Her finder du nye bøger og tidsskrifter, som forskere fra DPU, Aarhus Universitet har skrevet eller bidraget til.
Jens Erik Kristensen, Hanne Knudsen og Johan Bundgaard Nielsen
Legen og det legende betragtes i disse år som løsning på en række udfordringer inden for pædagogik, uddannelse og offentlig ledelse. Det er dejligt, at legen kommer tilbage. Men det skaber nye udfordringer, når den ellers frie leg bliver formålsrettet. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad legen bliver brugt til, hvem der vil hvad med legen, og hvad der bliver sat på spil, når børn, undervisere, pædagoger, forskere og ledere skal lege. Forfatterne bidrager med deres forskellige fagligheder – psykologi, idehistorie, historie, pædagogik, sociologi og antropologi – til en bred forståelse af leg, til kritiske refleksioner og til begejstring over legen og dens mangfoldige former.
Jens Erik Kristensen, Hanne Knudsen og Johan Bundgaard Nielsen
Legen og det legende betragtes i disse år som løsning på en række udfordringer inden for pædagogik, uddannelse og offentlig ledelse. Det er dejligt, at legen kommer tilbage. Men det skaber nye udfordringer, når den ellers frie leg bliver formålsrettet. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad legen bliver brugt til, hvem der vil hvad med legen, og hvad der bliver sat på spil, når børn, undervisere, pædagoger, forskere og ledere skal lege. Forfatterne bidrager med deres forskellige fagligheder – psykologi, idehistorie, historie, pædagogik, sociologi og antropologi – til en bred forståelse af leg, til kritiske refleksioner og til begejstring over legen og dens mangfoldige former.
Claus Holm og Louise Bøttcher (red.)
96 procent af alle skolesøgende børn skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I dag – ti år efter loven om inklusion blev en realitet – er der ikke alene betydelig politisk skepsis over for et så ambitiøst tal, men også over for om inklusion og den inkluderende institution overhovedet er det rigtige ideal. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil varslede allerede tilbage i 2019, at hun ville gøre op med inklusionsreformen. Men hvad bør hun sætte i stedet for den?
Claus Holm og Louise Bøttcher (red.)
96 procent af alle skolesøgende børn skulle inkluderes i den almindelige undervisning. I dag – ti år efter loven om inklusion blev en realitet – er der ikke alene betydelig politisk skepsis over for et så ambitiøst tal, men også over for om inklusion og den inkluderende institution overhovedet er det rigtige ideal. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil varslede allerede tilbage i 2019, at hun ville gøre op med inklusionsreformen. Men hvad bør hun sætte i stedet for den?
Helle Rabøl Hansen, Torben Nørregaard Rasmussen og Anne Søndberg (red.)
I en tid, hvor fællesskaber har mange ansigter i form af både fysiske og virtuelle fællesskaber, sætter bogen fokus på, hvor vigtigt det er at kvalificere skolens fællesskaber på en måde, som fremmer et vigtigt læringsindhold og samtidig øger alle elevers mulighed for at kunne bidrage og deltage i de fællesskaber, som skolen og undervisningen lægger op til. Oplevelsen af en ægte tilknytning til fællesskaber kan være en indgang til både øget selvtillid og selvværd – og til læring inden for de fag og emner, som fællesskaberne arbejder med.
Helle Rabøl Hansen, Torben Nørregaard Rasmussen og Anne Søndberg (red.)
I en tid, hvor fællesskaber har mange ansigter i form af både fysiske og virtuelle fællesskaber, sætter bogen fokus på, hvor vigtigt det er at kvalificere skolens fællesskaber på en måde, som fremmer et vigtigt læringsindhold og samtidig øger alle elevers mulighed for at kunne bidrage og deltage i de fællesskaber, som skolen og undervisningen lægger op til. Oplevelsen af en ægte tilknytning til fællesskaber kan være en indgang til både øget selvtillid og selvværd – og til læring inden for de fag og emner, som fællesskaberne arbejder med.
