Asterisk nr. 105 - juni 2023
En stor gruppe af ufaglærte danskere er i risiko for at blive presset ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke er gode nok til at læse, skrive og regne. Det er et problem både for dem selv og for samfundet. Og for at komme det til livs, skal vi motivere dem til at udvikle deres kompetencer, møde dem, hvor de er, og anerkende det, de kan. Og så skal vi hjælpe virksomhederne til at forstå, at det betaler sig at investere i dem, lyder det fra to forskere.
Lyt til artiklen
At læse sig igennem en e-mail eller foretage en søgning på nettet kan for en hel del danskere føles som et uoverstigeligt bjerg.
600.000 voksne danskere – svarende til hver sjette voksne – har, ifølge OECD’s PIAAC-undersøgelse mindre gode læsefærdigheder. Og særligt de ufaglærte danskere er udfordrede. I denne gruppe er det hver tredje, der har læsefærdigheder på det, der i undersøgelsen betegnes som laveste niveau. Ligeledes har mange af de ufaglærte svært ved at regne, skrive og bruge IT til fx at søge informationer, viser undersøgelsen.
De ufaglærte med svage basale færdigheder bliver i stigende grad udfordret på arbejdsmarkedet, fordi kravene til kompetencer stiger, og der bliver færre ufaglærte job, fortæller Michael Andersen, der er chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og gennem flere år har forsket i voksen-og efteruddannelsesområdet. Han siger:
"Du skal kunne læse, skrive og regne for at kunne klare dig godt på arbejdsmarkedet. Og du skal kunne bruge IT, hvilket igen kræver, at du kan læse og skrive. Vi har en stor gruppe af ufaglærte på arbejdsmarkedet, der bliver pressede i takt med, at kompetencekravene skærpes. Og så har vi en ret stor gruppe uden for arbejdsmarkedet, som måske gerne ville i arbejde, men hvor gabet mellem det, de kan, og det, der kræves, bliver større og større,” siger Michael Andersen.
PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning. PIAAC gennemføres via OECD i mere end 30 lande; fra hvert land deltager minimum 4.000 voksne mellem 16 og 65 år.
PIAAC blev gennemført første gang i 2011-2012, anden gang i 2022-2023. Resultaterne herfra forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2024/25.
PIAAC - Programme for the International Assesment of Adult Competencies
I år er det European Year of Skills. Det betyder, at man i EU gennem en række initiativer sætter fokus på, at voksne får færdigheder til at navigere i det forandrede arbejdsmarked og til at engagere sig i vores samfund og deltage i den demokratiske samtale. Målet er at nå EU’s sociale 2030-mål om at få flere voksne i job og på uddannelse. I øjeblikket har tre ud af fire virksomheder i EU svært ved at finde arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.
Men mens man i EU-regi har sat fokus på kompetenceudviklingen i forhold til blandt andet gruppen af ufaglærte voksne med svage basale færdigheder, ligger Danmarks fokus et andet sted.
”Vi ved, at der er behov for en styrket indsats i forhold til den her store gruppe, både af hensyn til gruppen selv og af hensyn til arbejdsmarkedet. Virksomhederne efterspørger faglært arbejdskraft. Men der er ikke mange initiativer i forhold til at forbedre uddannelsesmulighederne for de ufaglærte. Vi bruger mange ressourcer på uddannelse i Danmark, men det er en meget lille andel, der går til de ufaglærte,” siger Michael Andersen.
Han fremhæver, at de manglende kompetencer ikke kun er en udfordring i forhold til arbejdsmarkedet, men også for samfundet bredere set. Det en demokratisk udfordring, hvis der er borgere, der har svært ved at deltage i politiske valg. Ligesom det kan være svært fx at hjælpe sine børn med lektierne eller tale med dem om, hvad de lærer i skolen, hvis man selv har svage basale færdigheder.
