Aarhus University Seal

Mobning er panikreaktion i truede børnefællesskaber

Når 13-årige piger kalder hinanden for 'luder' eller 'møgso' på Arto.dk, er det mobning i moderne form. Men børn, der bekriger hinanden i cyberspace eller med sms'er, udfordrer samtidig vores forståelse af, hvad mobning er - både i den virtuelle og den virkelige verden. Nye forskningsresultater fra DPU, Aarhus Universitet, baner vej for en ny forståelse af mobning.

Mobning kan ikke forklares med personlighedstræk hos de enkelte børn, men udspringer af et samspil mellem de kræfter, der tilsammen former børnefællesskaber. Mobning opstår, når angsten for at stå uden for fællesskabet kammer over i social panik.

Angsten for selv at blive holdt ude, kan få børn til at holde andre ude af fællesskabet. Den 'sociale eksklusionsangst' og de kraftige reaktioner, den fremkalder hos børn, er det centrale i forskningsprojektet eXbus (Exploring Bullying in School) fra DPU, Aarhus Universitet.

eXbus-projektet er den hidtil største samlede undersøgelse af mobning i danske skoler. Resultaterne præsenteres ved en konference på Dansk Arkitektur Center torsdag den 22. oktober 2009.

"Hidtil har mobbeforskningen været optaget af de individuelle børn - mobbere og mobbeofre. Det er vi også, men vi er først og fremmest optaget af, hvilke sociale processer, der ligger bag. Børn er - som alle mennesker - eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Det vi kalder social eksklusionsangst opstår, når vores længsel efter at tilhøre et fællesskab trues. Når denne angst får tag i fx en skoleklasse, kan det udløse panikagtige reaktioner, som kan føre til mobning, hvor børnene ekskluderer og producerer foragt for hinanden for at lindre deres egen eksklusionsangst," siger Dorte Marie Søndergaard, professor på DPU, Aarhus Universitet, og leder af eXbus-projektet.

Mobning er hele klassens problem
Mobning er hverken den enkeltes eller samfundets skyld, men et mangetydigt fænomen, der må forstås i lyset af de kræfter, der er i spil og virker sammen, når børn indgår i sociale sammenhænge med hinanden.

"Mobning er hele klassens problem, ikke kun mobberen eller mobbeofrets. Vi kan ikke pille enkeltpersoner ud af den kontekst, hvor mobningen lever. Med eXbus-projektet stiller vi skarpt på de kræfter og kontekster, der tilsammen præger og former børnefællesskaber. Vi kigger på de skiftende positioner i mobning og på den måde børn både passivt og aktivt medvirker i mobning. Det er nødvendigt at forstå, hvad der er på spil, når børn mobber hinanden, hvis vi skal blive bedre til at gribe ind over for mobning," siger Robin May Schott, forskningsprofessor og forsker på eXbus-projektet

Forskerne har i eXbus-projektet sat disse kræfter og kontekster under lup: fx den kultur og de normer og værdier, der opstår i og styrer fællesskabet i en skoleklasse; børnenes personlige baggrunde; forældre, lærere og skolelederes holdninger og praksis; computerspil og film, som påvirker børnene; og ikke mindst nye kommunikationskanaler mellem børnene som sms og chatrooms på nettet.

Digital mobning
Mobil mobning Ifølge eXbus-forskerne giver de digitale medier mobningen nye udtryksformer, der samtidig kan gøre os klogere på den 'gammeldags' mobning i skolegården.

"Mobiltelefoner og chatrooms i cyberspace er i dag så selvfølgelig en del af børns hverdag, at det definerer den måde, de danner relationer med hinanden på - også i forhold til mobbeprocesser. Men mobning via sms eller chat og den kompleksitet, der karakteriserer den digitale mobning, kan samtidig nuancere vores forståelse af mobning i bred forstand," siger Jette Kofoed, lektor på DPU, Aarhus Universitet, og næstleder af eXbus-projektet.

Positioner og handlinger skifter hurtigt
Den entydige udlægning af, hvem der startede med at mobbe og hvorfor, hvem det gik ud over, og hvem der har skylden og derfor skal straffes, opløses i den digitale mobning, hvor processerne bliver ugennemskuelige i et fletværk af udlægninger af, hvad der foregik, hvornår og hvorfor. Og billedet kan ændre sig pludseligt, når positionerne mellem mobbere og ofre skifter, og når mobbehandlingerne ophører ligeså pludseligt som de begyndte.

"Den stærke følelse, der om aftenen får Sara i 7. klasse til at sende en hadefuld sms fra sin veninde Cilles mobiltelefon til Freja, kan have ændret sig, når Freja læser beskeden næste morgen og bliver ulykkelig over at være udstødt fra venindefællesskabet. De usikre afsenderforhold omkring sms'er, forskydningerne mellem positionerne som hhv. mobber, offer og vidne samt usamtidigheden af de følelsesmæssige reaktioner hos pigerne er tydelige eksempler på, at mobning ikke kan reduceres til et spørgsmål om, hvordan det enkelte barn opfører sig," siger Jette Kofoed

De enkelte delprojekter:

Mobning og social eksklusionsangst
Kontakt: Dorte Marie Søndergaard

Forældreafmagt i skole/hjem-samarbejde
Kontakt: Nina Hein

Digital mobning
Kontakt: Jette Kofoed

Straf mod mobning og skoleuro
Kontakt: Helle Rabøl Hansen

Voksnes erfaringer med mobning i barndommen
Kontakt: Charlotte Mathiassen og Eva Silberschmidt Viala

Survey om sammenhænge mellem mobning, barndom og senere livskvalitet
Kontakt: Inge Henningsen

Filosofiske refleksioner over definitioner af mobning
Kontakt: Robin May Schott

 

FAKTA
De første resultater fra eXbus-forskningsprojektet om mobning præsenteres torsdag den 22. oktober på konferencen Mobning i bevægelse - Perspektiver, Praksisser, Positioner.
Konferencen afholdes på Dansk Arkitektur Center.

Samtidig udgives antologien Mobning - sociale processer på afveje, redigeret af Kofoed og Søndergaard, på forlaget Hans Reitzel.

eXbus-projektet løber fra 2007 til 2011 og er finansieret af TrygFonden

Yderligere information
Dorte Marie Søndergaard: email: doms@dpu.dk tlf: 26 21 30 93
Jette Kofoed: e-mail: jeko@dpu.dk tlf: 40 43 38 01

Læs mere, download indledning til antologien, samt andre artikler fra forskningsprojektet på hjemmesiden for eXbus-projektet: www.exbus.dk

Se web-tv om mobning på www.dpu.dk