Nye veje i skolernes arbejde med at ændre kønsmønstre i naturfag, matematik og STEM-aktiviteter
Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.