Forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt sammenhængen mellem unges læsekompetencer, målt i PISA-test, og deres forløb på ungdomsuddannelserne. De har fulgt 2342 unge mennesker fra de københavnske folkeskoler, fra de i 2007 afsluttede 9. klasse og 4½ år frem i deres videre uddannelsesforløb. På baggrund af resultaterne afviser forskerne, at de unges PISA-læsescorer i 9. klasse kan forudsige mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Vi kan konkludere, at PISA-læsescoren ikke kan forudsige, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelser eller ej – det gælder både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser,” fastslår professor ved Aarhus Universitet Peter Allerup, der sammen med to andre forskere står bag undersøgelsen Unges valg og fravalg i Ungdomsuddannelserne.

Unge med lav PISA-score gennemfører

Forskerne understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at unges læsefærdighed er uden betydning, men at læsefærdighed som enkeltfaktor ikke er afgørende. Heller ikke PISA-matematik-testen kan ifølge forskerne bruges som indikator for, om de unge gennemfører en uddannelse eller ej.

”Disse resultater passer ikke særlig godt med den fremherskende forestilling om, at elevernes manglende kompetencer fra grundskolen – ikke mindst hvad angår læsning og matematik – er hovedårsagen til, at mange unge klarer sig dårligt på erhvervsuddannelserne og i stor stil afbryder uddannelsen,” siger Peter Allerup. 

50% af den gruppe unge på erhvervsuddannelserne, der har den laveste PISA-læsescore fra 9. klasse, har efter 4½ år fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er tallet 64% for unge med en højere læsescore. For de gymnasiale uddannelser tegner der sig samme mønster:

”87% af de unge med lav PISA-læsescore, som har valgt en gymnasial uddannelse, har efter 4½ år gennemført uddannelsen, mens kun lidt flere - nemlig 93% - af de unge med en højere PISA-score gennemfører. PISA-scoren er med andre ord ikke afgørende for de unges succes, ” siger Peter Allerup.

Han henviser til, at 20% af de unge, der starter på en ungdomsuddannelse, afbryder uddannelsen, men har mod på at starte igen.

”Faktisk kan vi se, at 65% af de unge, der afbryder en ungdomsuddannelse og starter igen på samme eller en anden uddannelse, har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 4½ år efter.” forklarer Peter Allerup.

Unge gennemfører trods lave karakterer

16% af de unge, der i 2007 forlod 9. klasse i de københavnske folkeskoler, har et gennemsnit i dansk eller matematik på under 02 ved folkeskolens afsluttende prøver. Forskerne har undersøgt, hvordan det er gået disse unge, og det viser sig, at det slet ikke er gået dem så skidt.

”39% af de unge med en karakter under 02 i dansk har 4½ år efter 9. klasse fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mens tilsvarende procenttal for de unge med en karakter under 02 i matematik er 48%. Resultaterne problematiserer Regeringens reformudspil, der stiller krav om, at man skal have bestået både dansk og matematik, hvis man skal optages på en ungdomsuddannelse. Var reformen gennemført i dag, havde 16% ikke fået direkte adgang til en ungdomsuddannelse,” pointerer Peter Allerup.

Fakta om undersøgelsen

Forskerne har fulgt 2342 unge mennesker fra de københavnske folkeskoler, fra de i 2007 afsluttede 9. klasse og 4½ år frem. Undersøgelsen er gennemført af forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet: Professor Peter Allerup, seniorforsker Lars Klewe og statistiker André Torre.

Læs mere om undersøgelsen: Unges valg og fravalg i Ungdomsuddannelserne 

Fakta om frafald

• Ud af de unge på erhvervsuddannelser, der har den laveste PISA-læsescore fra 9. klasse, har 50% efter 4½ år fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er tallet 64% for unge med en højere PISA-læsescore.
• 87% af de unge med lav PISA-læsescore, der har valgt de gymnasiale uddannelser, har efter 4½ år fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mens kun lidt flere (93%) unge med en højere PISA-læsescore har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse.
• 39% af de unge med en gennemsnitlig karakter under 02 i dansk har 4½ år efter 9. klasse fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, mens tilsvarende procenttal for de unge med en gennemsnitlig karakter under 02 i matematik er 48%.
  
• 20% af de unge, der starter på en ungdomsuddannelse, afbryder den og starter igen på en ungdomsuddannelse. Blandt disse har 65% fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse.  

Kontakt

Peter Allerup, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
E-mail: nimmo@dpu.dk; tlf.: 21 65 37 93