v/lektor og forskningsprogramleder Ditte Winther-Lindqvist, DPU, Aarhus Universitet
v/lektor Lars Geer Hammershøj, DPU, Aarhus Universitet
v/ph.d.-stipendiat Ida Elbæk, DPU, Aarhus Universitet
v/lektor Kira Saabye Christensen, Københavns Professionshøjskole
v/ph.d.-stipendiat Greta Jimenez, DPU, Aarhus Universitet
v/ lektor og forskningsprogramleder Ditte Winther-Lindqvist, DPU, Aarhus Universitet
Dannelse og leg er de nye centrale begreber i den nye dagtilbudslov. I oplægget gives et bud på hvad dannelse er, og hvordan dannelse fremmes gennem leg i dagtilbud. Dannelse handler om at blive menneske ved at overskride sig selv og gøre erfaringer af at verden er større. Legen er som skabt til dannelse, fordi barnet i legen ofte leger at være en anden et andet sted sammen med andre og herigennem kan gøre dannende erfaringer. Legen er endvidere børns måde at være kreative på og kilden til alle senere former for kreativitet, da barnet i fantasilegen kombinere ting, der normalt eksisterer adskilt. Oplægget giver et bud på, hvordan der med udgangspunkt i et børneperspektiv kan identificeres konkrete tegn på børns dannelsesprocesser, og hvordan dannelse og kreativitet kan fremmes gennem leg i dagtilbud.
Børns tryghed og veltilpashed fungerer som pejlemærker i dagplejepædagogikken. Alle valg, handlinger og organiseringer i hverdagslivet i dagplejen, tages med udgangspunkt i disse pejlemærker. De vidner om en småbørnspædagogik, hvor børn skal have ro til at være og ro til at blive til - på egne præmisser. Med udgangspunkt i etnografisk materiale giver oplægget indblik i de børne- og barndomsopfattelser, der er til stede i dagplejepædagogikken og som former børns hverdagsliv i dagpleje.
Oplægget tager udgangspunkt i ph.d.’ afhandlingen: ’Vanskelige forbindelser. En institutionel etnografi om børns bevægelser fra børnehave til SFO og børnehaveklasse’ fra 2020. Her udfoldes det, hvordan idealet om sammenhængende overgange og skoleparate børn fortolkes og får betydning. Dels for pædagogers opgaver, prioriteringer og fortolkninger, og dels for børns hverdagsliv og oplevelser, når de skal bevæge sig fra børnehave til skole og her skal blive til som passende parate børn og elever.
I daginstitutionen, ligesom i resten af samfundet, er fænomenet trivsel blevet genstand for opmærksomhed. Trivsel måles, vejes, og forsøges styret, for eksempel ved hjælp af TOPI. Men hvad er trivsel og giver det overhoved mening at styre den? Oplægget vil gøre rede for hvordan trivsel er et fænomen der er at finde i de mange relationer i daginstitutionen, og ikke i det enkelte barn. Med afsæt i denne erkendelse, vil der diskuteres og perspektiveres til forskellige trivselspraksisser.
