Hjernen mister fokus, når vi læser digitalt
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 90 fra juni 2019 med tema om Digitale læremidler.
Meget læsning foregår i dag online – også i skolen, hvor læringsportaler har erstattet bøger. Men papirlæsning og digital læsning kan ikke sidestilles, for hjernen reagerer anderledes, når man læser digitalt. Den har travlt og glemmer det, den læser. Det kalder på nye pædagogiske greb i læseundervisningen.