Året før folkeskolereformen blev iværksat, gennemgik læreruddannelsen også en omfattende reform, som har fået knap så meget opmærksomhed. Men det får den nu med en undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der ser på, hvorvidt undervisere på landets læreruddannelser (læreruddannerne) føler sig rustede til at leve op til læreruddannelsesreformens intentioner.

”Læreruddannerne ved landets professionshøjskoler spiller en afgørende rolle for implementeringen af den ny læreruddannelse fra 2013. Alligevel er der for lidt opmærksomhed på dem. Det er så at sige en skjult profession. Jeg fandt det derfor vigtigt at undersøge, om læreruddannerne mener, de besidder de kompetencer, der skal til for at imødekomme reformens intentioner,” forklarer professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet, som står bag den nye undersøgelse Læreruddannerkompetencer – en undersøgelse af danske læreruddanneres kompetencer og behov for kompetenceudvikling.

Føler sig ikke rustede

En betydelig del af underviserne giver udtryk for et ganske stort behov for kompetenceløft og efteruddannelse.

”Mere end halvdelen af læreruddannerne savner i større eller mindre grad kompetencer, der gør dem i stand til at gennemføre undervisningen, så den ruster de studerende og kommende lærere til at fungere og undervise i folkeskolen i overensstemmelse med folkeskolereformen. Det drejer sig om læringsmålstyret undervisning, feedbackmetoder, undervisning af tosprogede elever og inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger,” påpeger Jens Rasmussen.

Kun en tredjedel af respondenterne giver udtryk for, at de i høj grad finder sig rustede til at undervise de studerende i henhold til de krav, læreruddannelsesreformen og folkeskolereformen stiller. Knap halvdelen af læreruddannerne svarer, at de i nogen grad finder sig rustede, mens en femtedel af læreruddannerne tilkendegiver, at de kun i ringe grad eller slet ikke finder sig rustede til opgaven.

Jens Rasmussen understreger med afsæt i sin undersøgelse behovet for kompetenceløft af læreruddannerne, hvis reformen skal blive en succes:

”Hvis en reform skal lykkes, skal den ofte følges op af et kompetenceløft af dem, der skal gennemføre reformen. Det er tilfældet for lærerne i folkeskolen efter folkeskolereformen. Men læreruddannelsesreformen er ikke fulgt op af en lignende indsats. Det er problematisk, fordi en succesrig implementering af læreruddannelsesreformen i vidt omfang står og falder med læreruddannernes kompetencer, som på sigt får direkte indflydelse på kvaliteten af undervisningen i folkeskolen,” fastslår han.

Læs undersøgelsen Læreruddannerkompetencer – en undersøgelse af danske læreruddanneres kompetencer og behov for kompetenceudvikling

For mere information om undersøgelsen 

Jens Rasmussen, professor ved DPU, Aarhus Universitet
E: jera@edu.au.dk
M: 4041 4643

FAKTA – undersøgelsen i tal

• Ca. halvdelen af respondenterne udtrykker i meget høj grad, høj grad og i nogen grad behov for at blive opdateret med hensyn til læringsmaterialer, fagdidaktisk opkvalificering og internt samarbejde med andre faggrupper.
• Behovet for fagdidaktisk opkvalificering afhænger af, hvor meget erfaring underviserne har. De, der har undervist under 15 år, har behov for fagdidaktisk opkvalificering, mens de mere erfarne, der har undervist mere end 15 år, ikke føler samme behov.
• Når det gælder ’undervisning og inklusion af elever med specialpædagogiske problemstillinger’ synes behovet for kompetenceløft at være særlig stort for læreruddannere, der har været i læreruddannelsen i kort tid (under 5 år) eller kortere tid (5-9 år).
• Kun en tredjedel af respondenterne giver udtryk for, at de i høj grad finder sig rustede til at undervise de studerende i henhold til de krav, læreruddannelsesreformen og folkeskolereformen stiller. Knap halvdelen føler sig i nogen grad rustede. En femtedel føler sig i ringe grad eller slet ikke rustede til opgaven
• Ud af landets 771 læreruddannere, har 381 deltaget.