"Skolereformen har sat motivation i centrum for skolens aktiviteter. Motivation befinder sig altid i et krydsfelt mellem pædagogik og ledelse og mellem lyst og tvang, fordi det grundlæggende handler om at få mennesker til at ville det, som de skal. Motivationsarbejde er allerede i udgangspunktet en modsætningsfuld størrelse”, siger Dorthe Staunæs.

Hun er tiltrådt som professor ved DPU, Aarhus Universitet. Fredag den 15. september holder hun sin tiltrædelsesforelæsning, hvor hun bl.a. kaster et blik på, hvordan man kan forske i ikke-intenderede effekter af nye motivationsredskaber og selvledelsesteknologier i skolen. 

Der er en vækst i redskaber, som på forskellig vis skal motivere eleverne til at blive dygtigere og fremme deres lyst til at lære mere i skolen, hvor data i form af tal, grafer og farver skal illustrere elevers og klassers performance og fremskridt.

”Udgangspunktet for disse datavisualiseringer har været et ønske om at forbedre elevernes læring og tage et opgør med den skole, der netop var præget af social sortering og rangordninger, børn, der ikke lærte meget, mistrivsel osv. En antagelse har været, at hvis man nu f.eks. dataficerer og synliggør, hvad det er, eleverne skal og kan, så kan alle følge med og monitorere læringskurverne. Både lærerne, forældrene, lederne og især eleverne selv.  Visualiseringerne fungerer som en omvendt touchscreen, der skal berøre eleverne og motivere dem til mere læring. Men datasproget har samtidig skyggesider, som kan få det hele til at vælte en gang til”, siger Dorthe Staunæs.

Læringsbarometre og misundelsesproduktion

Motivationsredskabernes indtog falder sammen med en mere generel udvikling af, at skolen i stigende grad styrer på de positive stemninger og følelser. Eleverne skal have lyst til læring. Medarbejderne skal have arbejdsglæden tilbage.

Men der er også mere grimme følelser i spil. Skam og følelser, der tidligere var en dødssynd som f.eks. hovmod og misundelse, fungerer nu som både en betingelse og en drivkraft. De grimme følelser er indbygget i nogle af de motivationsredskaber, der tages i brug. Man kan sige, at de er en integreret del af motivationsredskabernes virkemåde.

Som eksempel peger Dorthe Staunæs på et af tidens selvevalueringsredskaber i skolen, det såkaldte ”klassebarometer”. Det er en oversigt, som hænges op i klassen, så alle kan følge ’rankings’ og fremgang. I den ene ende af skalaen skal eleverne markere med rødt, hvor de er nu og i den anden ende med grønt, hvor de gerne vil bevæge sig hen. Uge for uge skal eleverne så hver især flytte en gul nål, der symboliserer deres udvikling fra rødt til grønt.

”Du skal lede dig selv og med klassen som vidne vise, at du har lært noget og gjort fremskridt. Men når hånden flytter nålen, er repræsentation ikke det eneste, som sker, og der er ikke nødvendigvis tale om skabelse af en motivation frembragt af glæde over læring. Eleverne sættes til at vurdere og præsentere sig selv med de andre elever som spejl. Hvor meget har de flyttet sig i forhold til de andre og de måske misundelsesværdige fremskridt, de andre elever præsterer?” forklarer Dorthe Staunæs.

”Barometeret kan producere beundring og selvtilfredshed, men også skam, hvis man ikke synes, man bevæger sig i takt med de andre eller med sine egne drømme. Det kan skabe misundelse i forhold til klassekammerater, der bevæger sig ’mere passende i forhold til skolens idealer’. Følelser, som vi plejer at genkende som grimme, som misundelse og en stemning af rivalisering i klasseværelset, kan være det driver ’lysten til at lære mere’ eller lysten til at flytte sin nål”, siger Dorthe Staunæs.

Hun peger på, at der også kunne produceres skam og misundelse dengang, hvor læreren f.eks. placerede de dygtige elever forrest og de mindre dygtige bagest i klassen. Men en afgørende forskel er, at det i dag er eleverne selv, der tildeles ansvaret for at placere sig på linjen. En ting er at blive målt. Noget andet er selv at indtaste sin performancescore. De skal med egen hånd og fingre flytte nåle frem og tilbage. Rangordner, konkurrence og eget ansvar bliver altså en kropslig fornemmelse, der så kan sætte sig i maven.

Misundelsesværdighed og mistrivsel

”Læringsbarometeret er en teknologi, som lanceres, fordi man vil motivere børnene ved at synliggøre fremskridt. Nogle elever er også rigtig glade for at kunne se og fremvise deres personlige performance. Men motivationsteknologien holder mere end den lover. Den nærer også intern konkurrence imellem eleverne og misforhold med en selv, og motivationens fundament kan blive følelser som skam, misundelse og forfængelighed. Spørgsmålet er, hvad det gør ved elevernes (selv)dannelse, læring og trivsel og ved det fællesskab, skolen også gerne vil pleje”, siger Dorthe Staunæs.

”Misundelse kan jo også producere vrede, had og mobning. Det er ikke ufarligt at blive den misundelsesværdige, og man skal helst bevare positionen. Fra at have været en positiv drivkraft kan misundelse blive en mekanik, der raserer relationer og kræver trivselsindsatser. Hvis motivationsarbejdet producerer grobund for mistrivsel og konflikt, så skulle nogle af de trivselsprojekter, der fokuserer på eleverne og deres sociale relationer måske i stedet konverteres til et eftersyn af motivationsteknologierne”, siger Dorthe Staunæs og tilføjer, at motivationsteknologierne også virker forskelligt for børn i mange forskellige udgaver.

