Asterisk nr. 112 - Oktober 2025 - Tema: Trusler mod uddannelse
De er blevet kaldt farlige for elevernes udvikling og trivsel. Men retter vi blikket mod den viden, der faktisk findes om de teknologibaserede skærme i undervisningen, så ser det ud til, at det er helt fint at invitere dem ind i klasseværelset – især hvis de har et didaktisk formål og både lærere og elever reflekterer over, hvordan de bruger dem.
Lyt til artiklen
’Brugen af skærme er gået amok i danske skoler.’ ’Derfor ødelægger skærmafhængighed børns hjerner.’ ’Mere end tre timers skærmbrug får unges trivsel til falde.’
Mens vi for 15 år siden hyldede de nye muligheder, som teknologien tilførte undervisningen i blandt andet grundskolen, så har tonen i debatten om de teknologibaseredes skærme de senere år taget en anden drejning. Det afspejler blandt andet ovenstående overskrifter fra medierne.
Blandt politikere, forældre og visse eksperter eskalerer bekymringen for de konsekvenser, skærmene kan have for børn og unges læring og trivsel. Og, i takt med det, også forslagene til hvordan vi kan reducere omfanget af de ’farlige’ skærme.
Andreas Lieberoth, der forsker i børn og unges digitale trivsel på DPU, Aarhus Universitet, kan godt forstå den voksende skepsis. Hvedebrødsdagene er overstået, som han udtrykker det, og de udfordringer, skærmene har ført med sig, er begyndt at vise deres ansigter. Men den alarmistiske tone i medierne og blandt visse eksperter, får ham til at træde et skridt tilbage. Det bekymrer ham, at de kritiske synspunkter bliver fremsat som reel viden.
”Det kan være fornuftigt at være skeptisk – og ikke mindst at lære af, hvad der foregår. Men at gøre skærmene til et sundhedsproblem og til noget, der er universelt ’farligt’, det kan jeg hverken genkende fra den danske eller internationale forskning,” siger han og fremhæver, at vi kun lige er begyndt at opbygge viden om, hvad de teknologibaserede skærme faktisk betyder for elevernes læring og trivsel. Og at der derfor er meget, vi slet ikke har viden om endnu.
Han peger desuden på, at ordet ’skærm’ bliver brugt i flæng, og at det mudrer debatten, for de teknologibaserede skærme kan være mange ting – og de har meget forskellige formål i undervisningen.
”Pakker vi digitale teknologier væk fra undervisningen, fordi vi er bange for, hvordan de påvirker os, så skaber vi heller ikke grundlag for, at børn og unge kan udvikle den nødvendige forståelse for teknologierne.”
Elisa Nadire Caeli
Elisa Nadire Caeli forsker i teknologiforståelse på DPU. Også hun mener, at vi skal være påpasselige med at blive bange for de teknologibaserede skærme i undervisningen. Vi skal kigge nuanceret og kritisk på de digitale teknologier og være bevidste om, at skærme kan være mange ting. Og vi skal lære eleverne at gøre det samme.
”Udviklingen er sket hurtigt, og der har måske været en tendens til at implementere uden at overveje konsekvenserne. Men pakker vi digitale teknologier væk fra undervisningen, fordi vi er bange for, hvordan de påvirker os, så skaber vi heller ikke grundlag for, at børn og unge kan udvikle den nødvendige forståelse for teknologierne, som kan klæde dem på til at tage stilling til deres egen brug af teknologi og brugen af det i samfundet,” siger Elisa Nadire Caeli og fremhæver, at teknologiforståelse langt fra kun handler om at forstå den tekniske del, men også at reflektere over blandt andet de etiske dilemmaer, der kan følge med.
Vi vender tilbage til, hvordan vi bedst hjælper eleverne til at opbygge den teknologiforståelse, som Elisa Nadire Caeli efterlyser, men lad os først se på, hvad forskningen faktisk siger om teknologiens indflydelse på børn og unges læring og trivsel.
Sammen med adjunkt på DPU Penille Rasmussen har Andreas Lieberoth netop lagt sidste hånd på en oversigt over, hvad den internationale forskning siger om teknologiens indflydelse på elevernes læring og sociale relationer. I alt har de to forskere gennemgået 152 internationale studier, og de håber, at oversigten kan give lærere og andre aktører omkring skolen et fundament at stå på, når de skal træffe beslutninger om de teknologibaserede skærmes roller i skolen.
