På modul 1 arbejder vi med psykologiske perspektiver på trivsel og menneskelige ressourcer. Vi introducerer til forskellige teoretiske tilgange, som er relevante, når vi søger at skabe viden om konkrete trivselsmæssige problematikker. Vi arbejder med jeres cases som en måde at forbinde de forskellige teoretiske tilgange med de studerendes konkrete praksisser. Mange af underviserne på modul 1 forsker i pædagogiske felter (såsom skole, undervisning og børn), og ofte vil vores eksempler være hentet herfra. Teorierne, som de studerende bliver introduceret til, er imidlertid almene og har deres berettigelse på tværs af mange forskellige arbejdspraksisser og fagfelter.

Vi arbejder specifikt med trivsels- og ressourceorienterede tilgange inden for personlighedspsykologi, udviklingspsykologi og socialpsykologi. Disse tilgange omfatter blandt andet:

• positiv psykologi
• kognitionspsykologi
• praksisteori og kritisk psykologi
• socio-økologisk psykologi
• sundhedspsykologi
• 'capability approach'

Vi anvender de forskellige tilgange til at undersøge, analysere og diskutere, hvordan man på et sammenhængende videnskabeligt grundlag kan undersøge, hvordan trivsel og ressourcer kan udvikles og fremmes i menneskelige fællesskaber.

De forskellige tilgange giver studerende begreber til at undersøge trivsels- og ressourcerelaterede problemstillinger og udviklingspotentialer i egen praksis. Det er begreber som fx livskvalitet, positive emotioner, flourishing, læring i fællesskaber, kreativitet, handlemuligheder,deltagelse og inddragelse og social samhørighed, som alle både har relevans for den enkelte og de sociale fællesskaber, man indgår i.

De studerende bliver også introduceret til videnskabelige undersøgelsesmetoder såsom observationsmetoder, interviews og tests, og de forskellige metoders styrker og begrænsninger og kriterier for kvalitet diskuteres.

De videnskabelige teorier, metoder og tilgange relateres løbende til de studerendes egen praksis. Spørgsmål om etik og diversitet bliver adresseret gennem undervisningen. Bl.a. arbejder vi med at vurdere og diskutere etiske implikationer ved de forskellige undersøgelsesmetoder.

På modul 2 på Master i trivsels- og ressourcepsykologi arbejder vi med trivsel og ressourceorienterede tilgange i organisationer, arbejdskulturer og læringsmiljøer og undersøger, hvordan der er sammenhæng imellem disse og sociale udviklingsprocesser og deltagelsesmuligheder, fx i forhold til at skabe mening i arbejdslivet, at fremme menneskers deltagelse i organisationer, og at skabe trivsel og udfoldelse af menneskelige ressourcer i forskellige typer af lærings- og arbejdsmiljøer.

Vi undersøger læring, trivsel og engagement indenfor forskellige områder som arbejdsliv, fællesskaber, organisationskulturer og institutioner. I undervisningen arbejdes der med begreber som meningsdannelse, anerkendende relationer, engagement, flow, fordybelse, positive emotioner, selvbestemmelse, samt den lærende organisation, organisationskultur, arbejdsmiljø og meningsdannelse i arbejdslivet.

Undervejs i undervisningen bliver de studerende også introduceret til forskellige metoder til praktisk og teoretisk at undersøge trivsel, læring og menneskelige ressourcer, såvel individuelt som i de sociale grupper, som mennesket indgår i på arbejdsplads, i hverdagsliv og i samfundet i øvrigt.

Læs mere om faget i Kursuskataloget (Aarhus)

Læs mere om faget i Kursuskataloget (København)

På dette modul inviteres de studerende til at overveje og afprøve, hvordan man med udgangspunkt i trivsels- og ressourceperspektiver kan intervenere i sociale praksisser, institutioner og organisationer i forsøget på at skabe forandring – i retning af bedre trivsel og livskvalitet.

Forelæsningerne byder på forskning i og om intervention, såvel teorier og metoder som konkret empirisk inspiration. Det indbefatter bl.a. interventionsforskning med henblik på unges trivsel, overskridelse af marginalisering, fællesskabelse og metoder til praksisudvikling af velfærdstaten samt erfaringer med udvikling af arbejdslivsmening gennem forskellige ledelsesgreb, såkaldt meningsledelse, udvikling af livsduelighed blandt unge og facilitering af videndelingsprocesser i organisationer.

Konkret får de studerende erfaring med intervention i praksis – det kan være på egen arbejdsplads eller i sit lokalsamfund. Som samtidig interventionsagent og forsker i egen praksis, kan de studerende eksempelvis afprøve og udvikle nye anskuelsesvinkler og samarbejds- eller organisationsformer, eller de kan udvikle nye og alternative handlemåder og diskurser og således reflektere potentialer og dilemmaer ved forskellige former for intervention i praksis.

Masterprojektet afslutter uddannelsen. Her skal de studerende under vejledning udarbejde og formidle et masterprojekt med selvvalgt praksisnær problemstilling, som kan bidrage til fortsat udvikling af det valgte område. De studerende tager afsæt i teorier og metoder fra de foregående moduler sammen med relevant selvvalgt litteratur og andet materiale, f.eks. empiri frembragt ved egne undersøgelser.

Masterprojektet er det sidste element i din uddannelse og det eneste modul, du kan være optaget på i dit sidste semester. Du skal derfor have bestået alle andre moduler og valgfag senest semesteret før, du starter på dit masterprojekt.