Faget 'Sprogpædagogisk praksis og andetsprogspædagogik' henvender sig til alle, der underviser - eller gerne vil undervise - børn, unge eller voksne i dansk som andetsprog, og som ønsker et teoretisk fundament i form af ny forskningsbaseret viden som baggrund for deres arbejde.
Du vil få mulighed for diskutere teorier og metoder i forhold til at formulere nye perspektiver på sprogpædagogiske praksisser og sætte det i relation til den virkelighed, undervisningen foregår i. Du vil få kompetencer til at kunne beskrive, definere og analysere, hvad det er, der foregår i undervisningen og dermed bidrage til din uddannelsesinstitutions videre udvikling på dette område.
Faget er en del af DPU's Master i dansk som andetsprog - tag det som et selvstændigt forløb eller som en del af masteruddannelsen.
Adgangskravene er de samme som til masteruddannelsen
Pris: 20.000 kr.
"Det har været utrolig spændende og meningsfuldt at kunne bygge teoretisk viden oven på erfaringer fra mit arbejde som underviser."
Marianne Pasgaard Larsen
Sprogkonsulent, UCplus Dansk
"Mine ’studiekolleger' kommer fra mange typer uddannelsesinstitutioner. Vi har haft mange inspirerende og lærerige diskussioner, og jeg har fået et godt netværk."
Alexandra Agerbo
Lærer, Center for Kommunikation og Undervisning