”Et meget centralt element i undervisning, der sigter mod at udvikle en bestemt kompetence, er, at eleverne er med til at træffe valg. At de bliver i stand til at ræsonnere og træffe en aktiv beslutning om, hvordan de vil tilgå en bestemt situation,” siger Tomas Højgaard, der er forsker i matematik-didaktik på DPU, Aarhus Universitet.

Han har netop afsluttet projektet Meningsfuld målstyret matematikundervisning, hvor han gennem ni år har fulgt og udviklet matematikundervisningen fra 1. til 9. klasse på Hvalsø Skole i Lejre Kommune. Undervejs har han samarbejdet med to lærere – en i indskolingen og en på mellemtrinnet.

Didaktisk greb

En kompetenceorienteret undervisning betyder, ifølge Tomas Højgaard, at man etablerer situationer, hvor eleverne bliver udfordret til at handle på den særlige måde, som er karakteristisk for den aktuelle kompetence. Det er ikke nok, understreger han, at de får viden, eller at de udvikler færdigheder til at gennemføre nogle bestemte handlinger. De skal bringes i situationer, hvor det er dem, der vurderer, hvilke handlinger der er brug for at gennemføre.

For Tomas Højgaard er der ingen tvivl om, at den kompetenceorienterede undervisning kan bidrage til at gøre de faglige mål for matematikundervisningen meningsfulde. Og projektet på Hvalsø Skole har da også bekræftet ham i, at den målstyrede undervisning samtidig er et virkemiddel til at arbejde kompetenceorienteret. At tydeliggørelsen af målene for undervisningen kan bruges som didaktisk greb.

”Du kan ikke mikroinstruere eleverne til at udvikle kompetencer. Man er som lærer nødt til at forklare eleverne, at målet fx er at lære at vælge et matematisk hjælpemiddel og invitere dem til at holde fast i den dagsorden. Samtidig må man som lærer reflektere over, hvilke didaktiske tiltag der skal til for faktisk at få eleverne til at reflektere og træffe valg,” siger han og forklarer, at den målstyrede undervisning på den måde hjælper læreren med at flytte blikket fra aktiviteten i undervisningen til målet med undervisningen.

”Frem for at spørge, hvad eleverne skal lave, og hvad de skal have fokus på i den konkrete aktivitet, som man ofte forfalder til, må man løfte blikket og spørge: Hvad skal eleverne lære? Og så: Hvilken aktivitet skal jeg iværksætte for, at de lærer netop det?”

Når matematik bliver relevant

Inden Tomas Højgaard gik i gang med projekt Meningsfuld målstyret matematikundervisning havde han nogle gange om året været med i matematikundervisningen på Hvalsø Skole. Her lod han lærerne observere, hvordan han gik til den kompetenceorienterede undervisning.

Da projektet gik i gang, byttede de roller. Nu var det lærerne, der skulle arbejde kompetenceorienteret og målstyret, og Tomas Højgaard, der observerede, sparrede og lavede logbog.

Konkret startede Tomas Højgaard og de to lærere på årsplansniveau med at beslutte, hvilke kompetencedagsordener de ville sætte op som sigtepunkter.

Kompetencedilemmaet

Men det er en balancegang, for på den ene side handler det for læreren om ikke at pege på, hvilken matematik eleverne skal vælge for at løse opgaven, og på den anden side skal man som lærer heller ikke bare overlade eleverne til sig selv. Thomas Højgaard kalder det et klassisk kompetencedilemma.

I det konkrete forløb besluttede de, at matematiklæreren skulle starte med at holde et oplæg for eleverne, hvor hun forklarede målet for undervisningen, og at det skulle handle om bøger på biblioteket. Hun fortalte også eleverne, at de skulle bruge den kompetence, der hedder ’modellering’.

