Hvordan bygger vi bedst bro over kløften mellem udsatte borgere og det kommunale system, der skal hjælpe dem? Hvordan undgår vi at marginalisere unge, der allerede lever på kanten af samfundet? Hvordan overskrider vi polariseringen mellem forskellige etniske og sociale grupper i befolkningen?

Det skal et forskerteam fra DPU, Aarhus Universitet, over de næste tre år forsøge at finde svar på i projektet ’Brobygning og fællesskabende praksis - udvikling af metoder til helhedsorienteret forebyggelse’ Sammen med de involverede - udsatte børn, unge og deres familier samt borgere i civilsamfundet og professionelle i de kommunale forvaltninger - tager de afsæt i to sociale tiltag, Aktive Drenge på Nørrebro, og Street Lab, som er en del af Den sociokulturelle landsby i Hillerød.

Både Aktive Drenge og Street Lab har et forebyggende sigte. Men det er en vigtig pointe, at forskere og praktikere ikke på forhånd har låst sig fast på, hvilke sociale problemer det handler om, fortæller Line Lerche Mørck, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet og projektleder på ’Brobygning og fællesskabende praksis’.

”Hvor det i nogle tilfælde kan handle om at forebygge og overskride problemer med ensomhed, psykisk sårbarhed og vrede, kan det i andre tilfælde handle om at forebygge, at unge begår kriminalitet, bliver radikaliseret eller involveret i bander. Det er åbent og bevægeligt. Det afgørende er, at selve det at deltage i disse aktiviteter for mange af de involverede giver stor mening i hverdagen, så problemerne bliver sat i parentes” siger hun.

Fællesskabende praksis

Begrebet om ’fællesskabende praksis’ er centralt i projektet. Det betyder både, at de involverede skaber noget sammen, i fællesskab, gennem konkrete aktiviteter, og at netop det bidrager til at skabe fællesskaber.

”Fællesskaber er ikke givne. Vi undersøger, hvordan de konstitueres, og hvordan man i det lys kan fremme inkluderende fællesskaber for udsatte grupper. I både Aktive Drenge og Street Lab er det bevidst underbetonet, at det handler om forebyggende arbejde for udsatte børn, unge og familier. De involverede ved godt, at mange af dem har et rigtig hårdt liv. Men ikke dem alle. Der er også nogle, der deltager frivilligt, fx mødre, hvis drenge går i specialskole, har ADHD- diagnose eller beskrives som ’problembørn’ i skolen. De bruger tid på det, fordi de kan se, at deres drenge vokser gennem de her projekter, hvor de ikke bare ses som resursekrævende - de er faktisk også selv en resurse. Det er vigtigt at få begge dele frem. Vi har som regel fokus på problemerne, men vi vil undersøge, hvordan dem, vi kalder udsatte, faktisk også kan bidrage med noget, både lokalkulturelt og samfundsmæssigt” siger Line Lerche Mørck.  

Polarisering udfordrer vores samfund

Forskningsprojekter, der modtager støtte fra VELUX-Fondens HUMpraxis-program, skal byde ind med nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer. Og ifølge Line Lerche Mørck er den stigende tendens til polarisering i vores samfund både en meget konkret og meget alvorlig samfundsudfordring.

”Når vi fx ser en dyb gensidig mistillid mellem socialt udsatte og det system, der skal hjælpe dem, er det et udtryk for polarisering. Vi ser det også i forholdet mellem majoriteten af danskere og etniske og sociale minoriteter og mellem mennesker, der anses for hhv. socialt udsatte og resursestærke. Når vi kalder vores projekt for ”Brobygning”, er det fordi vi gerne vil bidrage til at skabe gensidigt engagerede og tillidsfulde relationer mellem det etablerede samfund og forskellige grupper af udsatte børn, unge og voksne. Vi undersøger, hvad det er for grupper, der har svært ved at tale sammen, og hvad der så sker, når vi bringer dem sammen i ’fællesskabende praksis’. Vi bygger bro gennem konkrete aktiviteter, hvor sagsbehandlerne fra de kommunale forvaltninger er med på gaden og derfor ikke kun ser problembørnene, men også resursepersonerne, og hvor mødrene ikke kun ser systemet som dem, der måske vil tvangsfjerne deres børn, men møder dem som mennesker, de laver noget sammen med,” siger Line Lerche Mørck.

I Street Lab går forskellige aktører sammen om at lave events og aktiviteter, fx fællesspisning, fredagsfodbold, danseundervisning eller skating.

”Fælles er, at aktiviteterne ikke er initieret udefra, men af de mennesker, det handler om. Det som børnene og de unge er gode til, kan de lave aktiviteter for andre om, understøttet af forældrene og andre frivillige og ansatte medarbejdere. Der er jo stor forskel på, hvor de forskellige typer af fællesskabende praksis ligger på skalaen. Men vi skal undersøge alle typer, og hvad der binder dem sammen: at mennesker med forskellige baggrunde samarbejder om konkrete aktiviteter, og at de professionelle, der skal hjælpe, møder dem, de skal hjælpe, i sammenhænge, hvor de ikke er klient og behandler, men mennesker, der er sammen om ”et fælles tredje”,” siger Line Lerche Mørck.

Hun understreger, at polariseringerne i samfundet ikke løses med et praksisforskningsprojekt eller to.

