Af Torben Clausen

Det systematiske forskningsreview som også Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning producerer, er en ny genre, som forskere og forskningscentre rundt om i verden i disse år udvikler metoder til. På samme tid er bestillerne af de systematiske reviews ved at gøre sig de første erfaringer. Det har tre engelske forskere fulgt op på ved at følge tilblivelsen og anvendelsen af ti systematiske forskningsreviews fra England. Det har affødt en række anbefalinger til bestillere af systematiske reviews. De vigtigste er:

• Gør klart, hvad reviewet skal bruges til. Skal det indeholde direkte policyanbefalinger?
• Vær forberedt på at arbejde tæt sammen med de forskere, der laver reviewet, da der tages mange vigtige valg i processen. 
• Udvælg forskere, der har indsigt i det faglige felt, men som samtidig er metodisk stærke.

Mere end "what works?"
Diskussionen af evidens og reviews fokuserer ofte på spørgsmålet "what works?", uanset om det drejer sig om medicinske præparater, socialpolitiske indsatser eller uddannelsestiltag. Nu dokumenterer de engelske forskere, at forskellige systematiske reviews tjener forskellige formål, som de opdeler i tre grupper:

Mange bestillere af systematiske reviews bruger ikke rapporterne til at evaluere eksisterende policy, og de omsætter heller ikke konklusionerne direkte i ny policy. Ofte bruges reviews til at strukturere den eksisterende vidensbase i forhold til et bestemt problem, som politikere eller embedsmænd ser som påtrængende, for eksempel hjemløshed ud fra et spørgsmål som:

"Kan forskningen forklare egenskaber ved [the nature], omfanget, årsager og konsekvenser af hjemløshed [for personer uden børn, såkaldt 'single homelessness']?"

Tæt samarbejde mellem bestiller og udfører
De fleste reviews kommer i stand, fordi aktører fra den politiske verden eller fra praksis har et udækket vidensbehov. Vil man sikre sig, at reviewet ender med at besvare de spørgsmål, der er vigtige for at dække vidensbehovet, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem bestilleren og de udførende forskere gennem hele reviewprocessen, konkluderer de tre forskere.

"Forskningsreviewing kræver valg af retning i hver eneste fase af processen efterhånden som det reelle omfang og karakteren af dataene – altså forskningspublikationerne [der potentielt kan indgå i reviewet] – bliver tydeligt."

Det er dog ikke normal praksis, at bestillerne følger tæt med i processen, viser de tre forfattere. Ofte stoler man på forskernes professionelle vurdering og overlader det til dem at tage de nødvendige valg hen ad vejen. Det er ikke altid en god løsning. I de fleste af de ti undersøgte cases betød det, at da forskerne skulle drage resultater fra den eksisterende forskning sammen i en syntese, blev dette arbejde præget af tematiseringen i den eksisterende litteratur og i mindre grad styret af, hvad bestillerne havde behov for at vide. Det samme gjorde sig gældende for de metodiske valg, der "stort set blev overladt til udførerne [forskerne], og der var kun ringe overensstemmelse mellem hans/hendes valgte metode og bestillerens formål."

Reviewmetoder under udvikling
Det ovenfor beskrevne problem er især påtrængende, når reviewmetoden ikke er fastsat på forhånd, og det var netop tilfældet i mange af de ti undersøgte cases. Faktisk er der ikke megen konsekvens i opfattelsen af, hvad et review er, og kun to af de ti undersøgte reviews blev betegnet som systematiske reviews. Den situation er dog under udbedring i forhold til situationen i starten af dette årtusinde, hvor de ti undersøgte reviews blev gennemført. Både bevidstheden om, og udvalget af, metoder til systematiske reviews vokser i disse år.

Det er grunden til, at Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har udarbejdet en fastlagt og velbeskrevet systematisk reviewmetode, som er beskrevet i et konceptnotat, og som er baseret på den nyeste litteratur inden for feltet.

En sidste væsentlig anbefaling er, at forskere der udfører systematiske reviews og de arbejdsprocesser, de følger, skal leve op til en række kriterier:

• Forskere skal have substantiel ekspertise inden for det faglige felt
• Forskere skal have metodisk bevidsthed
• Arbejdet skal gennemføres efter en plan og kræver projektledelse
• Forskerne skal arbejde i hold og med faglig supervision
• Formidlingen af arbejdet kræver kommunikationsfærdigheder

Seriøse producenter af systematiske reviews sørger i dag for at leve op til disse krav, og de er også en integreret del af konceptet for Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Rapporten
Annette Boaz, William Solesbury og Fay Sullivan: The practice of research reviewing 2. Ten case studies of reviews, London: UK Centre for Evidence Based Policy and Practice: Working Paper 25, januar 2007.