Erhvervsuddannelser kan styrkes med tydelig sammenhæng mellem teori og praksis
Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er alt for højt, og udsigten til mangel på faglærte vækker bekymring hos politikerne og i erhvervslivet. En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien Pædagogisk indblik gennemgår forskningsviden om, hvordan man kan skabe den sammenhæng mellem teori og praksis, der kan være med til at styrke erhvervsuddannelserne. I en podcast om emnet fortæller undervisere fra en kokke- og en sosu-uddannelse om deres erfaringer med at få teori og praksis til at hænge sammen i hverdagen.