”Den findes jo stadig og er noget, vi hele tiden må forholde os til. Når vi håber at bidrage til at overskride polarisering og marginalisering, kan vi kun gøre det delvist og foreløbigt, fordi de problemer, vi adresserer, kan skifte form og indhold undervejs. Vores projekt tager afsæt i, at konflikterne nu en gang er der, men at vi kan blive klogere på, hvordan man kan forholde sig i dem, så mennesker, der står i de konflikter eller er ramt af modsætningerne i vores samfund, bedre kan holde sig oven vande. Med de prototyper på socialt forebyggende indsatser, vi skal lave, håber vi samtidig at inspirere andre til at gå samme vej,” siger Line Lerche Mørck.

Meningsfuld dokumentation med livsførelseslister

Sociale indsatser som Aktive Drenge og Street Lab er dog under pres i disse år.

”Kommunerne skærer ned, og det, der ryger først, er typisk de små civile, knopskydende projekter. De er sårbare, fordi de har svært ved at dokumentere virkningen på den måde, vi er blevet vant til at tænke dokumentation på ” siger Line Lerche Mørck.

Som en del af projektet skal forskerne derfor sammen med praktikerne udvikle meningsfulde dokumentationsformer – de såkaldte ’livsførelseslister’.

”Livsførelseslister forudsætter et mere ligeværdigt samarbejde mellem de professionelle og de udsatte familier eller unge. Her er det ikke blot de professionelle, men også de involverede borgere, der er med til at beskrive, hvilke forandringer der sker i deres liv og i løbet af en socialt forebyggende indsats, hvordan de selv bidrager, og hvad, der fungerer i hverdagen og i den fællesskabende praksis. På den måde bliver der udviklet nye former for dokumentation, der også ændrer på, hvad systemet og lokalsamfundet lægger mærke til og dermed hvad og hvem, der kan opnå samfundsmæssig anerkendelse,” siger hun. 

Livsførelseslisterne skrives altså også med de udsatte børn, unge eller familiers egne ord, og inkluderer deres egne dokumentationsformer – fx minifilm, de selv har produceret, eller fotos af en fællesskabende aktivitet, de har været med til at skabe.

”I den traditionelle dokumentation bruger de professionelle fagbegreber, og sagsmapperne er tynget af socialrådgiveren eller psykologens udredninger, diagnoser, paragraf 50-undersøgelser og bekymringsunderretninger. Med livsførelseslisterne føjer vi den dimension til dokumentationen, at tingene også bliver set nedefra, ud fra den måde de involverede tænker og taler på, ud fra hvad der er vigtigt for dem, og hvad de ser som svært i deres liv, og hvad der fungerer godt, som gerne skulle bevares og videreudvikles. Samtidig beskriver der handlemuligheder, og hvilke personer og fællesskaber, der kan hjælpe dem med at realisere dem, ” siger Line Lerche Mørck.

Hun mener det er vigtigt at udvikle alternative dokumentationsmetoder, når samfundet i dag har så meget fokus på at dokumentere, hvad der virker.

”Det handler ikke kun om penge til sociale indsatser, men også om identitet – om man bliver talt op eller ned som udsat borger. Om man primært ses som et problem, eller om man også bliver set som en resurse. De involverede taler nemlig ikke først og fremmest om sig selv som udsatte elle nogen, der har særlige problemer eller tilhører en risikogruppe. De vil hellere vise de ting frem, de laver, fordi de er stolte af det: ”Se, vi er med til at lave gratis juleaften i Hillerød, for vi er aktive i Street Lab”, siger Line Lerche Mørck.

Kontakt

Projektleder Line Lerche Mørck, professor MSO, DPU, Aarhus Universitet

E:  llm@edu.au.dk
T: 24446313

FAKTA

Brobygning og fællesskabende praksis - udvikling af metoder til helhedsorienteret forebyggelse

Treårigt praksisforskningsprojekt med start januar 2019, finansieret af VELUX-Fondens HUMpraxis-program.

Officielt abstract:

Projektet forsker i, hvordan inkluderende fællesskabende praksisser kan forebygge marginalisering og overskride aktuelle samfundsmæssige tendenser til etnisk og social polarisering. Projektets mål er at udvikle teori om og metoder til brobygning, fællesskabende praksis og meningsfulde dokumentationsmetoder. Et forskerteam fra DPU, Århus Universitet, laver praksisforskning i samarbejde med to forskellige helhedsorienterede forebyggende praksisser. Projekt Aktive Drenge (AD) arbejder med en helhedsorienteret gruppemetode ”tæt på familien”, hvor omdrejningspunktet er ’fælles tredje’-projekter, fx Nørrebroløbet i lokalmiljøet, på Indre Nørrebro. Street-Lab som er del af den sociokulturelle landsby (SL), skaber inkluderende grænsefællesskaber, der engagerer børn, unge, deres familier og frivillige i alle aldre i sociokulturelle aktiviteter, mens udsathed sættes ’i parentes’, i Hillerød. Projektet udvikler og udforsker prototyper på helhedsorienterede indsatser, herunder hvordan det forebyggende arbejde organiseres, så der bygges bro på tværs af civile samfundsorganisationer og kommunale system (eksempelvis SSP, Social- og beskæftigelsesforvaltninger).

Læs projektbeskrivelse

VELUX-Fondens HUMpraxis-program

Programmet skal fremme ligeværdigt samarbejde og vidensudveksling mellem forskere og praksisaktører inden for social-, aldrings- eller miljøområdet.

Læs mere om VELUX-Fondens HUMpraxis-program