Legatet på 40.000 kr. tildeles kvinder, der driver "interessant forskning". For Charlotte Ringsmoses vedkommende vil det aktuelt sige hendes seneste forskningsprojekter, der bl.a. handler om kvalitetsudvikling i folkeskolen og inklusion af mennesker med særlige behov i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Drivkraften for Charlotte Ringsmoses forskning er en undren over, at det fortsat ikke er lykkedes Danmark at bryde den sociale arv - selvom vi ideologisk set har bekendt os til lighed i årevis.

"Fra politisk hold bliver der slået på, at den negative sociale arv skal brydes gennem uddannelse, men forskningen viser, at uddannelse ikke kan gøre det alene. I stedet skal vi fokusere på daginstitutioner og skole som et kontinuum. Det er vigtigt at sætte tidligt ind, hvis vi skal undgå at børnene låses fast i forventningsmønstre og defineres som problembørn allerede ved skolestarten", siger Charlotte Ringsmose.

Mere inklusion ønskes

Integration af mennesker med særlige behov i det almindelige uddannelsessystem er en anden hjørnesten i Charlotte Ringsmoses forskning. I projektet 'Nordisk inklusion' interviewede hun sammen med forskerkolleger fra Sverige, Norge og Island udviklingshæmmede, og svarene var samstemmende: Mere inklusion ønskes!

Forskerne besøgte hinandens uddannelsesinstitutioner for at se, hvordan man forholder sig til dette ønske - praktisk og lovgivningsmæssigt.

"Det var interessant at se Danmarks handicappolitik i lyset af de andre nordiske lande. Islændingene var rystede over, i hvor høj grad vi udskiller dem med særlige behov. I Island har man nu forsøg med universitetsuddannelse for udviklingshæmmede. Selvom disse studerende indlysende har nogle særlige behov, har de gået i inkluderende skoler hele livet - og kan nu fortsætte på universitetet! Den mulighed har de ikke i de andre lande, og herhjemme er diskussionen desværre gået i stå. Politikerne er ganske vist optaget af tilgængelighed for alle, men begrebet reduceres til den fysiske adgang", siger Charlotte Ringsmose.