Aarhus University Seal

Prestigefuld EU-bevilling til forskning i ulighed i uddannelse

Den sociale ulighed slår stadig igennem, når unge i Europa skal vælge uddannelse. David Reimer, forsker ved DPU, Aarhus Universitet, har modtaget 15 millioner kr. fra Det Europæiske Forskningsråds Consolidator Grant til projektet ’EDUCHANGE’, der skal bidrage til at reducere uligheden. Gennem eksperimentel intervention i skoler i Danmark, Island, Tyskland og Ungarn skal projektet klarlægge barrierer i de unges uddannelsesvalg og skabe viden om, hvordan vejledning og information kan ændre mønstrene i deres valg.

Foto: Anders Trærup