Nyt Asterisk: Pædagogikken efter sandheden
Det nye nummer af DPU’s magasin Asterisk søger at komme tættere på sandheden om pædagogikken i en tid, hvor al viden lader til at få samme status. Det kræver et kritisk blik for, hvordan og for hvem viden bliver produceret samt en bevidsthed om, hvornår forskning bliver brugt i den politiske debat til at fremme en særlig agenda.
Det er ikke let for den almindelige borger og medieforbruger at navigere i, hvad der kan synes som et overfyldt videnslandskab. Og få – og måske slet ikke medierne – skelner mellem viden, der udspringer af et fireårigt forskningsprojekt fra universitetet og en rapport, der er baseret på en hurtig spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne fremstår som evidens uden i praksis at leve op til de akademiske standarder for vidensproduktion. Alligevel får denne type viden status som sandhed – i medierne såvel som i den politiske debat.
Analyse- og evalueringsinstitutter står typisk bag sidstnævnte former for rapporter, mens der er helt andre akademiske standarder og krav til de forskningsresultater, der produceres på universitetet, og som det i sagens natur tager længere tid at komme frem til.
Læs hele Asterisk nr. 85 Pædagogikken efter sandheden
God læselyst!