Det handler for meget om de teknologiske muligheder og for lidt om de didaktiske, når undervisningen bliver digitaliseret i Danmark, lyder det fra flere forskere fra PDU, Aarhus Universitet.
I den nye udgave af universitetsmagasinet Asterisk er de digitale læremidler kommet i fokus.

“Der er ingen tvivl om, at vi er nået rigtig langt med at digitalisere undervisningen i Danmark, og her, hvor vi er nået til i dag, er resultatet af en proces, der har strakt sig over flere årtier. De digitale læremidler er meget udbredte. Spørgsmålet er bare, om de også er en god idé rent didaktisk,” siger Simon Skov Fougt, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og forsker i didaktik, literacy og læremidler.

Han mener blandt andet, at vi som samfund har været drevet af en lyst og vilje til at investere massivt i teknologi i undervisningen – i stedet for at være drevet at de didaktiske fordele, der kan være i digitalisering af læremidler. “Der er slet ikke nogen tvivl om, at det er en god idé i et vist omfang. Jeg er generelt meget positivt indstillet overfor digitale læremidler og kan se masser af fordele, men det stiller også krav til undervisningen, hvis de skal fungere godt. Og der er lavet undersøgelser, som viser, at mange digitale læremidler faktisk bare understøtter det, vi kalder ‘røv-til-bænk’-undervisning.” 

Pædagogiske idéer bliver udfordret

Samme kritik lyder fra lektor og didaktikforsker Ulf Dalvad Berthelsen fra DPU, Universitet. Han er i gang med at lave et review (en gennemgang, red.) af forskningen i integration af it i modersmålsundervisning.

“Vi ser blandt andet på, om man udnytter, at en hjemmeside kan noget andet end en bog, når man digitaliserer læremidler. Der er et stort potentiale i forhold til at aktivere eleverne og få dem til at producere digitalt, og det er indtil videre ikke udnyttet. De digitale læremidler minder meget om traditionelle forløb. Innovationen halter bagefter, og der er ikke meget, der tyder på, at vi kommer til at se en radikal udnyttelse af de digitale muligheder lige foreløbig,” siger Ulf Dalvad Berthelsen.

Han peger også på, at den danske folkeskole er bygget på nogle klare pædagogiske idéer og en dannelsestradition, som bliver udfordret af digitaliseringen. Det skyldes blandt andet, at digitaliseringen ude på skolerne og for lærerene er blevet koblet sammen med folkeskolereformen og indførelsen af de nye nationale fælles mål.

“Det er sket, selv om det i princippet er ret forskellige politiske elementer. Det er et både/og. Der er BÅDE kommet en masse ny teknologi, OG man er gået fra en forestilling om læreren som den professionelle, der kunne træffe valg om, hvad der skulle ske i klasserummet, til at læreren er mere styret af de fælles mål.”

Klik, kryds og bolle

Et eksempel på, at det ikke er den innovative didaktik, der kendetegner de digitale læremidler, kan findes i grammatikundervisningen. Faktisk er der bare blevet sat strøm til en traditionel måde at undervise i grammatik på. Det fortæller Kristine Kabel, der er adjunkt DPU, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag projektet Gramma3, som undersøger, hvordan grammatikundervisning praktiseres i udskolingen i Danmark. Forskerne har fulgt de samme syv klasser i dansk, engelsk og tysk i i 7. og 8. klasse.   

“Både de analoge og, måske lidt overraskende, også nye digitale læremidler som Grammatip og STAV online lægger op til den type øvelser, de fleste kender, og som ikke blot har en lang tradition i danskfaget, men også i engelsk og tysk. Men samtidig har vi studier – og nogle af dem ligger adskillige årtier tilbage – der entydigt viser, at denne form for grammatikundervisning ikke styrker elevernes stavning og tegnsætning nævneværdigt og heller ikke kvaliteten af de tekster, de skriver. Man kan godt spørge lidt kritisk til, hvorfor den læremiddelstøttede traditionelle grammatikundervisning skal fylde så meget, når forskningen på området fastslår, at det ikke styrker elevernes skriftsproglige færdigheder,” lyder det fra Kristine Kabel.

Læse hele magasinet