I oversigten har de valgt at skelne mellem de skærme, lærerne bevidst bringer ind i undervisningen, og som skal støtte undervisningen didaktisk og det, de kalder ’invasive teknologier’.
”Det er de skærme eller teknologier, man som lærer ikke selv har bragt ind i undervisningen. De er der måske, fordi det er politisk besluttet, at man skal bruge dem, men oftest vil der være tale om skærme, eleverne selv har taget med, uden de har et formål i undervisningen. Eller det kan også være et website eller noget software, hvor eleven er logget ind på sin private chat,” forklarer Andreas Lieberoth.
Ifølge Andreas Lieberoth ser det ud til, at de skærme, der har et didaktisk formål, virker ’okay’ i undervisningen.
”De virker på linje med kridttavler og papir og alt muligt andet. Men der er selvfølgelig forskelle på de analoge og de digitale læremidler, og dermed er det også andre udfordringer, der knytter sig til de digitale. Og ikke overraskende er læreren fuldstændig afgørende for, hvordan de virker,” siger han og uddyber:
”Bliver det samme læremiddel på telefonen stukket i hænderne på 12 forskellige klasser, er det vidt forskelligt, hvad der kommer ud af det. Det kan være et spørgsmål om, hvor forberedt læreren er på at integrere det teknologiske læremiddel – og om læreren har forberedt eleverne på det faglige indhold, det skal centrere sig om. Men det handler især om, hvorvidt der er mulighed for at tilpasse det undervisningen og de behov, klassen har,” siger Andreas Lieberoth.
Han fortæller, at hvis det teknologiske læremiddel tvinger lærerne til at omlægge deres arbejde, så bliver udbyttet ofte målbart dårligere. Det viser nogle store studier fra USA, hvor man i visse stater har indført skærme på statsligt niveau, og et helt skoledistrikt for eksempel skal bruge en bestemt platform.
”Flere studier viser, at går man ekstremt i den teknologiske grøft, er der noget, der ryger ud med badevandet.”
Andres Lieberoth
Der er nogle områder, hvor teknologien i særlig høj grad kan bidrage til et bedre udbytte af undervisningen. Det kan være simulationsprogrammer, der forklarer komplekse systemer og processer i naturfag, som kan være svære for læreren at forklare – eller det kan være telefonens kamera, som bruges som redskab til at dokumentere projektarbejde eller længere læringsforløb, fortæller Andreas Lieberoth.
Men også, når der skal gives individuel feedback, er der, ifølge Andreas Lieberoth, noget at hente i den digitale verden, som læreren ikke kan tilbyde.
”Forskellige læse- og matematikapplikationer tilbyder individuel feedback på det tidspunkt, eleven har brug for det. Og er det godt designet, kan det også hjælpe eleverne med at forstå, hvor deres fejl er henne,” siger Andreas Lieberoth.
Men skal teknologien bidrage positivt til elevernes læring, er det ikke nok, at den kan noget, som læreren ikke kan. Den skal også give læreren mulighed for følge med i elevernes tankeproces og støtte eleven.
”Bliver læringen så automatiseret, at læreren ikke kan følge med i arbejdsprocessen – eller giver den ikke eleven mulighed for at stoppe op og reflektere over sine fejl – så ender det med, at teknologien hverken kommer eleven eller læreren til gode,” siger han.
I det hele taget ser det ud til, at undervisningen giver det bedste udbytte, når den sker i en vekselvirkning mellem den analoge og den digitale verden, som også er det, vi ser i den danske folkeskole.
”Flere studier viser, at går man ekstremt i den teknologiske grøft, er der noget, der ryger ud med badevandet. Og det er blandt andet lærerens måde at bruge sin faglighed på, men altså også det at kunne følge elevernes tankegang,” siger Andreas Lieberoth.
Særligt elevernes trivsel og det sociale samspil har været omdrejningspunktet i den stormfulde debat om skærme. For hvad betyder skærmene egentlig for børn og unges måde at være sammen på – både i og uden for klasseværelset – og bliver deres trivsel og koncentration dårligere, når de tilbringer timer foran skærmen?