”På den måde har det også sociale konsekvenser. Svage forudsætninger for deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet som sådan kan blive reproduceret fra forældre til børn,” fastslår Michael Andersen.
Sætter fokus på manglen på veluddannet arbejdskræft i EU. Forskellige initiativer skal hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at opgradere medarbejdernes kompetencer.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar i år viste, at færre ufaglærte i Danmark deltager i efteruddannelse end tidligere. Mens 25 procent af de ufaglærte deltog i offentlige voksen- og efteruddannelseskurser (VEU) i 2010, er det nu 14 procent. Også deltagelsen i efteruddannelse i privat regi er faldet.
En af de helt store udfordringer i forhold til at få flere ufaglærte på efteruddannelse er ifølge Michael Andersen, at motivationen for at gå i skole ofte mangler.
”For en del ufaglærte er det dårlige skoleoplevelser, der er årsagen til, at de aldrig har fået en uddannelse. Det kan betyde, at de ikke er særligt motiverede for at begynde i skole igen. Der er nogle barrierer, der skal overvindes,”, siger Michael Andersen og fortsætter:
”Vi har på mange måder et fint voksen- og efteruddannelsessystem i Danmark. Men det er indrettet efter dem, der i forvejen er motiverede, og som selv opsøger det, og det er der mange i denne gruppe, der ikke gør,” siger han.
Skal flere af de ufaglærte deltage i efteruddannelse, kræver det, ifølge Michael Andersen, at de opfordres og bakkes op. Blandt andet peger han på, at vejledningssystemet kunne være mere opsøgende. Men det kan også være venner, familie – eller arbejdspladsen – der opfordrer og hjælper de ufaglærte med svage basale færdigheder med at se gevinsten ved efteruddannelse.
Desuden er det vigtigt, at formålet med at efteruddanne sig står klart.
”Det er helt afgørende, at man kan se, hvad man skal bruge det, man lærer, til. De fleste i denne gruppe kaster sig ikke ud i at læse bøger og artikler, medmindre det står klart for dem, hvad det skal gøre godt for. Og netop derfor er der brug for en opsøgende vejledning, der kan tydeliggøre formålet. Og det skal også gøres klart for virksomhederne, som skal kunne se en interesse i at investere i deres medarbejdere,” siger Michael Andersen og fortæller, at en af barriererne i forhold til at få flere ufaglærte til at deltage i efteruddannelse er, at virksomhederne ikke tænker langsigtet nok.
”Mange virksomheder betaler gerne for korte kurser på fx AMU, hvis medarbejderne skal lære at svejse, betjene en truck eller gøre rent. Men at sende en medarbejder på efteruddannelse i to måneder for at lære at skrive og læse er ikke noget, særlig mange virksomheder er villige til at betale for,” siger han og fastslår, at det bliver den store udfordring.
”Når der er lavkonjunktur, kan virksomhederne lettere slippe afsted med at fyre og ansætte nogle, der har de kompetencer, man står og mangler. Når der er højkonjunktur, hvor der ikke er så stort udbud af ledig arbejdskraft, så kan virksomhederne være mere motiverede for at investere i udvikling af den enkelte medarbejder. Men generelt er det en udfordring, at erhvervslivet ikke tænker mere langsigtet i forhold til efteruddannelse.”
”At man er ufaglært, betyder ikke, at man uinteresseret i at lære. Men mange ufaglærte foretrækker at lære på mere praksisrettede måder.”
Michael Andersen
En vej til at motivere til læring, hvis man er uddannelsesfremmed, er, ifølge Michael Andersen, at tage udgangspunktet i den enkeltes interesser.
”At man er ufaglært, betyder ikke, at man uinteresseret i at lære. Men mange ufaglærte foretrækker at lære på mere praksisrettede måder, fx i forbindelse med løsning af konkrete opgaver på jobbet, gennem vidensdeling med kolleger eller gennem sidemandsoplæring. Hvis man i højere grad kunne koble læringen af det fagfaglige sammen med læringen af det mere almene, kunne man fremme motivationen for den mere almene læring,” vurderer Michael Andersen og peger på, at den del af uddannelsessystemet, som flest ufaglærte benytter sig af, er arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).
