Det er forskerne Ditte Winther-Lindqvist og Allan Køster fra DPU, Aarhus Universitet, der i de kommende år skal være en del af det nye forskningsprojekt ”Sorgens kultur”. Projektet er støttet af Det Obelske Familiefond med 12.6 mio. kr., og i spidsen for det står psykologiprofessor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet. I de kommende fem år skal forskerne undersøge sorgens kultur, og Ditte Winther-Lindqvist og Allan Køster fra DPU skal forske i børn og unges sorg, når de mister en forælder.

”Der er ikke nogen, der kommer til at leve et helt liv uden at opleve sorg. Derfor er sorg grundlæggende interessant at beskæftige sig med inden for pædagogisk psykologi. At blive udsat for forældertab tidligt i livet påvirker barnet eller den unges liv hele vejen rundt – i skolen, på arbejdet, i vennegruppen, i forhold til resten af familien og så videre,” siger Ditte Winther-Lindqvist, der er lektor i udviklingspsykologi. Hun skal arbejde sammen med organisationen ’Børn, Unge & Sorg’ og i en årrække følge unge mennesker, der har mistet en forælder og er i risiko for at udvikle en såkaldt kompliceret sorgreaktion. En sådan opstår, når den første intense sorgfase ikke ophører efter cirka et halvt år. Kompliceret sorg er højaktuelt i psykiatrien, fordi den forventes at komme på listen over diagnoser, når Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2018 laver en ny liste over psykiatriske lidelser.

 ”Jeg skal møde de unge mennesker mellem fire og seks måneder efter de har mistet og jævnligt fem år frem for at følge deres sorgproces og måde at leve med deres tab på, herunder også se, om de udvikler det, der i forhold til den nye diagnose kan karakteriseres som en kompliceret sorgreaktion,” fortæller Ditte Winther-Lindqvist.  

Forskellige reaktioner på sorg

Det overordnede forskningssamarbejde er delt i flere underprojekter, der undersøger både kollektiv og personlig sorg. Den del af projektet, som forskerne fra DPU står for, er en dybtgående undersøgelse af den personlige sorg, fortæller Ditte Winther-Lindqvist.

”Det er bemærkelsesværdigt, at den samme begivenhed kan give anledning til så forskellige reaktioner. For nogle bliver tabet en anledning til personlig vækst forstået som en større værdsættelse af livet og kærligheden i det, mens andre går til i meningsløshed og går i stå. Det er interessant at undersøge, hvordan det kan opleves så forskelligt, og hvilke faktorer, der gør forskellen,” siger Ditte Winther-Lindqvist, og tilføjer, at selv om udviklingspsykologer længe har interesseret sig for sorg og langtidspåvirkningen af den, så er der ikke overvældende meget forskning og teori på feltet.

”Det vil være oplagt at gå i dialog med de allerede etablerede sorgmodeller, men også undersøge sorgen mere eksistensfænomenologisk, end man tidligere har gjort. Der ligger et teoretisk projekt i at prøve at bidrage med en mere fænomenologisk analyse af sorg,” siger Ditte Winther-Lindqvist og nævner blandt andet tosporsmodellen (hvor den sørgende veksler mellem et tabsorienteret og et restorativt spor) og fasemodellen (hvor den sørgende går igennem faserne fra chok, reaktion og reparation til nyorientering) som oplagte modeller, at diskutere projektets fund med.

Fra erfaring til sprog

Projektet skydes i gang i det nye år, og mens Ditte Winther-Lindqvist skal følge unge i en løbende proces, skal hendes kollega Allan Køster tale med voksne, der har oplevet tab og sorg som barn eller ung. Han er i øjeblikket ved at afslutte sit ph.d.-projekt og den teori om et præ-refleksivt historisk selv, der er udviklet i den forbindelse, skal også bringes i spil i sorgprojektet.

”Mit fokus er på at hjælpe førstepersonserfaringer til sprog og se på, hvordan sorg har manifesteret sig og præger folks liv. Jeg skal kigge på et præ-refleksivt, kropsligt niveau og den måde mennesker lever sorgen på. Antagelsen er, at vores erfaringer også aflejrer sig på et kropsligt niveau og virker i os, selv om de ikke nødvendigvis er omsat til refleksive, narrative strukturer; altså en fortælling om mig selv, som jeg kan trække frem og har adgang til sprogligt. Mange mennesker, der har mistet, har en fortælling om deres sorg, men de lever også sorgen kropsligt, og nogle gange lever de sorgen på måder, som er anderledes og ikke indfanges af den beskrivelse, de har,” siger Allan Køster.

FAKTA

• 220.000 danskere rammes hvert år af sorg. 10-15 procent ender i en tilstand af kompliceret sorg (Børn, Unge & Sorg).
• Projektet ’”Sorgens kultur” løber fra 2017-2022 og er støttet af Det Obelske Familiefond med 12.677.350 kr.
• Ud over Ditte Winther-Lindqvist og Allan Køster fra DPU, AU, deltager Svend Brinkmann (projektleder), Brady Wagoner, Ignacio Brescó, Luca Tateo, Anders Petersen og Ester Holte Kofod fra AAU.

Kontakt Ditte Winther-Lindqvist
Kontakt Allan Køster