Aarhus University Seal

Mange lærere overser mobning

Hvorfor er nogle lærere blinde for mobning i skolen? Og hvilke forskellige forståelser har de af mobning? En ny ph.d.-afhandling fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, peger på, at der blandt lærere og skoleledere er forskellige mobbeforståelser i spil. Det får betydning for, hvordan de griber ind over for mobning.

En ny ph.d. afhandling gør op med den hidtidige forståelse af mobning, der ganske enkelt blev set som et møde mellem aggressive og svage elever i skolen. Bag ph.d. afhandlingen ’Lærerliv og elevmobning’ står Helle Rabøl Hansen, der er del af mobbeforskerteamet eXbus. Hun foreslår en ny tilgang og forståelse af mobning, idet hun ser mobning som et udstødelsesfællesskab, hvor selve mobningen – og hverken mobberen eller offeret - bliver omdrejningspunktet.

”Hvis mobning ses som en fællesskabsform, får vi øje på flere ting, f.eks. at mobning ikke kun sidder på enkelte børn eller udelukkende skyldes hjemmeforhold, men at mobning er et skoleklasse-vi”, forklarer Helle Rabøl Hansen.

Lærere har stereotype forestillinger om mobning

Afhandlingen viser, hvordan ’mobbebenægtelse’ er udbredt blandt lærere, som gang på gang afviser klager fra forældre og elever eller stempler barnet på baggrund af en forestilling om, at han eller hun er særlig sart eller konfliktsøgende, eller at det er barnet selv, der trækker sig fra gruppen.

Helle Rabøl Hansen peger i den forbindelse på det, hun kalder ’genkendelsesparadokset’, som indebærer, at læreren har lettere ved at genkende eleven som mobbet, hvis det er en ’skole-tilpasset’ elev, som gerne vil skolen. Hvis mobberne oven i købet er utilpassede elever, så står billedet helt klart. Hvis virkeligheden derimod bryder med disse stereotype forestillinger, ser mange lærere ganske enkelt ikke, at der finder mobning sted.

”Hvis det barn, der udsættes for mobning, opleves som ’skoleutilpasset’, men mobberne regnes som ’veltilpassede’ eller måske ligefrem ’velfungerende’ elever, så genkender mange lærere det ikke som mobning. Det skyldes, at de har en forestilling om, at klassefællesskaber retter sig mod undervisningen, og så kan det være svært at se, at der parallelt med dette fællesskab kan eksistere et mobbende elevfællesskab,” siger Helle Rabøl Hansen.

Tid og sted

Afhandlingen ’Lærerliv og elevmobning’ forsvares onsdag den 23. november kl. 13-16.

Forsvaret foregår i lokale D169 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Yderligere information

Helle Rabøl Hansen kan kontaktes på tlf.  8716 3873 eller mail hrh@dpu.dk

Læs mere om forskningen i mobning ved Aarhus Universitet og forskningsprojektet eXploring bullying in schools på www.exbus.dk