Aarhus Universitets segl

Faget 'Aktionslæring i professionel vejledning' henvender sig til dig, der vil arbejde med at udvikle din vejledningspraksis eller din faglige ledelse af vejledning.

Vi bruger metoden aktionslæring, dvs. vi arbejder systematisk og eksperimenterende med problemstillinger fra din og dine medstuderendes praksis. Vi skal arbejde med at undersøge og intervenere i praksis, hvordan vi samarbejder med andre fagprofessionelle, hvordan vejledningen er organiseret, hvordan vejledningen ledes og udvikles og hvordan vi kommunikerer om vejledning. Undervejs ser vi på etiske perspektiver knyttet til at undersøge og lave interventioner i praksis.

Vi arbejder i forskningscirkler - en særlig ramme for et konstruktivt og innovativt samarbejde, hvor målet er at skabe ny viden.  

Faget er en del af DPU's Master i professionel vejledning - tag det som et selvstændigt forløb eller som en del af masteruddannelsen.

Adgangskravene er de samme som til masteruddannelsen

Pris: 18.000 kr.

Hør studerende og undervisere fortælle om Master i professionel vejledning

- blandt andet om de aktionslæringprojekter, de studerende har fremlagt for og fået feeedback på fra medstuderende og undervisere.

Det siger deltagerne

”Uddannelsen bidrager fuldstændigt uvurderligt til mit faglige, teoretiske grundlag og gør, at jeg kan beskæftige mig med vejledning på et langt højere niveau end tidligere.”

Patrick Jim Hedensted
Study and Career Guidance Counselor, Roskilde University

”Uddannelsen støtter mig i en mere overordnet forståelse af vejledningens landskab, teorier og metoder og har samtidigt en stærk praksisrettethed.”

Ane Tyrrestrup
Lektor og studievejleder, Pædagoguddannelsen på VIA