”Vores bekymring er, at børnene ender med at blive undervist under nogle ordninger, som er langt under standarden for de kvalitetskrav, vil ellers stiller til grunduddannelse i Danmark,” siger lektor Bergthóra Kristjánsdóttir fra DPU, Aarhus Universitet.

Berghtóra Kristjánsdóttir deltog med et oplæg i høringsrunden 8. april 2016 på Christiansborg i forbindelse med lovforslaget ”Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge”. Her uddybede hun nogle af pointerne i et høringssvar til lovforslaget, som hun sammen med fire kolleger fra DPU, Aarhus Universitet, sendte til Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling i begyndelsen af april.

Hvad skal der undervises i?

Et af de områder, der ifølge forskerne er bekymrende, er en manglende uddybning af undervisningens indhold. Fx konkretiserer lovforslaget ikke krav til sprogundervisning.  

”Det helt overordnede problem i lovforslaget er, at folkeskolens bestemmelser bliver sat ud af kraft. I Folkeskoleloven står der klart, hvad indholdet i undervisningen i skolen skal være, det samme gælder i friskoleloven. Det bekymrer os, at der ikke står noget om indholdet i lovforslaget,” siger Berghtóra Kristjánsdóttir og tilføjer, at forskernes erfaring med og viden om undervisning af tosprogede børn peger på nødvendigheden af en kvalificeret sprogundervisning.

”Hvis børnene skal kunne følge med, kræver det kvalificeret undervisning i dansk som andetsprog, modersmålsundervisning og tosproget fagundervisning. Det er fx vigtigt, at børnene får matematikundervisning på sprog, de mestrer, fordi de ellers kan blive hægtet af. Børn lærer på baggrund af erfaringer, de har i forvejen – og derfor skal der også tages udgangspunkt i den viden om verden og de sprog, børnene kommer med,” siger Berghtóra Kristjánsdóttir, der har forfattet høringssvaret sammen med kollegerne Karen Lund, professor MSO, Claus Haas, lektor, Karen Bjerg Petersen, lektor og Elina Maslo, adjunkt, ved Afdeling for Fagdidaktik ved DPU, Aarhus Universitet.  

Uddannet personale?

Ifølge forskerne er det desuden bekymrende, at lovforslaget eksplicit fraskriver krav om, at personalet, der varetager undervisningen, skal leve op til de sammen professionskrav, som stilles til folkeskolens lærere. Lærerne i de særlige kommunale tilbud behøver altså ikke at være uddannet, og det kan være med til at give dårligere uddannelser end den, folkeskolelovens bestemmelser foreskriver, pointerer Bergthóra Kristjánsdóttir.

”Resultatet kan blive, at de børn, lovforslaget omfatter, bliver dårligt uddannede. Det har konsekvenser ikke bare for den enkelte, men også for samfundet,” siger hun og henviser til den norske rapport ’Kostnader ved mangelfull utdanning av asylsøkere og flyktninger’, der viser, at en mangelfuld uddannelse kan koste i omegnen af 3,8 millioner norske 2015-kroner pr. barn på længere sigt.

”Vi har ingen grund til at tro, det skulle være anderledes i Danmark,” siger Bergthóra Kristjánsdottir.

Folkeskolen er at foretrække

Udover anbefalingen om, at det bliver klart, hvad indholdet i den kommunale særlige undervisning skal være, og at den skal varetages af uddannet personale, anbefaler forskerne også, at der sættes tidsbegrænsninger på, hvor længe man kan være i modtageordninger, som ikke er omfattet af samme bestemmelser som folkeskolelovens bestemmelser.  

”Helt overordnet anbefaler vi, at alle børn bosiddende i Danmark går i folkeskolen, med mindre deres forældre vælger en friskole” siger Bergthóra Kristjánsdóttir og tilføjer:

”Det fremgår også af Grundskolelovens § 76, at alle børn i Danmark skal have ret til gratis undervisning i folkeskolen. Det statuerede advokat og tidligere folketingsmedlem Line Barfod også til høringen, hvor hun problematiserede lovforslaget og stillede spørgsmålstegn ved, om det er grundlovsstridigt”.

Læs forskernes høringssvar

Læs ”Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud til udenlandske børn og unge”.

Kontakt Bergthóra Kristjánsdóttir