Internationale undersøgelser har placeret danske børn et stykke nede af ranglisten, når det kommer til læsning. Forskningsprojektet Danlæs fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har arbejdet på at finde ud af, hvad der giver medvind og modvind i læseundervisningen.

Projektet har identificeret nogle såkaldte med- og modvindsfaktorer for læseundervisningen. "Der er desværre ikke nogen enkelt model, som fører til de gode resultater", siger Jan Mejding. "Men vi har fundet nogle faktorer, som er medvirkende til at børnene bliver gode til at læse, og nogle, der modvirker det".

Noget af det, som ifølge Danlæs-projektet giver medvind for læseundervisningen, er hvis der allerede i børnehaveklassen er blevet arbejdet med læseforberedende aktiviteter som fonologisk og sproglig opmærksomhed. Det vil sige øvelser, der er med til at gøre børnene opmærksomme på sprogets lyde og på dets indhold. "Når børn taler, tænker de ikke over sproget, de taler bare", siger Jan Mejding. "Men det er en medvindsfaktor, hvis børnene allerede i børnehaveklassen har leget med, hvad et sprog er, og hvad det kan bruges til både på indholdssiden og på lydsiden".

Derudover spiller det en positiv rolle, hvis læseundervisningen følger en årsplan, der er drøftet med og bakket op af forældrene. Omvendt kan det give læseundervisningen modvind, hvis der er generelt er uro og sygdom i klassen, og hvis der i høj grad arbejdes med tværfaglige emner og projekter.

Forbedringer på de mindste klassetrin
Som en del af Danlæs-projektet er der blevet indsamlet læseprøveresultater fra 1.-4. klasser. Prøverne viser, at eleverne nu kommer markant hurtigere i gang med at læse, end de gjorde tidligere. Men forbedringen er desværre kortvarig. Jan Mejding siger: "Der er store forbedringer i resultaterne på 1. og 2. klassetrin. Men herefter ser forbedringerne ud til at klinge af, og i realiteten løser 3. og 4. klasseeleverne disse prøver på samme niveau, som eleverne gjorde det i 1987, før den store læsedebat."

Stor forskel mellem kommuner
Debatten om børns læsefærdighed har ifølge Danlæs undersøgelser fået 80 % af kommunerne til at iværksætte initiativer til forbedring af læsefærdighederne indenfor inden for de seneste 10 år. Til gengæld viser undersøgelsen, at kun godt 40 % af kommunerne har fulgt systematisk op på effekten af initiativerne. Danlæs viser, at der er forskelle på omkring et skoleår mellem børnene i de bedste og de dårligste kommuner. Selv om der har været megen fokus på læsning, så er der stadigvæk plads til forbedringer i kommunernes indsats for en bedre læseundervisning.

Dialogen som redskab
Danlæs har udviklet spørgeskemaer, der kan sikre et ensartet grundlag, når læsefærdighederne skal undersøges. Skemaerne kan hjælpe til at bevare det fokus, som der er nødvendig for at udvikle læseundervisningen. Dialogen mellem alle niveauer har en stor og afgørende rolle, når man skal fastlægge og fastholde de nødvendige strategier på baggrund af lokale forhold. Skemaerne er gengivet i rapporten.

Danlæs-projektet blev startet af Jørgen Christian Nielsen som reaktion på debatten om danske børns læsning i midten af 1990'erne. Efter hans død blev projektet videreført af professor Peter Allerup og seniorforsker Jan Mejding. For yderligere informationer kontakt Seniorforsker Jan Mejding: Tlf. 8888 9537 / Email: jm@dpu.dk

Den afsluttende rapport fra Danlæs-projektet udgives i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Forlaget Skolepsykologi: Peter Allerup og Jan Mejding: "Projekt Danlæs – Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning – Analyser og resultater", Forlaget Skolepsykologi, Blå serie nr. 30, august 2007.