”Der er et stærkt fokus på det specialiserede faglige på AMU. Men da mange i målgruppen for AMU-kurserne er svage læsere, ville det være oplagt, at man i højere grad koblede det almene til det faglige.”
Han henviser til den evaluering af AMU-udbydernes arbejde med basale færdigheder, som EVA lavede sidste år, og som konkluderede, at både deltagere og virksomheder kunne have glæde af, at man i højere grad integrerede fokus på basale færdigheder i den faglige og arbejdsrelaterede undervisning.
Skal potentialet udnyttes bedre, peger evalueringen blandt andet på, at samarbejdet mellem AMU og den forberedende voksenundervisning (FVU) skal styrkes.
Og så handler det, ifølge Michael Andersen, igen om virksomhedernes villighed til også at ville investere i at styrke medarbejdernes basale færdigheder.
Hertil kommer den store gruppe af voksne med svage basale færdigheder, der står uden for arbejdsmarkedet og gerne vil have et job. Her foreslår Michael Andersen, at jobcentrene styrker uddannelsesindsatsen særligt med fokus på basale færdigheder.
”Når vi nu ved, at ufaglærte, og også faglærte og folk med videregående uddannelser, lærer rigtigt meget uden for uddannelsessystemet, så bør vi anerkende disse kompetencer i langt højere grad, end det sker i dag.”
Michael Andersen
Michael Andersen peger desuden på realkompetencevurdering som en vej til at motivere ufaglærte til at deltage i efteruddannelse.
”Uddannelsessystemet har haft meget fokus på de kvalifikationer, man har papir på. Det er der mange grunde til. En af dem er, at det er lettere at håndtere for institutionerne. Men når vi nu ved, at ufaglærte, og også faglærte og folk med videregående uddannelser, lærer rigtigt meget uden for uddannelsessystemet, så bør vi anerkende disse kompetencer i langt højere grad, end det sker i dag – og tilrettelægge uddannelsesforløb, hvor den enkelte lærer det, han eller hun ikke kan eller ved i forvejen. Det vil gøre efteruddannelsen mere relevant for den enkelte og forkorte den tid, man skal bruge,” siger Michael Andersen.
Han fremhæver, at man ifølge lovgivningen har ret til at få vurderet sine realkompetencer i forhold til alle voksenuddannelserne i VEU-systemet til og med diplomniveau. Masteruddannelserne er undtaget. Men realkompetencevurderingen benyttes, ifølge Michael Andersen, alt for sjældent.
”Den bruges mest på erhvervsuddannelserne, hvor alle, der er fyldt 25 år, skal have lavet en realkompetencevurdering, hvis de vil starte på en erhvervsuddannelse som fx murer eller tømrer. Så vurderer skolen, hvad den voksne mangler i forhold til at opfylde de faglige mål,” forklarer han.
”Voksne mennesker skal ikke blot tilegne sig de basale færdigheder, de ikke fik med sig fra folkeskolen. De skal videreudvikle deres kommunikative, sociale, organisatoriske, problemløsende, refleksive og digitale kompetencer.”
Bjarne Wahlgreen
På DPU, Aarhus Universitet, har professor Bjarne Wahlgren også blikket rettet mod, hvordan man bedst kan vurdere og validere de kompetencer, de ufaglærte har opbygget gennem deres praksiserfaring og integrere dem i deres kompetenceudvikling.
