Skal kortuddannede motiveres til efteruddannelse, handler det om at gøre mulighederne synlige og om at tage udgangspunkt i brugernes perspektiv.

Det fortæller forskerne Steen Høyrup og Steen Elsborg fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) på DPU, der har undersøgt syv udviklingsprojekter, der alle retter sig mod arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Projekterne er alle sat i gang af Undervisningsministeriet og har til formål at beskrive barrierer i forhold til kortuddannedes motivation for at efteruddanne sig.

Motivere gennem opsøgende arbejde
De foreløbige resultater peger på, at der i mange virksomheder og blandt mange kursister hersker stor uvidenhed om mulighederne i AMU-systemet. Og i mange virksomheder forbinder man ikke efteruddannelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og tænker derfor ikke i strategisk kompetenceudvikling. Undersøgelsens foreløbige resultater peger også på, at potentielle brugere oplever, at AMU har et for bureaukratisk sprogbrug, og at der er tunge arbejdsgange.

"Hvis man skal imødegå disse barrierer og skabe forbedringer, skal konsulenterne fra AMU aktivt opsøge og gå i dialog med virksomhederne - særligt lederne er det vigtigt at få skabt et samarbejde med. De er nemlig nøglen til medarbejdernes kompetenceudvikling. Konsulenterne skal synliggøre mulighederne i AMU-systemet. Og i forhold til flygtninge/indvandrere skal AMU synliggøres allerede på sprogcenteret," fortæller Steen Høyrup.

Attraktive uddannelsestilbud
I dag oplever en del AMU-brugere, at uddannelsestilbuddene ikke modsvarer deres behov. Og alt for mange kender ikke AMU's fleksibilitet. For at overkomme disse barrierer og skabe større motivation for efteruddannelse, er det vigtigt, at kurserne udvikles i samarbejde med brugerne. Ligesom det kan være en god idé at flytte kurserne ud i den verden, hvor brugerne arbejder, forklarer Steen Elsborg:

"Dagligdagens udfordringer skal integreres i indholdet i kurserne. Det kræver blandt andet et øget samspil mellem faglig opkvalificering og almen kompetenceudvikling. Samspillet er nødvendigt, hvis den enkelte medarbejder skal kunne manøvrere på et stadigt mere komplekst arbejdsmarked."

Endelig peger erfaringerne fra projekterne på, at de enkelte AMU-udbydere skal have udviklet deres kompetencer for at tage AMU's fleksible muligheder i anvendelse. AMU's undervisere og konsulenter skal have efteruddannelse. Der skal skabes et samarbejde med jobcentrene, der specifikt retter sig mod flygtninge og indvandrere, og så skal AMU-udbyderne samarbejde for at kunne imødekomme efterspørgslen.

Læs mere om NCK
Læs artiklen 'På kursus mens børnene sover'

For yderligere oplysninger. Kontakt pressekonsulent Eva Frydensberg Holm