Aarhus University Seal

Sundhedsplejen har afgørende betydning for den tidlige forebyggende indsats

Sundhedsplejen kan spille en afgørende rolle for at børn fra udsatte familier får en bedre opvækst og skolegang. Lektor Kirsten Elisa Petersen har igennem tre år fulgt et forsøgsprojekt i udvalgte boligområder i København og anbefaler i ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, at erfaringerne udbredes.

”Indsatsen i den tidlige barndom har afgørende betydning for barnets udvikling resten af livet. Betydningen af tidlige forebyggende indsatser kan simpelthen ikke overvurderes, når det handler om at modvirke konsekvenserne af social ulighed, og sociale, emotionelle og kognitive problemer hos barnet. Selv små investeringer her, kan sikre markante forbedringer af børns livskvalitet i resten af deres opvækst”, siger Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. .

Hun har som forsker igennem en årrække fulgt sundhedsplejens indsatser i en række boligområder i København, hvor kommunen på forsøgsbasis har iværksat en ekstra indsats målrettet udvalgte familier, hvoraf nogle af dem står med alvorlige sociale udfordringer. Børnene er i dag tre år gamle. Følgeforskningen og en række anbefalinger er nu offentliggjort i en ny rapport.

”Sundhedsplejen er, sammen med jordemødrene, den første velfærdsstatslige indsats, som møder alle borgere i Danmark. Selv om det er frivilligt, så er der stort set ingen familier, som fravælger tilbuddet. Sundhedsplejerne kommer helt ud ind til forældrene og børnene i hjemmet, og det betyder også, at det er den instans, som tidligst kan sætte ind med støtte i forhold til familier, der er udfordrede, og som har vanskeligt ved at løfte forældrerollen,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Det sundhedsfaglige fundament for udsatte familier

Familier fra alle socialgrupper kan stå usikre over for en ny rolle som forældre og kan have brug for hjælp og vejledning fra sundhedsplejen. Men en afgørende forskel er, at hvor ressourcestærke forældre benytter en bredere vifte af tilbud og indsatser i deres tidlige forældreskab, så påpeger rapporten, at sundhedsplejen udgør selve det sundhedsfaglige fundament i den tidlige spædbarnsperiode for udsatte familier. Sundhedsplejens indsats har ikke alene en afgørende betydning for familierne, men rummer samtidig unikke muligheder for kontakt og tillid.

”Vi taler om borgere, som gerne vil det bedste for deres børn, men som kan være alvorligt udfordrede i deres forældreskab, hvor det kun er igennem sundhedsplejen at de får viden om amning, betydningen af ordentlig kost, søvn, tandbørstning osv., men også om betydningen af, at små børn bliver stimuleret. At man skal lege med dem, læse sammen og tale med dem”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Et bindeled til institutionerne

Projektet i København har bl.a. indbefattet, at de udvalgte familier fik flere hjemmebesøg og den samme faste sundhedsplejerske igennem barnets første tre leveår.

”Et væsentlig element har været, at den fast tilknyttede sundhedsplejerske var i kontakt med forældrene allerede inden barnets fødsel. Det opbygger tillid. Samtidig har projektperioden haft fokus på at det er den samme sundhedsplejerske, der følger familien gennem barnets første leveår. Efterfølgende så har den faste person så også fungeret som bindeled til daginstitutionerne og pædagogerne. Det sikrer en bedre institutionsstart, meget større viden om børnene i daginstitutionen og større tryghed for forældrene”, siger Kirsten Elisa Petersen, som peger på, at indsatsen med en fast tilknyttet sundhedsplejerske med fordel kunne føres videre frem til skolestart

Projektets resultater peger på betydningen af nye metodiske redskaber, som sundhedsplejen selv har udviklet og anvender i samarbejde med forældre, hvilket ser ud til at give et mere ressourceorienteret blik på familierne. Sundhedsplejerne i projektet har samtidig haft øgede mulighed for at kunne henvise til hjælp fra psykologer eller psykiatere. Det kan eksempelvis være, hvis mødre eller fædre viser tegn på en fødselsdepression eller lignende. På baggrund af de erfaringer anbefaler rapporten da også, at sundhedsplejen får en meget tungere stemme. Også hvis det drejer sig om bekymringer for forældrene.

En tidlig forebyggende indsats

Kirsten Elisa Petersen peger på, at det var den tidlige forebyggende indsats over for socialt udsatte familier, som var sundhedsplejens historiske udgangspunkt, og at sundhedsplejen fortsat kan spille en afgørende rolle her.

”Sundhedsplejen opstod som kommunale indsatser rettet mod fattige arbejderfamilier i danske slumkvarterer. Dengang handlede det ikke om middelklassefamilier, men om at nedbringe børnedødeligheden ved at forhindre fejlernæring og forbedre den almene sundhed for de fattige børn. Det var de erfaringer, fra bl.a. Københavns Kommune dengang, som førte til, at sundhedsplejen blev lovpligtigt i 1937”, sider Kirsten Elisa Petersen.

”I dag er det ikke spædbørnsdødelighed, som er det største samfundsmæssige problem. Men vi ser i skolerne fortsat børn med en dårlig almen sundhedstilstand. Dårlige tænder, dårlig kost, overvægt, underernæring osv. Mange af de her socialt betingede dårligdomme har betydning for børns trivsel og evne til koncentration og indlæring i skolen. I det politiske system og i de kommunale forvaltninger er det nødvendigt at forstå, at den vigtigste indsats er den, som kommer først. Eksempelvis igennem sundhedsplejen. Det er på alle måder dyrt, hvis man først sætter ind når barnet er startet i skolen”, siger Kirsten Elisa Petersen.

”Set i det lys griber København her tilbage til sundhedsplejens udgangspunkt. Man gør med det her projekt noget, som efter min mening er exceptionelt i en tid, hvor den opsøgende sundhedspleje ellers spares væk i flere kommuner til fordel for sundhedshuse og lignende. Set ud fra et socialt forebyggelsesperspektiv, er der store gevinster, hvis de Københavnske erfaringer institutionaliseres og bliver en fast praksis i kommunen, og de kunne med fordel også danne grundlag for inspiration og udvikling i andre kommuner”, slutter Kirsten Elisa Petersen.

Yderligere information