliggør stedbestemmelser af brugerne, som kan bruges til at lade selv-overvågning indgå i sociale kontekster. - Ask Risom Bøge: Biometrisk overvågning
Terror, grov kriminalitet og illegal immigration har virket som katalysatorer for brugen af biometrisk overvågning. så som fingeraftryksscannere, videokameraer med ansigtsgenkendelse og DNA databaser. Gennem disse teknologier gøres kroppen til en ressource i overvågningssamfundet. Miniværkstedet sætter fokus på konsekvenserne af denne nye tendens.
Til workshoppen udleveres til deltagerne bogen: David Lyon (2007): Surveillance Studies. An Overview. Polity Press. Sted: Lokale A200
Workshop 2: Personlige læringsmiljøer
Oplægsholdere:
- Lektor Christian Dalsgaard, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
- Christian Winther Bech, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier
Miniværksteder:
Som en del af workshoppen, vil der være mulighed for at eksperimentere med elementer af personlige læringsmiljøer. Deltagerne opfordres til at medbringe en bærbar pc.
Til workshoppen udleveres særnummer af Læring og Medier: "Læring i videnssamfundet. Om vidensformidling, videnskonstruktion og vidensdeling" (2010). Sted: Lokale A401
Tid, sted og tilmelding
Den 6. december 2011
DPU, AU, Festsalen (A220), Tuborgvej 164, 2400 København NV