Frederikke Skaaning Knage og Dorte Kousholt
Langvarigt bekymrende skolefravær, der også går under navnet skolevægring, er et stigende problem med mange årsager, men uden nemme løsninger. Denne nye forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ gennemgår den eksisterende forskningsviden om skolefravær: Hvad skyldes det, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi gøre ved det?
Frederikke Skaaning Knage og Dorte Kousholt
Langvarigt bekymrende skolefravær, der også går under navnet skolevægring, er et stigende problem med mange årsager, men uden nemme løsninger. Denne nye forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ gennemgår den eksisterende forskningsviden om skolefravær: Hvad skyldes det, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi gøre ved det?
Else Skibsted og Ole Løw (red.). Med bidrag af Lotte Hedegaard-Sørensen m.fl.
Denne studiebog adresserer og behandler centrale mål og indholdsområder i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik i læreruddannelsen. Bogen har således fokus på børn og unges læring, udvikling og dannelse i skolelivets fællesskaber og omhandler de psykologiske aspekter af pædagogisk teori og praksis.
Else Skibsted og Ole Løw (red.). Med bidrag af Lotte Hedegaard-Sørensen m.fl.
Denne studiebog adresserer og behandler centrale mål og indholdsområder i faget Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik i læreruddannelsen. Bogen har således fokus på børn og unges læring, udvikling og dannelse i skolelivets fællesskaber og omhandler de psykologiske aspekter af pædagogisk teori og praksis.
Mette Vedsgaard Christensen, Kristine Kabel, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller
Grammatikundervisning handler ikke blot om at øve korrekt stavning og tegnsætning, ordklasser og sætningsstrukturer gennem individuelle udfyldningsopgaver. Den grammatikundervisning, der præsenteres i denne bog, sætter grammatikken ind i en kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer. Det sker gennem dialog om og refleksion over de grammatiske sproglige valg, eleverne møder og selv træffer i mundtlige og skriftlige tekster. Bogen giver læreren didaktiske forslag til, hvordan refleksion over forskellige grammatiske muligheder kan udfoldes eksplicit i undervisningen. Og den viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb.
Mette Vedsgaard Christensen, Kristine Kabel, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller
Grammatikundervisning handler ikke blot om at øve korrekt stavning og tegnsætning, ordklasser og sætningsstrukturer gennem individuelle udfyldningsopgaver. Den grammatikundervisning, der præsenteres i denne bog, sætter grammatikken ind i en kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer. Det sker gennem dialog om og refleksion over de grammatiske sproglige valg, eleverne møder og selv træffer i mundtlige og skriftlige tekster. Bogen giver læreren didaktiske forslag til, hvordan refleksion over forskellige grammatiske muligheder kan udfoldes eksplicit i undervisningen. Og den viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb.
Tim Vikær Andersen (red.). Med bidrag af Niels Rosendal Jensen, Lotte Hedegaard-Sørensen m.fl.
Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den? Denne grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen. Bogen tilbyder inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt. I denne 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området.
Tim Vikær Andersen (red.). Med bidrag af Niels Rosendal Jensen, Lotte Hedegaard-Sørensen m.fl.
Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den? Denne grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen. Bogen tilbyder inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt. I denne 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området.
Line Lerche Mørck, Ida Schwartz, Tina Wilchen Christensen og Morten Nissen (red.)
Mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og er ofte meget individualiserede. Men hvad sker der, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser? I Fællesskabende praksisser kan hjælp forstås som en del af et kollektivt 'arbejde' med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Bogen argumenterer for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs at lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.
Line Lerche Mørck, Ida Schwartz, Tina Wilchen Christensen og Morten Nissen (red.)
Mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og er ofte meget individualiserede. Men hvad sker der, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser? I Fællesskabende praksisser kan hjælp forstås som en del af et kollektivt 'arbejde' med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Bogen argumenterer for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs at lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.
NR. 104
TEMA: Arbejdspædagogikkens genkomst
MARTS 2023