Når vi snakker om skærmene i undervisningen, ser det, i følge Andreas Lieberoth, ud til, at skærmene trækker både positive og negative effekter med sig.
På den positive side giver de nye muligheder for fagligt samspil. Eleverne kan kigge på hinandens ting og samarbejde foran computeren, og de kan i fællesskab forbedre produktet og give hinanden feedback.
Men de teknologibaserede skærme har også medført nye former for mobning, som er svære at komme til livs, også på skoler, hvor man har indført restriktive regler for mobiltelefoner og andre invasive teknologier.
”Selvom man har mobilfri skole, er man ikke mobilfri. Det vil sige, at alt, hvad der er foregået på klassechatten lige inden, man kom i skole, vil være en del af klassens sociale liv – også selv om telefonerne skal låses inde,” siger Andreas Lieberoth og fremhæver det, han ser som den måske største udfordring, når vi taler om skærme i undervisningen. Nemlig, at de distraherer eleverne.
Netop det peger også den nyeste ICILS-undersøgelse (International Computer and Information Literacy Study) på. Den internationale undersøgelse, som Elisa Nadire Caeli i 2023 var med til at gennemføre i Danmark, viser, at der er en stigning i andelen af lærere, der er enige eller meget enige i, at it i undervisningen distraherer eleverne. Konkret er tallet steget fra 14 procent i 2013 til 72 procent i 2023.
”De vurderer, at it mindsker koncentrationsevnen hos eleverne, men samtidig mener de fleste også, at it bidrager positivt til undervisningen, fordi det sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder. Igen bliver det tydeligt, at ’skærm’ ikke bare er én ting,” siger Elisa Nadire Caeli.
Det er Andreas Lieberoth enig i. Men han understreger, at distraktionen ikke kun kommer fra de invasive teknologier. Eleverne forstyrrer også hinanden, når de arbejder fagligt sammen ved skærmene og kigger hinanden over skulderen, og her kan der opstå det, som Andreas Lieberoth kalder ’sociale kaskader af udfald’.
”Der er et princip inden for design og teknologiforskning, der hedder ’time to penis’, som går på, hvor lang tid der går fra, at man kan være kreative sammen om noget eller i fællesskab formulere noget til en chatbot til, at nogen skriver noget sjofelt. Og når først nogen begynder at gå den vej, følger andre med,” forklarer Andreas Lieberoth og peger på, at det stiller nye krav til klasseledelsen.
”Læreren er nødt til også at holde øje med, hvad eleverne laver på skærmene. Og det betyder, at samspillet mellem elever og lærere bliver sværere, og det kan være en meget frustrerende rolle for læreren. På den baggrund kan det være en rigtig god idé at få de invasive teknologier ud af klassen, så der kun er de skærme, der har et didaktisk formål, selv om det altså ikke løser hele problematikken,” siger han, men understreger samtidig, at mobiltelefoner ikke kun er forstyrrende; de kan også understøtte læring, hvis de bruges som et didaktisk redskab, og læreren er ved roret.
”Vi har det med at komme op på nogle meget store nagler, hvor vi får det til at lyde som om, at skærmene og telefonerne har afgørende betydning for børns trivsel. Og den betydning kan man ikke tilskrive dem.”
Andres Lieberoth
Mens der i de mobilfrie klasserum måske vil være gevinster at hente i form af et bedre samspil mellem lærer og elever, er der ikke noget belæg at finde i forskningen for, at der er gevinster på trivselskontoen.
”Der snakkes meget om, at skærmene skal ud af klassen på grund af trivsel, men her er der altså ikke nogen entydig opbakning i forskningen. Og når vi har analyseret på mobilregler, kan vi ikke se nogen stærk sammenhæng mellem, om skoler har stramme eller løse mobilregler og det faglige udbytte eller den trivsel, som Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet kan måle,” siger han og tilføjer:
”Det er ikke det samme som, at det ikke betyder noget, men det peger på, at mange andre ting i rammerne er vigtigere end mobiltelefonen.”
Når der skabes nye muligheder for at mobbe, eller man ikke lærer at koncentrere sig på den måde, man skal i skolen, eller når man vænner sig til at blive stimuleret på en bestemt måde, så er det for Andreas Lieberoth klart, at det har konsekvenser.
