Daginstitutioner står overfor en vanskelig opgave, når de skal for-søge at bryde børns negative sociale arv. Faktisk svarer 76 procent af lederne og pædagogerne i en landsdækkende undersøgelse, at det er 'ret svært' eller 'overvejende svært' at sætte ind med den rigtige indsats.
Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse om social arv i daginstitutioner lavet af lektor Bente Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Undersøgelsen omfatter besvarelser fra 2.722 ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere fra 1.000 vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner i hele landet.

Effekt på kort sigt

Besvarelserne i undersøgelsen tegner gennemgående et billede af en medarbejdergruppe, der ønsker bedre rammer for at opfylde Servicelovens krav om, at daginstitutioner skal være et forebyggende tilbud for udsatte børn. Således efterlyser næsten 80 procent af de pædagogiske medar-bejdere 'personaleressourcer, som modsvarer institutionens reelle behov'.
På spørgsmålet om, hvad det forudsætter at løse opgaven med socialt truede børn, svarer over 60 procent: 'Mere tid til det enkel-te barn'.
Men undersøgelsen viser også, at medarbejderne tror, at deres indsats kan gøre en forskel, om end det mest er på kort sigt.
64 procent af de pædagogiske medarbejdere tror, at daginstitutionens indsats kan have en positiv korttidseffekt for børnene. En meget mindre andel på 31 procent tror på en langtidseffekt, det vil sige en virkning, der rækker ind i skolealderen, eller videre ud i voksenlivet (24 procent).

Bedre normering

Lederne og pædagogerne er enige om, at kræver bedre bemanding at løse opgaven med socialt udsatte børn. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken slags voksne, daginstitutioner ansætter. Stort set alle ledere – 95 procent – oplyser, at uddannet personale i institutionen prioriteres højt. Men i realiteten er i gennemsnit kun 5 ud af 12 medarbejdere uddannede pædagoger, viser undersøgelsen.

Ifølge trefjerdedele af lederne er det en barriere for arbejdet med socialt udsatte børn, at der er for få uddannede i personalegruppen. Det ændrer dog ikke på, at ledere og uddannede pædagoger også efterlyser mere viden om, hvad institutionen kan gøre for at støtte udsatte børn bedst muligt.

Svært at få støttepædagog

Hvad angår andelen af socialt udsatte børn i institutionerne, oplyser hver fjerde daginstitution i undersøgelsen, at 10- 20 procent af deres børn er socialt truede. En tungere ende på 12 procent af institutionerne vurderer, at mere end 20 procent af børnene er socialt truede. For daginstitutioner, der identificerer og indberetter udsatte børn med særlige behov, får kun halvdelen tildelt en støttepædagog.

Mangel eller ressourcer

Daginstitutionerne er også blevet spurgt om, hvordan de pædagogisk arbejder med socialt truede børn. Er pædagogikken med til at styrke udsatte børns ressourcer, eller der er tale om fejlsøgning, der tilstræber at lappe på 'mangler' ved børnene?
Ifølge Bente Jensen viser de åbne besvarelser, at institutionerne trods intentionerne om at anlægge et ressourcesyn – 'der skal arbejdes ens med alle børn' – i realiteten har et mangelsyn. For eksempel kobles støttepædagog i næste alle tilfælde på et barn, og kun et barn.
"Når det tilsyneladende er svært at forlade det traditionelle mangelsyn er en af forklaringerne, at støttebevillinger skal gå gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sagsbehandlere og andre tværfaglige organer. Hjælpeforanstaltningerne kan tilsyne-ladende kun bevilges, hvis institutionen udpeger en række vanskeligheder og særlige behov hos barnet," siger Bente Jensen.

Hun siger, at når marginalisering handler om at børn bliver hægtet af, er det vigtigt at systemerne understøtter den sociale integration.
"Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogle af de mekanismer, der skulle bryde den sociale arv, kan være med til at fastholde den," siger Bente Jensen.

Behov for tværfaglighed

Af besvarelserne fremgår det, at tværfagligt samarbejde mellem daginstitutionen og behandlersystemet er en svær størrelse. En medarbejder skriver for eksempel:
"Der er stor afstand, mur og tætte skodder mellem system og institution". Mange oplever at blive 'nedgjort af systemet'. De føler, at de sidder med en værdifuld viden, som ikke bruges. Andre beklager sig over forvaltnin-gens tavshedspligt: "De bryster sig af, at de har tavshedspligt, men det er jo i barnets interesse, at vi handler hurtigt og kompetent. Når man så får børn ind, som man ikke aner en pind om, er institutionen magtesløs".

Ifølge Bente Jensen viser undersøgelsen – i lighed med tidligere undersøgelser – at der fortsat er problemer med at etablere et velfungerende tværfagligt samarbejde. "Der findes åbenbart viden, som systemet ikke ønsker at bruge eller overser. Det er vigtigt, at man fremover lægger mere vægt på at inddrage de pædagogiske medarbejdere, der sidder inde med stor viden om børnene og deres familier. Ved at bygge på de pædagogiske medarbejdergruppers potentiale kan man nå nye muligheder, der forbedrer tidlige indsatser over for socialt udsatte børn," fortæller Bente Jensen.

Hun siger, at når daginstitutioner bør spille en vigtig rolle for at bryde negativ social arv, fordi det er i daginstitutionerne, at børnene møder samfundets kulturelle og sociale muligheder første gang.
"Ved at rette blikket mod daginstitutioner, kan man gøre en tidlig indsats i stedet for at vente til børnene begynder i skole og måske 'hægtes af' allerede fra 1. klasse."

OM UNDERSØGELSEN

Rapporten 'Daginstitutioner og social arv – udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse' er finansieret af BUPL og er baseret på et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udvalg af danske daginstitutioner for børn (0-6 årsalderen). Cirka 1.000 institutioner deltager i undersøgelsen, og tilsammen bidrager 2.722 ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Svarprocenten målt på lederskemaer var godt 50 procent. En fra-faldsanalyse på fordelingen af institutionstyper og geografisk for-deling viser, at skemaerne er repræsentative. Datamaterialet er indsamlet i perioden december 2003 til februar 2004. Rapporten definerer socialt truede børn, som børn udsat for en eller flere af følgende risikofaktorer: Langvarig arbejdsløshed, fat-tigdom, misbrugsfamilier, hårdt belastede lokalmiljøer, langvarige sygdomme og/eller psykiske lidelser i familien, vanskelige skils-misser eller problematiske familie og/eller boligforhold.

Forskningsprogrammet om Social Arv er koordineret af forskningsleder Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, finansieret af Socialministeriet, Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.