”Det havde de tidligere arbejdet med, så de forstod godt, at det handlede om, at de skulle bygge et regnestykke. Læreren gav dem en time til at tale i grupper om, hvordan sådan et regnestykke kunne se ud. Herefter skulle de skrive det op på tavlen og forklare deres valg. På den måde fik de mulighed for at gøre sig nogle overvejelser og træffe nogle valg, før de gik konkret til værks på skolebiblioteket – og samtidig fik de træning i at sætte ord på matematikken,” fortæller Tomas Højgaard, der ser modelleringsforløbet som et godt eksempel på, hvordan det at arbejde kompetenceorienteret kan gøre de faglige mål meningsfulde for eleverne:

”Det at øve sig i at handle på en bestemt måde i en given situation, som eleverne gør, når de bygger regnestykker, giver en helt anden mening, end når de isoleret skal finde resultatet af et regnestykke. Samtidig ved vi fra forskningen, at medbestemmelse i undervisningsaktiviteten er motiverende for eleverne.”

Gentagelsen er vigtig

Gennem forskningsprojektet på Hvalsø Skole erfarede Tomas Højgaard, at det er vigtigt, at undervisningen, som er rettet mod en bestemt kompetence, ikke blot er et enkelt forløb, men noget der gentages. 

”Både lærere og elever skal have mulighed for at øve sig i undervisningsformen, og man er nødt til at arbejde med de såkaldte sociomatematiske normer. Altså spillereglerne i klassen. Eleverne skal vænne sig til selv at træffe beslutninger, og læreren vil måske være lidt usikker, fordi det er en ny måde at undervise på,” siger han og forklarer, at gentagelsen er vigtig, hvis eleverne faktisk skal udvikle den ønskede kompetence.

”Man skal ikke blot lave et forløb om valg af hjælpemidler i september og så tro, at de har lært det. To – tre måneder senere skal der være et nyt forløb, hvor man arbejder med valg af hjælpemidler på en anden måde,” siger Tomas Højgaard og fastslår, at det også handler om, at læreren gør sig vigtige erfaringer med, hvilke didaktiske greb der virker – og at hun kan udvikle og raffinere disse i efterfølgende forløb.

Som en del af forskningsprojektet på Hvalsø Skole udviklede Tomas Højgaard en simpel didaktisk model, der giver bud på, hvordan man kan gå systematisk til den kompetenceorienterede undervisning. Modellen foreslår, at man med udgangspunkt i de faglige mål stiller spørgsmålet ’Hvad skal de lære?’, når man laver sin årsplanlægning. Når det konkrete forløb skal tilrettelægges, foreslår han at stille spørgsmålet: ’Hvad skal de lave for at lære det?’ Og til slut skal man tage stilling til, hvordan læreprocessen konkret skal faciliteres.

”På den måde beslutter man som lærer helt overordnet, at ’i år vil jeg finde ud af, hvordan jeg udvikler elevernes hjælpemiddelkompetence, så derfor laver jeg fire forløb, der på forskellig vis sigter mod den kompetence´,” siger han.

Fælles faglig rejse

Skal den kompetenceorienterede undervisning finde fodfæste ude på skolerne, kræver det, ifølge Tomas Højgaard, først og fremmest, at lærerne arbejder målstyret og iværksætter aktiviteter med den aktuelle kompetence for øje. Det skal de lære på læreruddannelsen eller gennem efteruddannelse.

”Men vi er nødt til at rammesætte, hvordan lærerne skal øve sig i det,” siger Tomas Højgaard og fortæller, at han netop nu er i gang med at facilitere en sådan rammesætning på en skole.

”Alle skolens matematiklærere mødes cirka hver anden måned og arbejder med den samme kompetence. Vi er fx blevet enige om, at i september måned skal alle matematiklærere på skolen arbejde med modelleringskompetencen. Inden da står jeg for et seminar, hvor de sam-tilrettelægger og træffer konkrete beslutninger om, hvilke aktiviteter deres forløb skal indeholde,” fortæller Tomas Højgaard og forklarer, at han samler lærerne igen efter forløbet, så de har mulighed for at dele deres erfaringer.

”De har arbejdet med den samme kompetence, men de har grebet det forskelligt an rent didaktisk. Det er der stor læring at hente i,” siger Tomas Højgaard og fastslår, at der er tale om et årelangt træk, hvis man på skolerne skal lykkes med at udvikle en kompetenceorienteret undervisning. Det første skridt er at beslutte, at man som faggruppe ønsker at tage på den rejse.