Netop det med at elever findes og  skabes i mange forskellige udgaver gennem skolens data- og motivationsarbejde, er en mærkesagerne for Dorthe Staunæs.

”Det arbejde er ikke uskyldigt. Heller ikke når det (selv)ledes af børn. Sociale kategorier som køn, race, etnicitet og klasse spiller en væsentlig rolle, og ikke nødvendigvis på den ligestillende facon, der var ønsket. Netop de suggestive dimensioner af motivationsteknologierne kan nemlig bære ved eller ligefrem fremavle den lille tvivl hos elever, der ikke føler de hører til og ende i mismod eller vrede: Er skolen noget for mig? Et eftersyn af motivationsarbejdet og dataledelse bør følges af en normkritisk opmærksomhed", siger Dorthe Staunæs.

Kritik uden at moralisere

Læringsbarometeret er et hverdagseksempel på de komplekse problemstillinger, som Dorthe Staunæs og forskerne i programmet ReForM, Rearticulating the Formation of Motivation, beskæftiger sig med. Ikke bare i folkeskolen, men i uddannelses- og arbejdslivet generelt.

Selvledelsesteknologier og motivationsredskaber skaber således andet og mere end det, der i første omgang var intentionen. På fagsprog siger man, at de har performative effekter. Lærere og skoleledere bliver derfor nødt til at lede på effekterne af deres egen ledelse. Når skolen bruger data og selvledelse som ’motivator’, er der brug for en dataforståelse, der er dybere og mere kompleks end den, der blot kan sige, hvad en koefficient er.

”Vi vil som forskere gerne udøve kritik af udviklingen, men vi moraliserer ikke. Ambitionen er at forskningsinformere, men ikke belære undervisere og skoleledere. De har ofte valgt undervisningssektoren, fordi de vil gøre en positiv forskel for børn, men de skal samtidig manøvrere i et politisk system præget af bestemte og skiftende dagsordener og en skoledag fuld af følelser ”, siger Dorthe Staunæs.

Forskere skal ikke blot besvare samfundets spørgsmål, men også pege ”ikke-sete” tendenser ud. Dorthe Staunæs bruger begrebet ’affirmativ kritik’ om den tilgang. Forskerne skal tage fat i problemstillinger, skoleledere og lærere står med, anerkende de problemer, som de oplever, at de har, men hjælpe dem med at reformulere dem, så de får en dybere forståelse, og selv kan handle ansvarligt og etisk på dem.

”I stedet for bedrevidende at stå udenfor og kritisere eller blot at købe den eksisterende dagsorden, forsøger vi os med at tilbyde et andet sprog, der giver lederne mulighed for at reflektere over, hvordan f.eks. motivation, data og følelser kan hænge sammen på netop deres skole. Du kan ikke vide, hvor eller hvordan de skal handle, men du kan hjælpe med at begrebssætte deres ledelsespraksis og konstruktivt endevende deres drømme og hverdagsutopier om at skabe en ”levedygtig” skole for både voksne og børn”, siger Dorthe Staunæs

Laboratorier

Et af de særlige forskningsgreb er læringslaboratorier, hvor skoleledere viden- og erfaringsdeler med hinanden og i dialog med forskere udvikler deres skoleledelse og organisation

”Vi mødes på tværs af skolematrikler og forvaltninger med skoleledere, der er i færd med forskellige tiltag. De har nogle antagelser og praksisser, som de gerne vil afprøve i deres hverdag. På læringslaboratoriet designer deltagerne med hjælp fra forskere og konsulenter prototyper, som de efterfølgende eksperimenterer med i praksis. Vi udvikler en systematik omkring det. Skolelederne indsamler til gengæld løbende materiale, som vi analyserer og diskuterer sammen med dem”, siger Dorthe Staunæs.

Tilgangen har sit afsæt i det, som inden for feministisk teori kaldes for ”forskningsbaserede tænketeknologier”. Det vil sige begreber, der kan hjælpe med at få øje for mere end det, man allerede vidste i forvejen.

”Den eksperimenterende tilgang er en antitese til den tendens, hvor lærere og ledere pålægges at følge allerede eksisterende programmer og koncepter, hvor man uanset kontekst har en opfattelse af, at det vil give ganske bestemte effekter. Vi spørger i stedet lederne, hvad er det I gør? Hvordan sanses og opleves jeres tiltag og af hvem? Det udfordrer og kvalificerer vi så gennem systematisk analyse,” siger Dorthe Staunæs

”Nogle af lederne udvikler på den baggrund en ledelsesprototype, som de kan arbejde med i praksis og lokalt. Andre kasserer noget af det, som de gør, fordi det i praksis har den modsatte effekt end intentionerne. Forskerne får til gengæld et ganske enestående og omfattende empirisk materiale om det, motivationsteknologierne ikke siger om sig selv. Særligt om de følelser, stemninger og sociale kategorier, ledelsesarbejde indebærer i neoliberale uddannelsesorganisationer ”, slutter Dorthe Staunæs.

Praktisk information

Dorthe Staunæs holder sin tiltrædelsesforelæsning på DPU, Aarhus Universitet den 15. september 2017 kl. 14-15.

• Læs mere om forelæsningen 15. september 2017
• Læs mere om forskningsprogrammet ReForM
• Læs mere om forskningsenheden Etnicitet, Diversitet og Uddannelse