“Man kan godt anskue det som en protest imod den teoretiske pædagogik, som mange – både studerende og færdiguddannede lærere og pædagoger – oplever som meget abstrakt. På den måde kan interessen for redskaber opfattes som et signal om, at faget har bevæget sig for langt over i det abstrakte og teoretiske,”  siger professor Per Fibæk Laursen fra DPU, Aarhus Universitet, i artiklen ’En kamp om kernen’. Han har forsket i lærerstuderendes vurdering af deres uddannelse og ser til dels den didaktiske vending i pædagogikken som en tilbagevenden til tidligere tiders udskældte undervisningslære.

Således er efterspørgslen efter metoder, redskaber og håndfaste anvisninger et led i kampen om kernen i pædagogikken. Det er dog ikke ensbetydende med, at der er en modsætning mellem pædagogen som en god håndværker og en god tænker, vurderer både Per Fibæk Laursen og professor ved DPU, Lars Henrik Schmidt.

”Du behøver ikke være reduceret til en håndværker, fordi du benytter en metode, bare du er bevidst om, at det er én blandt flere metoder, og ved, at de andre i den anden børnehave benytter sig af en anden metode – og at det ikke nødvendigvis er, fordi de er idioter. En metode skal aldrig ses som et færdigt regelsæt,” siger Lars Henrik Schmidt.

Bourdieu eller LP-modellen?

I artiklen ’Redskaber på skolebænken’ ser vi nærmere på forholdet mellem teori og praksis på professionsuddannelserne. For hvad kan nyuddannede lærere eller pædagoger bruge Pierre Bourdieu eller Niklas Luhmann til, når de lander i virkelighedens 4.b. eller gul stue?

“Vi har indrettet professionsuddannelserne sådan, at vi svigter en stor gruppe studerende, som ikke oplever undervisningen som meningsfuld. Det er i min optik årsagen til, at de studerende – og ikke mindst de nyuddannede – i stor stil efterspørger pædagogiske redskaber. Redskaberne skal simpelthen kompensere for det svigt, ” mener Mads Hermansen, dr. pæd. og konsulent inden for pædagogisk psykologi og uddannelsesudvikling.

Fordelen ved et pædagogisk koncept eller en pædagogisk metode er, at de kan fungere som en slags ‘simulator’. Sådan forklarer Micki Sonne Sunesen, centerchef for Center for medieret læring og inklusion (CEMELI) og ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet. Han har lavet en ph.d.-afhandling om kompetenceudvikling af professionelle i skole og dagtilbud gennem brug af metoder.

“Metoder kan rammesætte en tænkning og bidrage til faglig refleksion. I virkeligheden handler det ikke om metoden eller redskabet, men om den som bruger den eller dem. Det bedste er, når en metode bidrager med et skærpet blik og dermed fremmer den refleksive og analytiske kommunikation om praksis i et team eller en organisation,” forklarer han.

I temaet om redskaber i praksis kan du også komme med bag om udviklingen af de to forskningsbaserede værktøjer, KIDS og Målpilen. Vi ser også nærmere på, hvordan databaseret undervisning udvikler folkeskolen og styrker lærernes autoritet. Endelig spørger vi også Uffe Jankvist, professor MSO fra DPU, Aarhus Universitet, om computeren som redskab underminerer læringen i matematik.

Smæk for skillingen

Det er ikke kun i Danmark, der er fokus på værktøjer og viden, der virker. Asterisk har talt med Kevan Collins, der står i spidsen for den uafhængige britiske uddannelsesfond The Education Endowment Foundation (EEF) om, hvad der virker, for at øge den sociale mobilitet på daginstitutions- og skoleområdet.

”Vi tror på, at uddannelsesforskning kan hjælpe skoler med at få mest mulig ’smæk for skillingen’. Måden, den enkelte skole forvalter skolebudgettet på, har stor betydning for elevernes læring. Vi støtter lærere og skoleledere i at bruge evidens til at kvalificere deres beslutninger med. Vi kan se, at der er en stor mængde uddannelsesforskning rundt omkring i verden, som er afkoblet fra skolens virke og fra klasseværelset,” siger Kevan Collins blandt andet.

Læreplaner, Grundtvig og flygtningekrise

Vi stiller også skarpt på et nyt forskningsprojekt om pædagogiske læreplaner. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har gjort status over de første ti år med læreplaner og undersøgt pædagogernes forhold til dem. I undersøgelsen fortæller næsten ni ud af ti pædagoger, at læreplanerne spiller en afgørende rolle for det, de er sammen med børnene om.

Mød også Grundtvigeksperten Ove Korsgaard, der fortæller om, hvordan Grundtvigs tanker i dag er aktuelle og inspirerer i udlandet.

Asterisk 78 runder af med et blik på flygtningesituationen, når lektor Niels Kryger fra DPU, Aarhus Universitet, i en kommentar ser nærmere på, hvordan vores forestilling om fællesskab bliver udfordret af flygtningestrømmen.

• Læs hele magasinet her