”Hvis man som voksen har arbejdet i mange år og vil videreuddanne sig, så skal det være muligt at bruge sin praksiserfaring. Det er også det, vi ser i masteruddannelsen. Vi kan uddanne på højeste niveau på halv tid, fordi vi bruger deres erfaringer og integrerer dem i forløbet. Derfor bliver spørgsmålet: Hvordan kan vi overføre den indsigt til de kortuddannede og ufaglærte?” spørger Bjarne Wahlgren
Han peger på, at de ufaglærtes behov for kompetenceudvikling er meget forskellige, og desuden at der er flere områder, man mangler af afklare i forhold til kompetenceudvikling af de ufaglærte. Ligesom Michael Andersen mener han, at der ligger en udfordring i at få integreret den almene læring i den motiverende fagspecifikke læring. Men det rækker ud over det.
”Der er en udfordring i at finde ud af, hvordan man kan tilrettelægge læringsforløb, der integrerer det almene i den fagspecifikke læring. Hvordan kan samspillet mellem AMU og VUC styrkes og bidrage til denne integration? Og hvordan kan der gennemføres kompetenceforløb, der matcher arbejdspladsens behov? Men vi mangler også at afklare hvilke basale færdigheder, voksne faktisk har behov for at tilegne sig,” siger han og uddyber:
”Voksne mennesker skal ikke blot tilegne sig de basale færdigheder, de ikke fik med sig fra folkeskolen. De skal videreudvikle deres kommunikative, sociale, organisatoriske, problemløsende, refleksive og digitale kompetencer samtidig med, at de videreudvikler deres mere specifikke faglige kompetencer i forhold til samfundets ændrede og stigende kvalifikationskrav. Derfor skal man arbejde voksendidaktisk med et voksenrelateret indhold i en voksen- og deltagerelateret form, og så skal vi som sagt finde ud af, hvordan man bedst vurderer og bygger oven på det, som de allerede kan,” siger Bjarne Wahlgren.
Sammen med sine kolleger på DPU skal Bjarne Wahlgren i gang med at undersøge, hvordan man kan tilrettelægge forløb, hvor de faglige kompetencer suppleres med de formelle kompetencer, og hvor også de deltagere, der ikke på forhånd er motiverede, får lyst til at deltage og oplever, at det, de lærer, kan anvendes i praksis.
”Der er mange gode idéer, og forsøg er igangsat. Vi vil gerne samle og systematisere disse erfaringer og blive klogere på, hvordan vi kan tilrettelægge efteruddannelsen af de ufaglærte – samtidig med, at vi bevarer vores fokus på det betydelige kompetenceudviklingsbehov, der er til arbejdskraften i almindelighed,” siger Bjarne Wahlgren.
Blandt andet skal Bjarne Wahlgren og hans kolleger i gang med at undersøge, hvordan man kan lave uddannelse i tættere tilknytning til arbejdspladserne.
”I flere store virksomheder har man store efteruddannelsesvirksomheder internt. Kunne man udvikle sådanne undervisningsmiljøer andre steder og dermed koble kompetenceudviklingen tæt til praksis?” spørger han.
Den tanke ser også Michael Andersen potentialer i:
”Det er vigtigt, at uddannelserne er fleksible og målrettet voksne på arbejdsmarkedet, sådan at læreprocesserne og de voksnes mange forpligtelser kan spille bedst muligt sammen. Meget undervisning kunne med fordel finde sted på virksomhederne. Ligesom man kunne styrke mulighederne for ’blended learning’, hvor undervisningen skiftevis foregå som fremmøde og onlineundervisning,” siger han.
Michael Andersen: VEU-håndbogen. Overblik og perspektiver på voksenuddannelse. Samfundslitteratur, 2019
Cand.mag. og chefkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), hvor han har arbejdet med voksen- og efteruddannelse i snart 25 år. Han har stået bag et meget stort antal undersøgelser og evalueringer.
Professor i voksenuddannelse på DPU, Aarhus Universitet. Han forsker i sammenhæng mellem uddannelse og praksis og i transfer og anvendelse af læring. Han underviser på Masteruddannelsen i voksnes læring og kompetenceudvikling.
NR. 105
TEMA: Hvad er vigtigt at lære i fremtidens digitale samfund?
JUNI 2023
