”Det er en vigtig pointe, at børn og unge meget vel kan være i god trivsel i deres ungdomsklub, mens de samtidig oplever mistrivsel i skolen. Trivsel er dermed et begreb, som også er forbundet med de specifikke sammenhænge, hvor børn og unge lever deres hverdagsliv.” 

Kirsten Elisa Petersen

”Klubben eller fritidshjemmet opleves som fredelige og indbydende fællesskaber, hvor pædagogerne sikrer nogle rammer, og hvor der altid er en voksen, man kan tale med, hvis der er noget.”

Kirsten Elisa Petersen

Medbestemmelse har afgørende betydning

Det er i høj grad venner og fællesskabet med dem, der trækker børnene og de unge ind i fritidstilbuddene. Det handler således både om aktiviteter og muligheden for bare at være sammen med jævnaldrende og så følges hjem bagefter. Udvikling af venskaber er på den måde også en afgørende del af fritidspædagogikken.

At være sammen med sin sine venner ’er god trivsel’ eller ’rigtig rar trivsel’, som nogle af de unge siger i undersøgelsen. Fællesskabet danner en ramme om, hvordan man kan være sammen med hinanden på måder, der skaber god trivsel.

Når man ser på aktiviteterne, så handler det ikke nødvendigvis om, hvilke helt særlige tilbud der er i den enkelte fritidsinstitution. Det afgørende er, at børnene og de unge selv oplever, at aktiviteterne netop tilbyder dem et rum, hvor de møder hinanden i fællesskaber, og at de samtidig har en høj grad af selvbestemmelse. De vil selv bestemme, hvad de deltager i, og de vil selv være med til at forme aktiviteterne, som fx kan være computerspil, krea-værksteder, musik, teater eller rollespil, fortæller Kirsten Elisa Petersen:

”Aktiviteterne er selvvalgte, og de er båret af børnene og de unges egne interesserer. Det frivillige element er helt centralt for god fritidspædagogik. Børnene og de unge fremhæver det forhold, at de selv kan vælge aktivitet, og at de selv kan finde på, hvad de vil lave. Men så ligger hele den pædagogiske idé jo samtidig i, at det ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld. For de konkrete aktiviteter kunne de jo sådan set få alle mulige andre steder,” siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter:

”Her kommer børn og unge, som måske oplever udfordringer i skolen, med i teater- eller musikaktiviteter – eller en helt tredje aktivitet. Og her opdager de så lige pludselig, at når de kommer ind i et frivilligt fællesskab og et andet læringsrum, som er styret af andre logikker end fx skolens, som mange af de interviewede børn og unge trækker frem som eksempel, så sker der noget med dem og deres forståelse af, hvad de faktisk er dygtige til.”

Højt til loftet

Pædagogerne spiller en meget væsentlig rolle for trivslen. Børnene og de unge har positive forventninger til pædagogerne og en tiltro til, at de kan stole på dem.

”Børnene og de unge peger selv på, at de oplever, at der er højere til loftet i fritidshjemmene og klubberne, og at der er voksne, som man kan snakke med. Som de siger i undersøgelsen: ’De er søde, og man kan joke med dem’. Og de fremhæver også, at de voksne er gode til at gå med på deres ideer,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Børnene og de unge italesætter med andre ord pædagogerne som nogle, der kan skabe rammer for god trivsel, og som er med til at skabe en god hverdag. De fremhæver, at rammerne og kravene til en bestemt adfærd opleves som løsere end i familien og i skolekonteksten. På tværs af de brede aldersspænd fra børn i SFO’er til unge i ungdomsklubber, nuanceres pædagogernes betydning.

Særligt de mindre børn er optaget af, at pædagogerne skaber rammer, hvor der altid er en voksen til at hjælpe dem og trøste og lytte, hvis der er behov for det. De unge i ungdomsklubberne, der har deltaget i forskningsprojektet, nuancerer dette ved at pege på, at pædagogerne også skal kunne være sjove at være sammen med, at man skal kunne diskutere rammer og regler, og at pædagogerne skal kunne inddrage de unge aktivt i beslutninger. De unge peger dog samtidig på betydningen af tillid til, at pædagogerne vil reagere og støtte, hvis de har behov for det, understreger Kirsten Elisa Petersen: ”De udgør en tryg ramme,” som hun siger.

Plads til forskellighed

Pædagogerne lægger også stor vægt på trivslen og peger på relationen mellem dem selv og børnene og de unge som afgørende for det pædagogiske arbejde.

I undersøgelsen udtrykker pædagogerne det på den måde, at børn, der trives, er børn, der er glade, og som har det godt med sig selv og andre. Det samme gælder de unge, de har blot andre problemstillinger, som de skal håndtere i forhold til deres alder. Der er andre krav i skolen og tanker om deres uddannelse og fremtid, kærester og venner og familiære forhold. Pædagogerne understreger samtidig, at det er vigtigt at se på den enkelte, forklarer Kirsten Elisa Petersen.

”Pædagogerne peger på, at alle børn og unge er forskellige. De har forskellige ønsker og behov og forskellige måder at være på i deres liv. Det skal ses og anerkendes, og derfor er det væsentligt, at der er plads til forskellighed,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Det gælder også aktiviteterne, som skal være forskelligartede. Fritidspædagogikken skal være et sted, hvor børn og unge selv må bestemme og forfølge de interesser, de har. Som en af pædagogerne siger i undersøgelsen: ”Pædagogers opgave er at give børn og unge en masse tilbud, som er interessante for dem at deltage i. De skal også kunne  sidde under en busk og snakke sammen, hvis det er det, de vil.”

”Pædagogerne understreger, at alle børn og unge skal opleve, at der plads til dem. Ligegyldigt hvem de er, så skal de kunne være en del af fællesskabet,” siger Kirsten Elisa Petersen

Hun ser store potentialer i den danske fritidspædagogik. Men vi er i hendes optik ikke gode til at anerkende den del af den pædagogiske sektor som en væsentlig del af velfærdssamfundet. Igennem flere år har der i stedet været den modsatte udvikling – fritidspædagogikken og klubberne lukker, fordi det som regel er det første sted, man gerne vil spare i kommunerne. Den logik er i modstrid med de indsigter, hun har fra undersøgelsen:

”Argumentet er, at børn og unge går til så mange forskellige aktiviteter, at de nok ikke har tid til at gå i fritidsklub eller en ungdomsklub. Og ud fra den logik så lukker kommuner ned for et af de områder, hvor denne undersøgelse i hvert fald viser, at det for alvor er muligt at styrke børn og unges trivsel.”