Alle børn skal starte i skole det år, de fylder seks. Men ikke alle børn er klar til skolen dér. I Danmark er det i dag op til den enkelte skole at rumme alle børn – også de børn, der endnu ikke er skoleparate. Men en ny forskningsrapport pointerer, at der er brug for nytænkning på området.

”I stedet for at gøre skolen parat til børnene, kunne vi med fordel bruge ressourcerne på at sikre, at alle børn bliver skoleparate ved at udvikle deres kompetencer inden skolestarten. Men det kræver målrettede pædagogiske indsatser i dagtilbuddene og frem for alt mere viden om, hvad der virker.”

Sådan lyder budskabet fra Camilla Brørup Dyssegaard, der er postdoc ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, ved Aarhus Universitet. Hun har sammen med sine forskerkolleger Jesper de Hemmer Egeberg og Kasper Steenberg kortlagt praksis omkring skolestart i 12 udvalgte OECD-lande, heriblandt Danmark, USA og Tyskland.

Undersøgelsen kortlægger viden om, hvad der virker, når det kommer til at sikre høj kvalitet i dagtilbud og derved ruste børnene bedre til skolestarten. Forskerne har på baggrund af undersøgelsen udarbejdet en rapport for Skolerådets Formandskab, som rådgiver Undervisningsministeren om, hvilke pædagogiske metoder der sikrer børns skoleparathed.

Unik mulighed for Danmark

Netop fordi så mange børn går i dagtilbud i Danmark, har vi en unik mulighed for at sikre, at børnene udvikler tilstrækkelige kompetencer inden skolestart.

”I Danmark går de fleste børn i dagtilbud, og derfor har vuggestuer og børnehaver et stort potentiale for at understøtte den tidlige udvikling af børnenes kompetencer og dermed sikre en optimal overgang fra dagtilbud til skole,” siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Det taler for, at vi i Danmark udvikler nationale anbefalinger for skolestartsforløbet.

”Med nationale anbefalinger bliver det mindre op til den enkelte institution og mere op til centralt udformede vejledninger at vurdere børnenes skoleparathed. Vejledningen skal vel at mærke bygge på forskningsbaseret viden om, hvilke pædagogiske indsatser der virker i praksis,” siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Fælles viden gavner kvaliteten

Hun påpeger, at selvom der er gode initiativer i gang i visse kommuner, så forbliver al viden indenfor kommunen frem for at komme flere kommuner og børn til gode. Undersøgelsens resultater peger i en ny retning, hvor de pædagogiske indsatser i højere grad er baseret på sikker viden, og det gavner kvaliteten i dagtilbuddene, understreger forskerne.

”Når man ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør, kan man justere de pædagogiske indsatser. Det giver ny viden til os forskere, der hele tiden kan evaluere og udvikle procedurer og metoder. Det sikrer høj kvalitet i dagtilbud og klæder børnene bedst muligt på til skolestarten, ligesom det skaber et solidt fundament for deres videre skolegang, ” siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Inspiration fra USA

I undersøgelsen kortlægger forskerne al forskning på området. I alt indgår 50 studier i undersøgelsen. 46 af de studier kommer fra USA, og det vidner om, at amerikanerne har tradition for at screene og dokumentere, hvilke metoder der virker, når det kommer til at vurdere børns skoleparathed. Camilla Brørup Dyssegaard mener, at vi med fordel kan se til USA og deres metoder.

”Vi kan selvfølgelig ikke ukritisk overføre metoderne direkte til dansk kontekst, men vi kan alligevel godt lade os inspirere af deres standardiserede procedurer for screening og effektmåling af den pædagogiske indsats, som målrettet sigter mod at gøre børnene skoleparate,” siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Om undersøgelsen 

Skoleparathed. Systematisk forskningskortlægning

- Af Camilla Brørup Dyssegaard, Jesper de Hemmer Egeberg og Kasper Steenberg

Fakta
Undersøgelsen bygger på 50 studier om skoleparathed, som forskerne vurderer, har kvalitet nok til at indgå i deres forskningskortlægning. De fleste af studierne kommer fra USA, hvor der er langt mere tradition for at måle effekter af indsatser.

Tre typer skoleparathedsvurderinger

Undersøgelsen viser, at landenes praksis i forhold til skoleparathed kan inddeles i tre overordnede grupper. 

1. Skolen skal være parat til eleven: De nordiske lande og Skotland. Her har man har ingen standardiserede metoder for at vurdere og udvikle skoleparathed hos børn.
   
   
2. Nationale vurderinger, vejledninger og valgfrihed: New Zealand og England samt to tyske delstater Baden-Würtenberg og Sachsen. Her screener og tester man børnene ud fra standardiserede metoder, men man lader det være frit op til de enkelte institutioner at forvalte metoderne. Ingen systematiseret opfølgning.
3. Standardiserede vurderingsværktøjer fælles for alle: USA, Canada og Australien. Alle børn kommer gennem samme screeningsprogram, og forskere følger op og dokumenterer effekten af indsatsen.

 Læs mere om de enkelte landes praksis i rapporten

Kontakt

Camilla Brørup Dyssegaard, postdoc ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

E-mail: cbd@dpu.dk; tlf.:  4054 8887