Sundhed i skolen handler om mere end sund kost og motion. Sundhed er også en mental tilstand, som er betinget af vigtige livsvilkår som tryghed, selvtillid samt det at have gode venner og forældre, der er der for en. Og så handler det om at være i balance med sig selv, og om at kunne håndtere de forventninger og krav, der stilles til en i og uden for skolen.

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, der sætter mental sundhed på dagsordenen i et skoleperspektiv. Projektleder og lektor i Sundhedspædagogik på DPU, Aarhus Universitet, Karen Wistoft forklarer, hvad begrebet 'Mental sundhed' dækker over:

"Mental sundhed er ikke synonymt med fravær af mental eller psykisk sygdom, men rummer også et bredere og mere positivt perspektiv, hvor social anerkendelse og positiv selvopfattelse er centrale størrelser. Mental sundhed har betydning for børn og unges oplevelse af meningsfuldhed i skolen, i hjemmet og i fritiden. Det hænger derfor i høj grad sammen med deres almene fysiske sundhed, med deres roller, selvbilleder, identitet og personlige udvikling."

Hvad virker?
Rapportens konklusioner baserer sig på evidens- og erfaringsbaseret viden fra ind- og udland, som forskerne har indsamlet og systematiseret i rapporten. Ifølge Karen Wistoft er der lige nu stor efterspørgsel på dokumenteret viden om mental sundhed i skolen.

"Såvel politikere i kommuner og regioner som skole- og sundhedsfolk vil vide, hvad der virker i praksis. Vi har derfor samlet erfaringer og viden om, hvilke initiativer og metoder der kan sættes ind med i forhold til at skabe en mental sundhedsfremmende skole," siger Karen Wistoft.

En mentalt sundhedsfremmende skole er en skole med rammer og undervisning, der skaber betingelserne for, at børn og unge lærer at leve et mentalt sundt liv. Men ifølge forskerne skal vi se med nye øjne på indretningen af vores skoler, hvis ideen om mental sundhed for alvor skal slå igennem. Løsningen kan være konceptet om helhedsskoler.

"Det er ikke nok at sætte mental sundhed på skoleskemaet som et særskilt fag én gang om ugen Vi anbefaler 'helhedsskoler', som vi i dag især kender fra udlandet. I helhedsskolen trænger mental sundhed igennem på flere planer i børn og unges hverdag. Det sker bl.a. ved at involvere eleverne direkte i sundhedsfremmende aktiviteter i og uden for skolen," siger Karen Wistoft.

Behov for en samlet strategi
Forskerne understreger, at opgaven hverken kan eller skal løftes af den enkelte skole alene. Mental sundhed skal forstås bredt.

"Indsatsen skal bestå i en samlet strategi, der involverer et øget fokus og aktivering af flere områder, fx skolens miljø og rammer, undervisningen, forældreinddragelse samt lærernes kompetencer og uddannelse," siger Karen Wistoft. Med den appel henvender rapporten sig direkte til beslutningstagere indenfor skole- og sundhedsområdet, som vil finde rapportens konklusioner relevante som beslutningsgrundlag for sundhedsfremmende initiativer i skolen. Men rapporten er også aktuel for praktikere, fx sundhedsplejersker, skolelærere pædagoger og SSP- medarbejdere, der med rapporten, får viden om, hvilke initiativer, der virker i praksis.

Kontakt

Lektor i Sundhedspædagogik Karen Wistoft
E-mail: kawi@dpu.dk Telefon: 888 9142 Mobil: 2613 2653

Rapporten Metal Sundhed i skolen - Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed kan hentes på www.dpu.dk/om/kawi og rekvireres hos Forlaget Lundtofte på eller direkte hos ole@schwander.dk