”Skolereformen og indførelsen af læringsmålsstyret undervisning er en udløber af tiltag fra især OECD. Men debatten om skolereformen har manglet internationalt perspektiv og haft en tendens til at være historieløs. Konsekvensen er en manglende forståelse af det spændingsfelt, lærere og skoleledere nu skal agere indenfor,” det fortæller Lejf Moos, forsker i skoleudvikling ved DPU, Aarhus Universitet.

Han har netop udgivet bogen ”Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole?”. Det er en analyse af, hvordan skolen har ændret sig i kraft af en stadigt stærkere international og national styring. Skolereformens læringsmålsstyring er således et tiltag, der starter på det transnationale niveau i OECD og EU-kommissionen og internationale konsulentfirmaer, for så via ministeriet og kommunerne at bevæge sig helt ned i den enkelte klasse

”Det er reelt PISA, der har formet udviklingen af det danske uddannelsessystem i de sidste 15 år. Men PISA er ikke noget pædagogisk redskab. Det er et styringsinstrument, som de professionelle i skolerne ikke kan bruge til meget, for det er upræcist måleredskab, der ikke måler det, eleverne bliver undervist i. PISAs kompetencemål er ikke skolens mål. Til gengæld har det været en løftestang for grundlæggende ændringer af skolen”, siger Lejf Moos.

”OECD laver ikke alene måleredskaberne, de definerer også de kompetencer og kompetencemål, der skal måles på i skolen. For at kunne have et globalt uddannelsesmarked, er man nødt til at have de samme standarder og målemetoder over hele verden. Og OECD er sammen med et af verdens største konsulentfirmaer, det amerikansk baserede Pearson med mere end 40.000 ansatte kloden over, nu også i gang med at udvikle standardiserede uddannelsespakker, der kan undervises efter. Det er en OECD-skole, vi ser udvikle sig på globalt plan”, siger Lejf Moos

Stærkere central styring af skolen

Læringsmålsstyringen af undervisningen går hånd i hånd med en stadigt stærkere central styring af hele skolen, hvor der flyttes stadig mere beslutningskraft fra det lokale niveau til det statslige niveau. Det sætter lærerne på en næsten umulig opgave, når de nu skal følge 1400 nye kompetencemål, mener Lejf Moos.

”Vi har fået en ministeriel detailstyring af undervisningen helt ned i det enkelte klasseværelse, og det gør det vanskeligere for de enkelte lærere at lave deres undervisning på en hensigtsmæssig måde i forhold til de børn, de nu engang har foran sig. Det resulterer simpelthen i dårligere undervisning og dårligere trivsel”, siger Lejf Moos, og fortsætter: ”Man har så med skolereformen ganske vist opstillet de her trivselsmål, der nu også skal måles. Men det er adskilt fra de faglige mål, selv om trivsel og læring hænger snævert sammen og er hinandens forudsætninger.”

”Det er meget sigende, at når undervisningsministeriet skriver om evidensbaseret læringsmålsstyring, så handler det hele tiden om elevernes læring, men ikke om lærernes undervisning. Men man kan ikke undlade at have lærerne med i en ordentlig skole, for hvis det kun er eleverne, som skal lære af deres egne erfaringer, så bliver det de lærer bare til common sense det hele”, forklarer Lejf Moos.

”Lærerne og skolelederne er spændt ud mellem en fortsat dannelsestænkning - hvor målet er at børnene skal blive til hele og selvstændige mennesker - og et snævert fokus på kompetencemål. Det er en svær balancegang. De får ikke opskriften i denne bog, men jeg håber de får en bedre forståelse af det spændingsfelt, de skal manøvrere i dagligt”, slutter Lejf Moos.

• Læs mere om ”Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole?” hos  Hans Reitzels Forlag

Yderligere information

Lektor Lejf Moos
Mail: moos@edu.au.dk
Tlf: 8716 3779

Den 6. juni blev en række af bogens hovedpointer præsenteret ved et seminar på DPU.

• Hent PowerPoint-præsentation fra seminaret