Hvis vi gerne vil vide, hvilke kulturelle værdier vores samfund kredser om, er det oplagt at slå blikket ned og se på børnene. De voksnes stærke meninger om, hvad der er godt og skidt for børn, betyder nemlig, at vores værdier er særlig tydeligt artikuleret i forhold til børn.

”Ved at kigge på, hvordan børn bliver behandlet, og hvordan deres hverdag er tilrettelagt, kan få vi få en idé om, hvilke værdier der er så vigtige for os, at vi ligefreminstitutionaliserer dem.”

Sådan lyder det fra antropolog og nyudnævnt professor MSO på DPU, Aarhus Universitet, Eva Gulløv, der har studeret børns hverdagsliv siden begyndelsen af 1990’erne. Hun holder tiltrædelsesforelæsning d. 25. januar om sit MSO-professorat, som har titlen ’Kulturanalyse gennem barndomsforskning – refleksioner over civiliseringsprojekter, differentiering og betydningsdannelse´.

”Samtidig er det interessant at se på, hvordan børnene tager imod de værdier, der kommer fra de voksne. Nogle børn afviser dem måske, fordi de ikke har en oplevelse af at være inkluderede i de anerkendelsesmekanismer, der findes, eller finder alternative værdifællesskaber. Ved at se på børns opfattelser af de krav og værdier, de møder, kan vi få blik for brudflader og ændringer. Nogle gange opstår der alternative fællesskaber eller ligefrem modstandskulturer blandt børn. Det viser, hvilke skillelinjer vi har som samfund,” fortæller Eva Gulløv.

Barndom i udkanten

Et eksempel på det er hendes seneste forskningsprojekt ’Lokale hensyn, nationale dagsordener’, der handler om opvækstbetingelser og pædagogik i mindre lokalsamfund. Feltarbejdet her bestod blandt andet i observationer i børnehaver og interviews med forældre, pædagoger, ledere, konsulenter og forvaltningsansatte.

”Det handler om, hvad der tilskynder børn og unge til at blive i eller rejse fra et lokalsamfund og er et eksempel på, hvordan en problemstilling som forholdet mellem land og by kan belyses fra en anden vinkel end den vante ved at bruge børn som indfaldsvinkel,” forklarer Eva Gulløv.

”Ved at se på, hvad børn synes er værdifuldt eller statusgivende, får man en idé om, hvilke værdier der er i samfundet – og som ikke altid er erkendt. Det er dét kulturelle stof, jeg er interesseret i.”

Etniske skel i institutioner

Eva Gulløv er ved at lægge sidste hånd på projektet om lokalsamfund og tager senere på året hul på et nyt projekt i samarbejde med forskere fra RUC.

”Vi skal følge de mindste indvandrerbørns møde med danske daginstitutioner og undersøge, hvordan de og deres forældre oplever mødet med institutionerne,” fortæller Eva Gulløv.

”En af de ting, der optager mig, er, hvordan børn laver relationer. Vi har en tendens til at snakke om, at venskaber er noget, børn skaber ud fra kemi, men der er også et socialt grundlag for børns præferencer. Børn søger nogle, de oplever, de har noget til fælles med, og samtidig er der også mange voksne, der understøtter nogle bestemte relationer frem for andre.”

I et tidligere studie fra 2007 observerede Eva Gulløv, at en del forældre havde mange meninger om, hvem der var gode legekammerater for deres børn.

”Etniske skillelinjer var forbløffende stærke, og jeg er nysgerrig på, om det fortsat er sådan. Nogle af de sociale skillelinjer, der indarbejdes i børn, fra de er små, er måske nogle, de bærer med sig”.

Børns perspektiv er gået af mode

Da Eva Gulløv lavede sine første observationer i en børnehave i begyndelsen af 1990’erne, var der ikke mange studier med et decideret fokus på børn, men det var ved at blive en trend at rette blikket i retning af børnene og tage dem alvorligt.

”Det inspirerede mig. Børn er en fuldstændig central del af et samfunds kontinuitet. De kulturelle værdier skal jo overføres fra én genration til en anden. Derfor er det at kigge på børn og de investeringer, der er i børn, et rigtig godt analyseområde med mange værdier og normer på spil,” siger Eva Gulløv, som nu oplever, at interessen for børnene som aktører i samfundet igen er dalet.

”Samfundsdebatten kredser ikke lige så meget om børns perspektiver og medborgerskab i demokratiet i dag, som den gjorde for 20 år siden. Der er kommet en anden dagsorden, som handler om læring og fastholdelse af en bestemt viden. Formentlig fordi der er en bekymring for, om samfundet er for løst i forhold til den oplæring, der skal finde sted i institutionerne.”

Med udnævnelsen af Eva Gulløv som professor MSO er der dog garanti for en god portion interesse til børnene. Også selv om de ikke altid er den nemmeste målgruppe at arbejde med som antropolog.

”Børn er generelt mindre høflige. De kan finde på at stikke af, når man interviewer dem. Og de lægger ikke skjul på det, hvis de keder sig vældig.”   

Læs mere om Eva Gulløvs projekt ’Lokale hensyn, nationale dagsordener’

Tiltrædelsesforelæsningen fandt sted 25.januar 2019

Se forelæsningen