De finske lærerstuderende har dobbelt så mange timer inden for det pædagogiske område som danske lærerstuderende. Og det gør en forskel for kvaliteten af uddannelsen, mener lektor på DPU, Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen, der er aktuel med en ny undersøgelse om den finske læreruddannelse. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvad vi i Danmark kan lære af finnerne.

Men det er ikke kun antallet af undervisningstimer, der løfter den finske læreruddannelse. Også det faktum, at læreruddannelsen i Finland er en kandidatuddannelse, som er direkte koblet til den pædagogiske forskning på universitetet, har betydning for kvaliteten af uddannelsen og dermed lærernes faglighed.

”Hvis uddannelsen bliver universitetsbaseret, som den er i Finland, og dermed forlænges med et år, får de studerende mere tid til at fordybe sig i stoffet. Det betyder samtidig, at vi får skabt en mere attraktiv uddannelse, som der er mere respekt omkring,” siger Frans Ørsted Andersen.

Han forudser, at hvis man hæver uddannelsen til kandidatniveau, så kan det samtidig løse frafaldsproblematikken. Her henviser han til, at en meget stor procent af de lærerstuderende hvert år falder fra uddannelsen.

”De danske lærerstuderende er motiverede, når de starter, men undervejs i studiet bliver mange desillusionerede ved udsigten til den virkelighed, der venter dem som lærere – ikke mindst den manglende respekt for deres faglighed, som mange desværre oplever,” siger han.

Kræver investering

Fra EU lyder samme anbefaling om at gøre læreruddannelsen til en kandidatuddannelse. Og de andre nordiske lande er godt på vej.

”Fra i år har Norge gjort læreruddannelsen til en femårig kandidatuddannelse på universitetet, og Sverige er på vej med samme model. Dvs. Danmark står snart tilbage som det eneste nordiske land, der fastholder en fireårig professionsuddannelse af lærere,” siger Frans Ørsted Andersen og fortsætter:

”Vælger man at gøre uddannelsen universitetsbaseret, vil det kræve en investering, fordi uddannelsen så bliver dyrere i drift, og fordi det kan betyde en anden overenskomst for lærerne. Men omvendt kan en højere faglighed sikre et højt vidensniveau i fremtiden, og det betaler sig på sigt for den danske folkeskole.”

Mere respekt for lærergerningen

Han henviser til, at den finske folkeskole ikke er dyrere i drift end den danske. Men der er højere trivsel og mere tro på egne evner blandt de finske lærere.

”De finske lærere elsker deres arbejde. Det gør de først og fremmest fordi, de får anerkendelse og respekt i samfundet for det vigtige arbejde, de udfører. Lønningerne er ikke bedre end de danske, men lærerne føler en vis autonomi i deres job, fordi feltet ikke er så politisk styret, som det er i Danmark,” siger Frans Ørsted Andersen.

”I Finland blander politikere sig ikke i, hvordan lærerne skal udføre deres arbejde og på hvilke betingelser. Dér har man tiltro til, at lærerne er eksperter i undervisning. Det burde de danske politikere tage til efterretning, inden de her til efteråret endnu engang skal revidere læreruddannelsen.”

Hent rapporten

Den finske læreruddannelse - i et dansk perspektiv

Kontakt

Frans Ørsted Andersen
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
Mail: frans@edu.au.dk
Tlf.: 8716 3908
Mobil: 21653749