Der er mange, der vil noget med karrieren, og det gælder ikke kun det enkelte menneske. Virksomheder, politikere og faglige organisationer har også en stor interesse i at påvirke menneskers karrierevalg i en bestemt retning. Og det er der sådan set ikke noget galt med, men det er en god idé at bekende sine hensigters kulør. Sådan lyder det fra Rie Thomsen, der forsker i karrierevejledning på DPU, Aarhus Universitet og holder sin tiltrædelsesforelæsning som professor MSO på fredag d. 8. marts.

”Hvis man laver karrierevejledning, der skal løse specifikke opgaver såsom at få unge mennesker hurtigere gennem uddannelsessystemet, skal man måske overveje at kalde det noget andet end vejledning. For det får bare de unge til at sige: ’Jeg gider ikke gå til vejledning, for jeg får bare noget at vide, som jeg har hørt hundrede gange før: Du skal skynde dig gennem systemet, du skal vælge rigtig første gang’.”

Vejledning med mening

Rie Thomsen mener først, karrierevejledning er interessant, hvis den kan få unge til at føle sig optimistiske og håbefulde.

”Vejledningen skal være et sted, hvor unge mennesker føler sig trygge ved, at de kan klare det næste skridt selv og godt kan håndtere det, hvis noget ændrer sig undervejs,” siger Rie Thomsen, der har været optaget af begrebet karrierevejledning, siden hun i 2005 tog hul på sin Ph.d.-afhandling om, hvordan man kan lave vejledning, der giver mening i menneskers liv.

”Jeg er optaget af at forstå karriereudvikling fra et menneskeligt perspektiv. I hverdagen får de unge ofte at vide, at nu kommer der til at mangle ingeniører eller håndværkere, og de voksne får at vide, at nu kommer robotterne, eller at der sker så mange forandringer, så du skal være fleksibel og omstillingsparat. Der er så mange, der gerne vil noget på andres vegne, men det er ikke altid på en måde, hvor der bliver skelet til, hvad det betyder for mennesker. Det er fx ikke altid, man skal være omstillingsparat. Nogle gange skal man bare stå fast på det, man selv vil med sit arbejdsliv. Og hvis de ønsker ikke kan blive opfyldt dér, hvor man er, kan det være, man skal søge et andet sted hen,” siger Rie Thomsen.

Fra arbejdsliv til liv med arbejde

I stedet for at løse samfundets problemer skal vejledningen være en praksis, hvor mennesker kan udforske deres muligheder sammen med én, der har en professionel indsigt i mulighederne for udvikling på arbejdsmarkedet – og mulighederne for efteruddannelse, hvis det gælder de lidt ældre generationer, mener Rie Thomsen.

”Det er utrolig vigtigt, at vejledning er en fælles udforskningsproces. Vejlederne skal vide noget om, hvilke muligheder der er, og hvad der er vigtigt at undersøge. Og det menneske, der indgår i vejledningsprocessen, skal vide en hel masse om sit eget liv; hvad har de været optaget af, hvilke forandringer ønsker de og hvorfor? Hvordan bliver det et godt – ikke bare arbejdsliv – men et godt liv, hvori der indgå et arbejde,” pointerer Rie Thomsen.

Hun mener, en bedre karrierevejledning blandt andet kan være med til at lette noget af det pres, som mange føler i deres overvejelser om uddannelse og karriere.

“Jeg tror, noget af den stigning i stress og angst, vi ser, skyldes, at både unge og voksne mangler redskaber til at håndtere det pres, de oplever. Karrierevejledning kan reducere presset, fordi den giver en indsigt i, hvad man kan gøre. Og det har vi som samfund brug for. For der vil være arbejdspladser, der lukker, og mennesker, der skal finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det også en erfarings- og erkendelsesproces, vi som samfund skal støtte op om,” siger Rie Thomsen, som blandt andet gerne så, at der blev lavet en udredning af karrierevejledningen i Danmark og de forskellige interesser, der er på spil. Noget tilsvarende er allerede lavet i Norge og Sverige.

“Det store spørgsmål er, hvad man vil med vejledningen politisk set. Skal den løse nogle bestemte og specifikke opgaver, eller kan vejledningen være uafhængig og i borgerens interesse? Allerede i rammesætningen af vejledningen bestemmer man sig som samfund for, hvad man vil med den som praksis.”

#twistedcareer

For Rie Thomsen har det været vigtigt at sprede budskabet om, at de valg, unge mennesker træffer, ikke nødvendigvis afgør resten af deres (arbejds)liv. Derfor opfordrede hun på det sociale medie Twitter i sommeren 2018 offentligheden til at dele deres historier om skæve karriereforløb under hashtagget ‘twistedcareer’.

“Rigtig mange unge ved ikke, at de voksne, de møder i deres dagligdag, har haft en karrierevej, der har været fuld af skift, forandringer og bump undervejs. Og gennem den politiske kommunikation får de i dag at vide, at karriere går en meget lige vej. Der er en forventning om, at de skal vælge rigtigt. Og at de har valgt noget forkert, hvis de opdager, de hellere vil noget andet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for spredte et andet budskab: Hør her, hvis du opdager undervejs i din uddannelse, at du får lyst til noget andet, så er det helt normalt. Det gør langt de fleste. Og hvis der sker noget, som forhindrer din plan, så er det også helt normalt. Det kan du sagtens håndtere. Det kan blive lige så godt. Måske kan det endda blive endnu bedre, sådan så du ender med slet ikke at kunne forestille dig, at det, du tænkte på dengang, var det, du skulle nu,” siger Rie Thomsen, der med #twistedcareer har ønsket at bidrage til, at unge nemt kan søge sig frem til inspiration til en variation af spændende arbejdsliv. 

“Man får hurtigt gjort store, vigtige stillinger eller kreative arbejdsområder til det bedst tænkelige. Succes bliver førende, men det er et snævert perspektiv, som handler om anerkendelse i andres øjne. Jeg er optaget af at lave en karrierevejledning, som stiller spørgsmålet: Hvordan bliver dit liv, som du ønsker, det skal være?”

Kontakt

• Rie Thomsen