Har du læst?

Her finder du nye bøger og tidsskrifter, som forskere fra DPU, Aarhus Universitet har skrevet eller bidraget til.

BØRN OG UNGES SKRIVELYST

Stine Heger og Kristine Kabel

Aarhus Universitetsforlag

Denne forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet bygger på et litteraturstudie af 135 danske og internationale studier fra de seneste ti år. Den undersøger, hvad der har betydning for børn og unges skrivelyst og skrivekompetencer. Et centralt fund er, at meningsfulde og engagerende skriveopgaver kan styrke elevernes lyst til at skrive. Muligheden for at vælge indhold og udformning har også betydning, men skal balanceres med tydelige faglige rammer og støtte. Lærerens holdning til og erfaring med skrivning spiller desuden en væsentlig rolle, blandt andet fordi lærere kan fungere som positive rollemodeller og skabe et engagerende skrivemiljø. Generativ AI rummer både muligheder og udfordringer: Hvis elever overlader skrivearbejdet til AI, kan de miste vigtige erfaringer, mens AI ved didaktisk bevidst brug kan understøtte skriveprocesser og skrivelyst.

KEDSOMHED

Nis Langer Primdahl

Aarhus Universitetsforlag

Jeg keeeder mig, har de fleste nok gabt fra bagsædet af en bil. Der sker nemlig noget særligt i vores bevidsthed, når den ensformige vej stimulerer os for lidt. Eller den vanskelige skoleopgave udfordrer os for meget. Så tjekker vi ud mentalt og føler os hvileløse og utilpasse. Men ubehaget har faktisk en funktion, fortæller Nis Langer Primdahl. Han mener, at tidens tomgang kan føre til andet og mere end tam trummerum. Mens vi stener, scroller eller stirrer ud i luften, får vi nogle gange øje på det vigtige: hvad vi egentlig vil med vores liv.

AKTIV VIDENSKABSTEORI

Ulrik Brandi og Jonas Sprogøe

Hans Reitzels Forlag

Denne grundbog gør det videnskabsteoretiske opgavearbejde mere konkret. Forfatterne tager læseren gennem to sammenhængende spor: At tænke videnskabsteori giver dig overblik over feltet og sætter begreberne på plads. At gøre videnskabsteori hjælper dig med at omsætte videnskabsteoretiske begreber til praksis i opgaveskrivningen – hele vejen fra problemformulering til konklusion. Undervejs præsenteres modeller, eksempler og spørgsmål, som styrker de videnskabsteoretiske refleksioner og kvalificerer opgaven.

REFLEKSIV LÆRING MED AI – En didaktisk ramme for AI i undervisningen

Christian Dalsgaard

Hans Reitzels Forlag

Denne bog præsenterer en didaktisk og læringsteoretisk ramme for, hvordan AI kan anvendes i undervisningen, så teknologiens læringspotentiale udnyttes uden at hæmme elevernes læring. Bogens centrale pointe er, at AI kan understøtte læring, når teknologien fungerer som en kognitiv partner frem for at udlicitere læreprocesser. AI kan dermed understøtte elevernes undersøgelse, konstruktion og refleksion. Samtidig sætters der fokus på behovet for at rette opmærksomheden mod elevernes læreprocesser, fordi deres produkter ikke nødvendigvis afspejler deres faglige niveau. Med afsæt i erfaringer fra ungdomsuddannelser præsenteres fire modeller, der giver konkrete didaktiske redskaber til at tilrettelægge undervisning med AI.

KUNSTIG INTELLIGENS I DANSK

Jeppe Bundsgaard

Dansklærerforeningens Forlag

Denne bog giver perspektiver på, hvordan undervisere kan forholde sig bevidst, kritisk og kreativt til kunstig intelligens i danskfaget. Bogen undersøger både mulighederne ved AI og de udfordringer, teknologien rejser i forhold til blandt andet bias, klimaaftryk, magt, overvågning og skolens og danskfagets formål.

TIDSSKRIFTER

Kognition & Pædagogik – Tidsskrift om gode læringsmiljøer

Nr. 140, 2026: Tema: Tryghed og utryghed i pædagogisk praksis

Kognition & Pædagogik – Tidsskrift om gode læringsmiljøer

Nr. 141, 2026: Tema: Livslang læring

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

Nr. 3, 2026: Tema: Ulighed

UP – Unge Pædagoger

Nr. 2, 2026: Tema: Elevperspektiver i skolelivet

NR. 115

TEMA: Lyst til læring

OKTOBER 2026