Aarhus University Seal

Nyt Asterisk: Tilbage til traditionerne

Det pædagogiske arvegods er populært. I det nye nummer af DPU's magasin Asterisk kigger vi med, når pædagogikken retter blikket bagud

En pædagogisk konservatisme, der rækker langt ud over partipolitik, ruller som en slags modstandsbølge ind over samfundet i dag. Sådan lyder analysen fra idéhistoriker og lektor Jens Erik Kristensen fra DPU, Aarhus Universitet i det nye nummer af Asterisk.

“Vi ser i dag en udbredt reformtræthed i hele det pædagogiske system. Der aftegner sig konstant nye fremtidige scenarier, som man krampagtigt forsøger at tilpasse uddannelsessystemet til. Lige nu taler alle om disruption og robotisering, mens fremtiden for ikke så længe siden handlede om globalisering og vidensøkonomi. Gennem 20-30 år er det en transnational uddannelsespolitik, der har sat standarderne for skolen. Vi har haft uddannelsesblikket stift rettet mod fremtiden og sammenlignet os med andre lande uden skelen til de traditioner, der har været bærende for skolen herhjemme. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi nu ser en konservativ besindelse på de pædagogiske traditioner, og på hvad der fortsat er værd at samle på fra disse,” siger Jens Erik Kristensen og tilføjer, at pædagogik fra tidernes morgen har haft til formål at reproducere et givent samfunds orden og dets kultur for næste generation.

“Men når vi de sidste 30 år har haft svært ved at få øje på dette væsenstræk ved pædagogikken, skyldes det de nærmest permanente reformer, som har kendetegnet det pædagogiske område. Denne reformiver er et særligt markant udslag af pædagogikkens anden dimension, nemlig at den også altid har et mellemværende med fremtiden. Opdragelse, dannelse og undervisning i skolen sker jo altid på forventet efterbevilling: Vi lærer børnene noget nu med henblik på, hvad vi mener, de har brug for, når de senere hen skal stå på egne ben og klare sig i livet og på arbejdsmarkedet,” siger han.

Fortiden bliver konstrueret
Hvad enten man ser den historiske udvikling som forfald eller fremskridt, konstruerer man et billede af fortiden, som ikke altid holder for en nærmere granskning, lyder det fra Christian Sandbjerg Hansen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

“Historien bliver typisk brugt i politiske kampe. Men de konkrete historiske studier af fortiden viser som regel, at tingene ikke var så sort-hvide, som man ofte liner dem op i disse kampe.” 

Han mener, det er et problem, at den pædagogiske forskning er med til at konstruere traditioner, der er historisk upræcise og baseret på et spinkelt empirisk grundlag. Det hænger sammen med et andet problem: Historiske studier fylder meget lidt i den pædagogiske forskning herhjemme, selvom den ellers over en bred kam bekender sig til vigtigheden af kulturelle kontekster og historiske perspektiver.

“Konsekvensen er, at vi ofte støder på udtryk som ‘vi ser i stigende grad’, ‘til forskel fra tidligere’ og ‘nutidens unge’, hvor der er indbygget historiske antagelser om forandring, der reelt ikke er blevet undersøgt,” siger Christian Sandbjerg Hansen.

Pædagogikken ’strikes back’
Ligesom den pædagogiske konservatisme er en reaktion på et fremtidsfokus, der vil forandre og bryde med fortiden, kan konservatismen omvendt være tilbøjelig til at være blind for fremtiden, lyder det fra lektor Jens Erik Kristensen.

“Hvis man ser på fx OECD‘s dagsordner for skole og uddannelse, har de handlet om at se fremad i et globalt perspektiv og glemme alt om kulturelle forskelle og nationale traditioner. Men den omvendte forglemmelse kan man finde på den konservative fløj, hvor man taler om dannelse som pædagogikkens formål, men nogle gange ignorerer, at der findes et arbejdsmarked, som til syvende og sidst er dér, alle skal lande, og som vi derfor også er nødt til at klæde folk på til,” siger Jens Erik Kristensen og tilføjer, at hvis fremtidens arbejdsmarked først og fremmest vil være kendetegnet ved pludselige og uforudsigelige teknologiske forandringer, giver det ikke mening at forsøge at forberede os på den ved målrettet at udstyre folk med kvalifikationer, som vi ikke aner, om de får brug for.

“Det er ikke med specifikke færdigheder og kompetencer, vi ruster næste generation bedst til fremtiden, men måske snarere ved at fremme en bred kundskabshorisont og stærke karakteregenskaber, så man er forberedt på lidt af hvert. Det er netop det, der traditionelt har været det pædagogiske formål med opdragelse, undervisning og dannelse. Pædagogikken ‘strikes back’,” siger Jens Erik Kristensen.

Læs hele Asterisk 88