”Men vi har det med at komme op på nogle meget store nagler, hvor vi får det til at lyde som om, at skærmene og telefonerne har afgørende betydning for børns trivsel. Og den betydning kan man ikke tilskrive dem,” siger han.
”Digitale teknologier er alle steder i vores samfund. Derfor er det så vigtigt, at eleverne lærer at forstå teknologierne – ikke bare hvordan de virker, men også at kunne forholde sig til de mulige dilemmaer, der kan følge med.”
Elisa Nadire Caeli
Mens der kan være gode grunde til at holde de invasive teknologier, som fx mobiltelefoner, ude af undervisningen, mener Andreas Lieberoth, at der er god grund til at give de skærme, der bidrager didaktisk, plads i undervisningen, men at vi skal blive bedre at forstå og agere i forhold til de udfordringer, de bringer med sig.
Den opfattelse deler Elisa Nadire Caeli. Og det gælder ikke bare lærerne, men også eleverne.
”Digitale teknologier er alle steder i vores samfund. Derfor er det så vigtigt, at eleverne lærer at forstå teknologierne – ikke bare hvordan de virker, men også at kunne forholde sig til de mulige dilemmaer, der kan følge med,” siger hun.
Som en del af forskerteamet bag projektet ’Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen’ er hun netop nu med til at undersøge, hvordan man kan skabe forløb, der udvikler elevernes teknologiforståelse og kritiske stillingtagen.
Som en del af forskerteamet bag projektet ’Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen’ er hun netop nu med til at undersøge, hvordan man kan skabe forløb, der udvikler elevernes teknologiforståelse og kritiske stillingtagen.
I samarbejde med to lærere har forskerne udviklet et scenariedidaktisk forløb, hvor eleverne skal agere startup-techvirksomhed og udvikle en sundhedsapp med fokus på kost. Virksomheden bliver kontaktet af en rekrutteringsvirksomhed, der vil købe sundhedsappen med det formål at indsamle flere data om folks sundhed – for eksempel om brugernes søvn- og motionsmønstre – for at kunne rekruttere de sundeste medarbejdere. Men er det okay? Det skal eleverne tage stilling til i små afdelingsteams, hvor de blandt andet får tildelt et standpunkt, de skal argumentere ud fra.
”Udover at udvikle forståelse for den tekniske side af maskinlæring, skal de altså også diskutere de etiske dilemmaer, der følger med den app, de skal udvikle – dilemmaer, der også kan relateres til de mange apps, de fleste af os bruger hver dag. Det giver nogle gode og relevante diskussioner,” forklarer Elisa Nadire Caeli og fremhæver, at dele af forløbet også foregår uden skærm og med papir og blyant.
Fra skoleåret 2027-28 bliver teknologiforståelse implementeret som en del af eksisterende fag på udvalgte klassetrin. Desuden bliver det et toårigt valgfag for elever i udskolingen. Men skal forståelsen for teknologien for alvor flytte ind hos eleverne, mener Elisa Nadire Caeli, at der skal mere til.
”Jeg mener, på baggrund af min forskning, at det bør være et obligatorisk fag på linje med andre fag – som så også kan integreres i skolens andre fag. Som valgfag kan jeg frygte, at det bliver et fag for de elever, der i forvejen har interesse for teknologi,” siger hun.
Andreas Lieberoth påpeger, at vi er nødt til hele tiden at se på, hvordan teknologien påvirker det at være lærer og det at undervise.
”Teknologien er en del af virkeligheden. Det kommer vi ikke udenom. Og mobilfri skoler giver ikke mobilfri elever.”
Andreas Lieberoth: Den Store Skærmkamp, Psykologisk Forlag, 2024
ICILS 2023: Skoleelevers teknologiforståelse og skærmbrug
Forskningsprojekt om teknologiforståelse: Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen
Postdoc på DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i grundskoleelevers udvikling af teknologiforståelse og er især optaget af demokratiske og etiske tilgange til design og brug af digitale teknologier.
Ph.d. i psykologi, og lektor i pædagogisk psykologi, på DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i børns veje ind i den digitale verden. Han underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.
NR. 112
TEMA: Trusler mod uddannelse
OKTOBER 2025
