Det er en dårlig idé at gennemføre en sammensmeltning af folkeskole og sfo. Skolefritidsordningerne skal fortsat være et sted, hvor børn kan opholde sig uden at deltage i skolelignende aktiviteter. Det er holdningen blandt fra 79 procent af sfo-lederne i en landsdækkende undersøgelse af skolefritidsordninger for 6 til 9-årige børn lavet af Danmarks Pædagogiske Universitet.
Undersøgelsen viser, at et stort flertal af sfo-lederne mener, det er en godt for børnene, at deres dagligdag er præget af en forskellighed i aktiviteterne i skole og sfo. Til gengæld vinder dette synspunkt kun opbakning fra 44 af skolelederne i undersøgelsen.
De to ledergrupper har således meget forskellige holdninger til i, hvilket omfang aktiviteter i skole og sfo skal ligne hinanden mere.

Nej til skolificering

Ifølge sfo-lederne er der allerede i dag et formaliseret samarbejde mellem skole og sfo på en række områder. Men en egentlig 'skolificering' af skolefritidsordningerne bør ikke komme på tale. Det er et synspunkt, som også bakkes op af 71 procent af pædagogmedhjælperne.
Kun et mindretal på 11 procent af sfo-lederne og 14 procent af pædagogmedhjælperne er 'enig' eller 'delvis enig' i, at børnene ville blive glade for flere skolelignende aktiviteter i sfo.
Til gengæld er de fleste sfo-ledere og pædagogmedhjælpere positivt stemt over for tilrettelagte aktiviteter, der respekterer, at sfo først og fremmest er et sted, hvor der leges og ikke undervises.
Når et flertal af sfo-lederne ønsker at værne om skolefritidsordningernes egenart, kan det måske skyldes, at samtlige sfo-ledere – 100% – mener, at sfo spiller en særlig vigtig rolle for børnenes sociale udvikling og omgang med hinanden. Samtidig svarer et stort flertal af sfo-ledere og pædagogmedhjælpere, at børn, som har det svært i skolen, ser ud til at trives bedre i skolefritidsordningen.

Stor politisk interesse

Baggrunden for DPU-undersøgelsen er tosidet. Dels at kortlægge de pædagogiske opgaver i sfo og pædagogmedhjælpernes funktioner her. Dels at pejle praksis og pædagogiske holdninger til samordning mellem skole og sfo i en tid, hvor der er stor politisk interesse for, hvad de 200.000 børn i sfo beskæftiger sig med, når de har 'fri fra skole'.
Ifølge regeringsudspillene fra 2003 'En skole i bevægelse' og 'En god start til alle børn' skal der skabes større helhed mellem sfo og skole. Der skal udformes læreplaner på daginstitutionsområdet, som samordnes med skolens undervisning. Samtidig skal sfo kunne tilbyde lektiehjælp og spille en mere fremtrædende rolle i indsatsen for samfundets socialt dårligst stillede børn.
Trods modstanden blandt sfo-ledere og pædagogmedhjælpere mod en 'skolificering' af daginstitutionsområdet viser undersøgelsen, at formaliseret samarbejde mellem skolelærere og sfo-pædagoger om skolelignende aktiviteter som fælles projekter og emneuger allerede er reglen snarere end undtagelsen. De fleste aktiviteter foregår dog i skoletiden med flydende overgange mellem undervisnings- og legeaktiviteter.

Undersøgelsen er lavet af en forskningsgruppe bestående af professor Peter Allerup og lektor Søren Langager fra Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med pædagogisk psykolog Ole Robenhagen, PPR Karup.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1342 personer (371 sfo-ledere, 388 skoleledere og 583 pædagogmedhjælpere). Materialet er indsamlet i foråret 2003. Undersøgelsen er støttet med midler fra Pædagogisk Medhjælper Forbund og udgivet på Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.