En meget stor del af en ungdomsårgang går i gymnasiet, men mange falder fra igen. Med hf har de dog stadig chancen for at få sig en ungdomsuddannelse. 15% af hf-eleverne har nemlig tidligere gået i gymnasiet, på hhx eller htx. Ikke mindre end 21% har tidligere forsøgt at gennemføre hf-uddannelsen. Totalt set har 36 procent af de studerende på hf et afbrudt gymnasialt uddannelsesforløb bag sig, hvilket gør hf til en velfungerende opsamlingsuddannelse. Det kan man læse i rapporten "Højere Forberedelseseksamen i 40 år", som er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus.

"Det er overraskende, at så mange har en afbrudt uddannelse med sig. Hf samler de unge op, som har svært ved at komme igennem en gymnasial uddannelse, og giver dem en anden chance – og i en del tilfælde også en tredje chance," siger seniorforsker Lars Klewe fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som er forfatter til rapporten.

Hf som opsamlingsuddannelse
Procentvis andel af hf-elever, der ved optagelsen på hf tidligere har afbrudt en gymnasial uddannelse. Tallene er angivet i procent.

	Årgang 1980	Årgang 1990	Årgang 2000
Hf	20	18	21
Gymnasiet	4	7	7
Hhx	2	2	5
Htx, studenterkursus	1	1	3
Ikke tidligere afbrudt	73	73	64
I alt i procent	100	100	100

Ungdomskultur trækker
En af forklaringerne på hf's succes som opsamlingsuddannelse er ifølge Lars Klewe alderssammensætningen på det 2-årige hf.

"De yngre hf-elever profiterer af at være sammen med de lidt ældre og mere modne kursister både fagligt og socialt, men uden at miste det at være en del af en ungdomskultur. En sådan ungdomskultur kan ikke siges at eksistere på hf-enkeltfag på VUC, hvor kursisterne gennemgående er langt ældre og i de fleste tilfælde også har en anden baggrund uddannelsesmæssigt og arbejdsmarkedsmæssigt," siger Lars Klewe.

Skaber social lighed
Sammenlignet med gymnasielever har hf-elevernes forældre generelt kortere uddannelser. For alle undersøgte årgange er der for eksempel langt færre af hf-eleverne, hvis forældre har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse sammenlignet med de sproglige- og matematiske studenter. Det holder imidlertid ikke hf-eleverne tilbage.

"Hf-uddannelsen er fortsat medvirkende til at mindske virkninger af den sociale arv. Langt den overvejende del af hf-eleverne klarer sig godt både med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og indkomstforhold," siger Lars Klewe.

Særligt godt klarer elever fra Frederiksberg hf-kursus sig. Her har 23 procent af eleverne fra årgang 1990 gennemført en universitetsuddannelse mod 10 procent på landsplan.

Hf'ere vælger bredt
Hf-elever har været kendt for at vælge pædagogiske uddannelser og læreruddannelsen i særdeleshed. Den beskrivelse dækker imidlertid ikke de nyere årgange. Mens 32 procent af årgang 1976 valgte en pædagogisk uddannelse, er tallet for årgang 1990 eksempelvis faldet til 22 procent.

"Det er bestemt ikke alle hf'ere, der bliver folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker. De bliver også alt muligt andet, og de kommer i beskæftigelse inden for et meget bredt spektrum af brancher", fremhæver Lars Klewe og tilføjer, at der for eksempel ikke er den store forskel på hf'ernes og de sproglige studenters branchevalg.

Hent rapporten

"Højere forberedelses-eksamen i 40 år" (pdf)

Kontakt

Seniorforsker Lars Klewe
Danmark Pædagogiske Universitet
T 8888 9694
E klewe@dpu.dk

Rektor Finn Bønsdorff
Frederiksberg hf-kursus
T 2149 0968
M 3877 3800