Aarhus University Seal

Ny antologi: Det danske lighedsideal gør os (farve)blinde

I vores stræben efter lighed glemmer vi at forholde os til den diversitet, der præger vores samfund. Det betyder, at en ret stor gruppe børn og unge med etnisk og religiøs minoritetsbaggrund ikke føler sig set og hørt. I en ny antologi sætter DPU-forskere diversitetsspørgsmål og dilemmaer til debat og bidrager med viden, indblik og handlingsanvisninger til den pædagogiske praksis i dagtilbud og på uddannelsesinstitutioner.