Aarhus University Seal

Tre bud på inklusion: 3. I skole med far og mor

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 67 fra september 2013 om bud nummer tre. Familieklassen er et redskab til skabe inklusion – med et stort potentiale. Men det er langtfra altid, at de gode intentioner lykkes, siger lektor Anne Morin.

Det er torsdag formiddag, og 5.c har håndarbejde på skemaet. Men Mikkel skal ikke strikke grydelapper, han skal være med til at knytte nye bånd mellem skole og hjem i familieklassen. To gange om ugen går Mikkel i familieklasen sammen med sin far, som har bedt om hjælp til at få samarbejdet med klasselæreren til at fungere.